Ægtefælle afviser beskyldninger og kritiserer kommunen

En stor gruppe medarbejdere fra hjemmeplejen i Kolding Kommune har meddelt kommunen, at de ikke længere vil udføre arbejde i en delvist lammet kvindes hjem. Medarbejderne oplever, at kvindens ægtefælle med en ubehagelig og til tider truende adfærd har skabt store udfordringer for deres arbejdsmiljø. 

Og da ægtefællen for knap tre måneder siden monterede videoovervågning tre steder i hjemmet, var medarbejdernes grænse nået. Medarbejderne har nægtet at udføre arbejde i hjemmet, før der er sikret et ordentligt arbejdsmiljø, og derfor er sagen nu endt i Arbejdsretten.

Fagbladet FOA har besøgt ægtefællen for at forelægge ham den kritik og de oplevelser, som medarbejderne beskriver. Det har ægtefællen takket ja til, men han ønsker at være anonym. Fagbladet FOA kender hans identitet.

- Hvad tror du er årsagen til, at det er gået så skævt, som det åbenbart er?

“Det er, at man sender nogle medarbejdere herud, som ikke magter opgaven. Vi startede med, at der var 12 medarbejdere, som blev uddannet i udstrækning og andet, der var nødvendigt for min kone på det tidspunkt. Det var rigtig godt,” siger han.

”Men af de 12 er der kun 3 tilbage. Og så bliver der i stedet sendt en pokkers masse afløsere og vikarer herud, som ikke magter opgaven, fordi de aldrig er blevet oplært. Det er det allerstørste problem,” siger ægtefællen og kritiserer kommunen for ikke at have oplært nye medarbejdere til opgaven i takt med, at personale fra det oprindelige team rejste eller gik på efterløn.

Afviser at have låst døren

Ægtefællen kan ikke genkende den kritik af hans adfærd, som medarbejdere beskriver over for Fagbladet FOA. Én af medarbejderne fortæller blandt om en episode, hvor ægtefællen en dag låste døren bag hende og skældte hende ud, kort efter hun var trådt ind i hjemmet. 

“Jeg må sige, at jeg aldrig nogensinde har låst en dør bag nogen. Det er pure opspind, at jeg skulle låse døren for nogen og råbt op,” lyder det fra ægtefællen.

- Det er det ikke, hvis man spørger medarbejderen. Hun husker det meget tydeligt.

“Jeg har aldrig gjort det. Det er rigtigt, at en medarbejder har været uønsket i hjemmet, og det er blandt andet på grund af en aften, hvor hun tog min kones kørestol og kørte hende ind i væggen. Der blev jeg vred og bad vedkommende om at fise af, for sådan skal man ikke behandle mennesker.”

- Hvor mange medarbejdere vil du sige har gjort noget, hvor de efterfølgende i din optik har fortjent at få skæld ud?

“Det er høj grad hende, der kørte mine kone ind i væggen, og så én, der tabte hendes ben. Og så én, der ikke ville give piller.”

- Det er tre episoder. Medarbejdernes oplevelse er, at det ikke er ualmindeligt at blive talt grimt til eller skældt ud, når de kommer her. Det kan for eksempel være fordi, at medicin bliver givet få minutter for sent.

“Det er jo ikke kun få minutter. Det er tre kvarter eller timer for sent ind i mellem. Min kone er afhængig af medicinen. Der er en årsag til, at lægen har ordineret medicinen. Det er jo ikke for sjov. Det handler om min kones liv og vel.”

Direktør i overvågnings-sag: ”Ville ønske, vi havde reageret før”

Kramper hvis medicin ikke gives til tiden

 Ægtefællen fortæller, at hans kone får kramper, når medicin ikke bliver givet på eksakte tidspunkter. Men ifølge medarbejderne er der et tidsinterval, som medicinen skal gives inden for. Det er ifølge ægtefællen, fordi medarbejderne ikke har 'fingeren på pulsen', siger han.

“Det kan være forskellen på, om det bliver en god eller dårlig dag for min kone. Der er kun en ting at gøre, og det er, at medicinen klokken 8, 14 og 22 bliver givet på slaget, for ellers kommer kramperne.”

- Er det sket, at din kone har fået medicin til tiden og stadig får kramper?

“Ja, det er sket. Men så sker det ikke lige så ofte. Men det afhænger også meget af, hvordan hun er blevet strakt ud.”

- Men har du nogensinde selv tænkt, at du gik over stregen?

“Nej, det synes jeg aldrig, at jeg er.”

