Forskere: Ledige indvandrere kan løse halvdelen af fremtidens rekrutteringsudfordringer

Der kan være sproglige og kulturelle udfordringer ved at arbejde i social- og sundhedssektoren som indvandrere. Derfor vil et nyt projekt finde løsninger, der kan gøre det lettere i fremtiden. (Arkivfoto) Claus Lunde/Ritzau Scanpix

Nye beregninger lavet i forbindelse med et nyt projekt viser, at op mod halvdelen af det social- og sundhedspersonale, der kommer til at mangle i fremtiden, kan rekrutteres blandt indvandrere. Projektet har fokus på at rekruttere og fastholde elever med indvandrerbaggrund.

28. april 2021

Et nyt projekt udviklet af Moesgårds Antropologiske Analyseenhed (MANTRA) ved Aarhus Universitet i samarbejde med Alexandra Instituttet skal undersøge, hvordan man kan rekruttere til og fastholde flere indvandrere i social- og sundhedsfaget.

”Med afsæt i data fra Statistikbanken, har vi foretaget en beregning, der viser, at vi vil kunne finde en del kvalificeret arbejdskraft blandt de indvandrere, der nu er ledige eller har ufaglærte job,” fortæller Johanne Korsdal Sørensen, der er projektleder.
På baggrund af at mange social- og sundhedsmedarbejdere vil gå på pension, samt at antallet af ældre stiger, vil der skulle ansættes omkring 42.000 nye social- og sundhedsmedarbejdere i ældreplejen frem mod 2030. Det viser beregninger fra FOA. Men forskerne bag projektet mener, at de kan finde op mod halvdelen af de 42.000 social- og sundhedsmedarbejdere, der kommer til at mangle.
”Vi håber, dette projekt kan være en brik i løsningen på én af tidens største velfærdsudfordringer,” siger Johanne Korsdal Sørensen.

App som del af løsningen

For at kunne tiltrække og fastholde indvandrerne i social- og sundhedsfaget, vil forskerne bag projektet udvikle en app, der blandet andet kan hjælpe med de sproglige udfordringer.

”Projektet har overordnet fokus på – sammen med kommunerne og SOSU-skolerne – at lave observationer og interviews på uddannelserne og i praktikken. Vi vil se, om vi kan pege på nogle måder at understøtte deres læringsforløb bedre. For eksempel med en app, som vi vil udvikle til formålet,” fortæller hun.

Projektet vil både fokusere på de sproglige udfordringer, men også de udfordringer, der kan opstå, når flere kulturer mødes.

”Det kan være udfordrende at forstå de forskellige borgere, fordi de mange gange udtrykker sig forskelligt. Nogle taler måske med dialekt eller bruger nogle indforståede ord, som man måske ikke kender som udefrakommende,” siger Johanne Korsdal Sørensen og fortsætter:

”Vi håber at kunne bidrage til en høj kvalitet i uddannelsen af migranter, men også at bidrage til fastholdelse. Vi kan se, at mange falder fra i praktikforløbene, så derfor vil vi også sætte fokus på praktikken og komme ud og se, hvad der sker i praktikken, som kan gøre det svært.”

Projektet er så småt startet op, men observationerne vil finde sted fra 1. oktober i Varde, Vejen og Høje Taastrup Kommune.


Allerede mange tosprogede på uddannelserne

Ifølge Danmarks Videnscenter for Integration har 30 procent af eleverne på landets social- og sundhedsuddannelser indvandrerbaggrund. Og andelen af tosprogede på uddannelserne vil kun blive større i fremtiden, spår formand for Danske SOSU-skoler.

”Vi kan se, at andelen af elever med anden etnisk baggrund stadig er svagt stigende. Vi har altid haft særlige rekrutteringsforløb målrettet de tosprogede,” fortæller Lisbeth Nørgaard og fortsætter:

”Hvis vi skal lykkes med at få uddannet nok velfærdsmedarbejdere, bliver vi nødt til at være fleksible og se på det brede rekrutteringsspor – herunder blandt andet elever med anden etnisk baggrund end dansk.”


Fagsprog en vigtig del af fastholdelsen

Ifølge hende kræver de mange tosprogede en indsats for, at de ikke bare lærer det danske sprog, men også har fokus på at forstå og lære de ord, der bruges i dagligdagen på de arbejdspladser, de er i praktik på.

”Vi tilbyder sproglig undervisning, mens de er i praktik, så vi kan få styrket fagudtryk og andre sproglige udfordringer, de støder på i praksis. Det er ofte manglende forståelse for de fagspecifikke ord og vendinger, der kan gøre, at der opstår misforståelser i dagligdagen. Hvis man ikke forstår ordenes betydning, eller borgerne ikke forstår, hvad de siger,” siger Lisbeth Nørgaard.

Kulturforskellene på uddannelserne og i faget generelt bidrager med forskellige ideer om måder at relatere til de ældre.

”I mange andre kulturer er der en mere direkte og naturlig tilgang til omsorg – for eksempel for de ældre i familien. Det er noget af det, vi er rigtig glade for, fordi det er en enorm styrke,” siger Lisbeth Nørgaard og fortsætter:

”Samtidig forsøger vi at lære dem den danske velfærdstankegang, hvor det også handler støtte de ældre i at klare sig selv så meget som muligt.”


FOA: Sproget er en vigtig del af faget

Sektorformand for social- og sundhedssektoren i FOA, Torben Hollmann, er grundlæggende positiv over for projektet.

”Det er rigtig godt at afsøge alle muligheder for at løse den personalemangel, vi kommer til at stå med i fremtiden, men det allervigtigste er, at eleverne på skolerne har de rigtige menneskelige og sproglige kvalifikationer,” siger han.

Han understreger, at sproget er en vigtig del af at kunne arbejde i social- og sundhedsfaget.

”Vi ser desværre for ofte, at mange ikke kender det danske sprog godt nok til at vide, hvad der ligger mellem linjerne – og det er en vigtig del af vores fag at kunne aflæse borgerne. Derfor er det fint, hvis man vil udvikle en app, hvor man kan slå ting op, det kan alle elever have brug for, men man kan ikke lære sproget tilstrækkeligt til at kunne varetage opgaverne ved hjælp af en app.”