Ansatte nægter at arbejde i hjem efter trusler og overvågning – nu skal sagen for Arbejdsretten
Det bliver op til Arbejdsretten at afgøre, om medarbejderne i hjemmeplejen i Kolding Kommune kan nægte at udføre arbejde i et hjem, hvor de bliver truet og videoovervåget.
22. april 2021
En udadreagerende ægtefælle, der truer og videoovervåger personale fra hjemmeplejen i Kolding Kommune, bliver nu en sag for Arbejdsretten.
Ægtefællens kone har modtaget hjemmepleje i knap fem år. Problemer med trusler som at ægtefællen vil politianmelde personalet og binde dem til flagstangen er eskaleret gennem årene.
Nu er det kommet til et punkt, hvor medarbejderne nægter at udføre arbejde i hjemmet, før der er sikret et ordentligt arbejdsmiljø, fortæller Jens Lund, afdelingsformand i FOA Kolding.
”Senest har ægtefællen sat kameraer op flere steder i hjemmet. De bliver blandt andet videoovervåget, når de udfører personlig pleje og videoovervåget i numsehøjde, når de kommer ind i hjemmet. Det er ydmygende, og det fik bægeret til at flyde over. Det er kommet et sted hen, hvor de ikke kan mere,” siger Jens Lund.
Én langtidssygemeldt
Én af medarbejderne er langtidssygemeldt som følge af at have arbejdet i hjemmet, og to andre får psykologhjælp, oplyser afdelingsformanden.
”De er bange, når de træder ind i hjemmet. De er kede af det. Det bliver man syg af, og det er jo konsekvensen af at komme der. Medarbejderne har det rigtig skidt,” siger Jens Lund.
Han kalder det en 'ulykkelig' situation for alle, for medarbejderne vil rigtig gerne give kvinden den hjælp, hun har brug for.
”Men så længe, de bliver udsat for videoovervågning, så kan de ikke komme i det hjem.”
Fra 12 til 30 medarbejdere
I sidste uge var det først de 12 medarbejdere, der kommer fast i hjemmet, der meddelte, at de ikke længere vil udføre arbejde i det pågældende hjem. Siden er antallet vokset til 30 medarbejdere.
I FOA mener forbundsformand Mona Striib, at medarbejderne kan nægte at arbejde i det pågældende hjem med begrundelse i bestemmelsen om 'liv, ære og velfærd', der i dag hedder ‘krænkelse af personlig integritet’.
”Det er helt principielt det her. Medlemmerne vil ikke arbejde i det pågældende hjem, fordi det skader deres helbred, og det skal de ikke acceptere.”
”Det er arbejdsgivers ansvar at sikre, at man ikke bliver udsat for trusler og krænkelser som at blive videoovervåget i numsehøjde. Det har Kolding Kommune ikke gjort,” siger Mona Striib.
Kommune: Situationen er låst fast
I Kolding Kommune kalder seniordirektør Annette Lund situationen for 'fastlåst', fordi kommunen er spændt ud under forskellige hensyn.
”Mit problem er, at jeg ikke har noget lovgrundlag til at sige, at ægtefællen skal tage det kamera ned. Men jeg har til gengæld lovmæssig forpligtelse til at yde hjælp til den borger, der er visiteret til hjælp. Jeg sidder fast her. Det er ikke fordi, jeg ikke gerne vil handle på det, men jeg kan ikke. Jeg kan appellere til borgeren og sige, at det er vanskeligt for medarbejderne, når de bliver overvåget, men han siger, at han ikke vil slukke kameraet," siger Annette Lund.
”Så kan jeg ikke gøre mere. Nu er det op til Arbejdsretten at tage stilling til, om medarbejderne har ret til at sige nej til at arbejde, når de bliver overvåget,” fortsætter Annette Lund.
For at løse de arbejdsmiljømæssige problemer, har kommunen sat en række initiativer i værk. Personalet tilbydes eksempelvis supervision, og det undersøges i øjeblikket, om borgeren kan få hjælp på anden vis, siger Annette Lund.
- Kan du forstå, at medarbejderne siger, at nu kan de ikke mere?
”Det ved jeg ikke, hvad jeg skal sige til, for det er jeg nødt til at have afgjort i Arbejdsretten. Spørgsmålet er jo, om de har lov til at sige det med de vilkår, der er derude.”
”Hvis ikke vi kan forlange, at overvågningen bliver taget ned, så er det jo et vilkår, de skal kunne arbejde under. Men jeg vil gerne anerkende, at jeg godt kan forstå, at de synes, det er vanskeligt. Vi har at gøre med en meget bekymret ægtefælle, som kan blive meget vred og kritisk, fordi han er bekymret for sin hustru. Det er kørt fuldstændig fast.”
- Hvis Arbejdsretten siger, at medarbejderne godt må videoovervåges, vil kommunen så tvinge dem til at udføre arbejde i hjemmet?
”Hvis det er det, Arbejdsretten siger, så er det jo deres arbejde. Så skal de ud at udføre de opgaver i det hjem, og så skal jeg gøre alt, jeg kan, for at de ikke går i stykker, for det er der ingen af os, der har en interesse i. Vi vil rigtig gerne passe godt på vores medarbejdere, men vi kan ikke bryde loven for at gøre det.”
Første møde i Arbejdsretten
Opdatering: Efter artiklen blev publiceret om formiddagen den 22. april, mødtes parterne første gang i Arbejdsretten om eftermiddagen samme dag.
Her gav FOA udtryk for, at man med henvisning til bestemmelsen om ‘krænkelse af personlig integritet’ ikke vil pålægge sine medlemmer at udføre arbejde i det pågældende hjem, så længe der er opsat videoovervågning.
Næste gang parterne skal mødes i Arbejdsretten bliver den 18. juni.
23. april kl. 7.50: Artiklen er rettet, fordi det tidligere fremgik, at personalet bliver videoovervåget i 'numsehøjde', når de udfører personlig pleje. Det er ikke korrekt. Her sker overvågningen oppefra, mens et andet kamera optager i 'numsehøjde', når personalet træder ind i hjemmet.