Mobning, bortvisning, overfald: Arbejdsgivere dømt for ikke at sikre det psykiske arbejdsmiljø

Den ene blev overfaldet. Den anden blev mobbet. Og den tredje blev bortvist med en grov anklage om at have forvoldt en borgers død. Det er i korte træk overskrifterne på tre sager, som medarbejdere i løbet af de seneste måneder har vundet ved retten.

I alle tre tilfælde med den centrale tilføjelse, at arbejdsgiveren ikke levede op til sit ansvar for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.

Det gør dommene usædvanlige, for antallet af sager om arbejdsgiveransvar i forbindelse med psykisk arbejdsmiljø ‘kan tælles på meget få hænder’, pointerer Marlene Buch Andersen, der er erhvervsjurist og forsker ved Københavns Universitet. 

Skaber klarhed

Netop det faktum gør dommene særligt vigtige, lyder det fra FOA, der har ført alle tre sager.

”Dommene er ikke kun vigtige for medarbejderne, men i den grad også når vi taler om at forebygge psykiske arbejdsskader. Dommene viser, at arbejdsgiverne bliver nødt til at flytte fokus fra først at reagere, når der er konstateret problemer, til i langt højere grad at fokusere på forebyggelse. For ellers falder hammeren, som vi ser her,” siger Jens Nielsen, forbundssekretær i FOA.

Med dommene er man på vej mod et bedre og mere solidt grundlag at gå efter, når arbejdsgiverens ansvar skal vurderes i retten, siger Marlene Buch Andersen:

”Det er klart, at andre, der får psykiske skader efter lignende forhold, kan bruge afgørelserne som argument for, at deres arbejdsgiver også kan drages til ansvar. På den måde skabes der klarhed over, hvad det kræver at løfte bevisbyrden.”

”Ikke os den var gal med”

En af sagerne - som Fagbladet FOA tidligere har skrevet om - omhandler de skader, som social- og sundhedsassistent Lene Hedegaard Nielsen fik, efter hun blev overfaldet af en patient på Nykøbing Falster Sygehus.

I marts måned slog Østre Landsret – til stor glæde for social- og sundhedsassistenten - fast, at sygehuset er erstatningsansvarlig for skaderne.

"Det er en stor anerkendelse, og det betyder jo, at jeg og mine kolleger havde ret. Det var ikke os, den var gal med. Den følelse kan man godt få, når man råber op år efter år, uden at sygehuset gjorde noget for at hjælpe os. Men dommen viser jo, at de skulle have hjulpet os, så vi ikke blev udsat for vold,” siger Lene Hedegaard Nielsen.

Advokat med speciale i erstatningsret Marianne Fruensgaard peger på, at mange medarbejdere hver dag går på arbejde med risiko for at blive udsat for vold fra beboere eller patienter – ofte på grund af underbemanding.

”I årevis har mantraet været, at det bare er ærgerligt, hvis der ikke er penge til for eksempel at ansætte mere personale. Med den her dom bliver det vanskeligt for arbejdsgivere at fralægge sig ansvaret, fordi de ikke havde råd til at gøre mere,” siger Marianne Fruensgaard.

Historisk afgørelse om mobning

En anden af sagerne – som Fagbladet FOA ligeledes tidligere har skrevet om – omhandler de skader, som social- og sundhedsassistent Heidi Nowakowski har fået af at blive udsat for mobning på det bosted, hvor hun arbejdede. I januar måned vurderede byretten i Viborg, at Region Midtjylland er erstatningsansvarlig for skaderne.

Det er første gang, at en domstol fastslår arbejdsgiverens ansvar i en sag om mobning, og dommen kan blive afgørende for stor betydning for arbejdet for bedre arbejdsmiljø, vurderer Marianne Melgaard, der er faglig medarbejder i FOA Lillebælt.

”Medlemmer fra andre fagforbund vil have os til at føre lignende sager. Men det kan vi jo af gode grunde ikke hjælpe med,” siger hun.

Den tredje dom omhandler en social- og sundhedsassistent, som blev udsat for grove anklager i en sag, hvor hun havde glemt at skrive en læges initialer på et journalnotat om udlevering af medicin til en patient.

Ifølge lægen var netop medicinen den sandsynlige årsag til, at patienten døde flere måneder senere. Og lægen mente, at det var social- og sundhedsassistenten, der havde taget initiativ til at ordinere medicinen. Hun blev bortvist, og den afgørelse stod ved magt, selvom hun protesterede.

Bagefter følte social- og sundhedsassistenten blandt andet, at der stod ’morder’ i ansigtet på hende, når hun bevægede sig udenfor. Og de psykiske men, hun pådrog sig, blev anerkendt som en arbejdsskade. Sagen er anket til landsretten.

Bortvisning var uretmæssig

Siden slog en voldgift fast, at bortvisningen var uretmæssig. Det var ikke social- og sundhedsassistenten, der havde ordineret medicinen, men en ansvarlig læge. Social- og sundhedsassistentens eneste brøde var, at hun havde glemt at notere lægens initialer, og voldgiften fastslog, at den fejl hverken berettigede til bortvisning eller fyring.

I byretten i Helsingør fik social- og sundhedsassistenten også medhold i, at det var arbejdsgiverens ansvar – og derfor blev hun ifølge rettens anonymiserede afgørelse tildelt godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Ifølge Anne Signora Toft, der som advokat i FOA har ført sagen, slår dommen fast, at en arbejdsgiver i en situation, hvor man påtænker at bortvise en medarbejder, også skal gøre dette på en forsvarlig måde – og altså selv i svære situationer skal sikre et forsvarligt psykisk arbejdsmiljø.

”I den konkrete sag havde arbejdsgiveren ikke engang grundlag for at opsige min klient, men arbejdsgiveren vælger uden tilbundsgående undersøgelse af bortvise hende med nogle meget grove beskyldninger,” siger Anne Signora Toft.

Sagen er anket til landsretten.

Flere sager på vej

Med de tre domme peger pilen på, at der vil komme flere sager, hvor man kan statuere arbejdsgiveransvar i forhold til psykisk arbejdsmiljø, mener forsker og erhvervsjurist Marlene Buch Andersen:

”I de konkrete sager er det bevist, at ledelsen har været bekendt med problemer uden at reagere tilstrækkeligt. Det bliver spændende, om arbejdsgiver også kan drages til ansvar, hvis man kan sige, at de burde have vidst noget. Det kan være i sager, hvor medarbejderne for eksempel er blevet syge efter for stort arbejdspres uden selv at have sagt fra.”

Hos advokat Marianne Fruensgaard er der rosende ord til FOA:

”Det virker til, at man har fundet de bedst egnede sager og ved at vinde dem, får man lagt en praksis for ansvarsgrundlag. Det kan sagtens gå hen og blive afgørende – både for fremtidige retssager, men også at arbejdsgivere får større opmærksomhed på at tilrettelægge arbejdet, så deres medarbejdere ikke risikerer skade.”