- Men hvad tænker du, når jeg fortæller, at jeg kan sidde og tale med så mange mennesker, der fortæller, at det er ubehageligt at komme i hjemmet, og at én faktisk er knækket sammen og er blevet sygemeldt?

“Det, synes jeg da, er sørgeligt. Og jeg vil gerne tage en snak med den medarbejder, der er blevet syg, for det er ikke meningen, at nogen skal blive syge af at være her.”

Ansatte nægter at arbejde i hjem efter trusler og overvågning - nu skal sagen for Arbejdsretten

Videoovervågning i hjemmet

Ægtefællen har monteret videoovervågning tre steder i hjemmet. Det var ifølge medarbejderne dråben, der fik bægeret til at flyde over. 

Ifølge ægtefællen har han sat videokameraerne op, fordi der er forsvundet en parfume og smykker fra hjemmet, og han kan ikke tro andet, end at det er en medarbejder fra hjemmeplejen, der har taget tingene. Så overvågningen skal ses som en form for tyverisikring, forklarer han. 

Blandt de medarbejdere, som Fagbladet FOA har talt med, er der ingen, der kender til, hvordan tingene skulle være forsvundet.

Adspurgt om videoovervågning også er til for at kunne overvåge medarbejdernes arbejde, fortæller ægtefællen, at han efter at have gennemset en videosekvens fra soveværelset, følte sig nødsaget til at politianmelde en medarbejder. Ægtefællen tilbyder Fagbladet FOAs journalist at se videosekvensen, hvilket der blev takket nej til.

Ifølge ægtefællen viser videoen en plejesituation, hvor manden mener, at hans hustru bliver udsat for omsorgssvigt.

“Der er tale om en medarbejder, som vi har frabedt os kommer herud. Vi har ikke noget imod personen, men hun har en dårlig arm, som gør, at der er meget, hun ikke kan. Og det har vi fortalt ledelsen, og vi var enige om, at hun ikke skulle komme her. På trods af det sender man hende med det her frygtelige resultat,” siger han.

- Og der vælger du så at lave en politianmeldelse?

“Nej, det gjorde jeg faktisk ikke. Jeg vælger først at skrive til ledelsen, om de ville komme og se videoen. Og da der ikke skete noget det første døgn, så tænkte jeg, at det fandeme skal være løgn. Og så kørte jeg til politiet.”

- Og gav dem videoen og lavede en politianmeldelse?

“Ja, det gjorde jeg.”

- Og hvad kom der ud af den sag?

“Da jeg så skrev til ledelsen, at jeg har overgivet sagen til Sydøstjyllands Politi, så ville de gerne ud at se det.”

- Og hvordan reagerede de på det?

“De var målløse. De sagde ikke noget. Det var deres reaktion.”

- Hvilken konsekvenser har det fået?

“Aner det ikke.”

Trækker politianmeldelse tilbage

- Du vælger så at trække politianmeldelsen tilbage. Hvorfor det?

“Den trækker jeg tilbage, for jeg vil ikke ramme hjemmehjælperen. Det er ikke hende, der er problemet. Det er rigtigt, at hun ikke kan udføre arbejdet, men hun bliver sendt ud på et job, hvor ledelsen har fået at vide, at hun ikke magter opgaven. Det er komplet vanvittigt.”

- Hvis du ikke har lyst til at ramme den pågældende medarbejder, hvorfor så politianmelde hende?

“Det var fordi, jeg ikke kunne råbe ledelsen op på andre måder. Jeg har gentagne gange sagt, at der et problem med de her medarbejdere, men der bliver først reageret, når der kommer alvor bag mine ord.”

- Medarbejderne udtrykker, at det er voldsomt ubehageligt at skulle komme i et hjem, hvor de bliver videoovervåget. Kan du forstå dem?

“Det kan jeg faktisk ikke. Hvis du går i Bilka, er du videoovervåget. Hvis du kører i bus, er du videoovervåget. Hvad er problemet? Hvis du ikke har noget at skjule, hvad er så problemet?”

- De er bekymrede for, at du kunne finde på at tage sekvenser ud og bruge imod dem.

“Hvis det er sådan, at jeg ville bruge sekvenser mod dem, tror du så ikke, at jeg havde gjort det for længe siden? For at være helt ærlig?”

- Det er jo for nylig, at du har sat det op.

“Det er omkring tre måneder siden.”

- Og der er én, der er blevet politianmeldt.

“Jo, jo, men den har vi jo trukket tilbage, for vi har ikke noget imod personen.”

Kommunernes Landsforening og FOA mødes i Arbejdsretten 18. juni. Her skal Arbejdsretten afgøre, om de ansatte i hjemmeplejen kan nægte at arbejde under videoovervågning.