Stor forskel på, hvilke sundhedsopgaver du må løse fra kommune til kommune

Hvis du som ansat i ældreplejen vil løse opgaver som dosering af medicin, kateterpleje og give insulin – opgaver efter sundhedsloven – gør du klogt i at tjekke, om de opgaver står på listen over arbejdsopgaver for din faggruppe i den kommune, du gerne vil arbejde i.

Det er nemlig den enkelte kommune, der beslutter, hvilke faggrupper der må udføre hvilke opgaver i det, der i fagsprog omtales som det nære sundhedsvæsen. Konsekvensen er, at for eksempel social- og sundhedsassistenter i nogle kommuner stort set kun udfø­rer opgaver efter serviceloven, mens samme faggruppe i andre kommuner udfører langt flere opgaver eftersundhedsloven. Det viser en omfattende rapport fra VIVE.

Det er noget, som social- og sundhedsassistent Aidan la Cour nikker genkendende til.

Efter at han skiftede fra hjemmeplejen i Nyborg til hjemmeplejen i Assens, er hans arbejdsglæde blomstret. Årsagen er simpel: Han oplever at udvikle sig, fordi han nu får lov til at udnytte og bruge de kompetencer, han lærte på skolen.

Glædede sig til mere ansvar

Da han i sommeren 2018 blev færdiguddannet som social- og sundhedsassistent, glædede han sig til større ansvar og flere opgaver end dem, han måtte udføre som hjælper. Men kort inde i sin ansættelse i Nyborg Kommune blev han kaldt til samtale, fordi han havde udleveret pn-medicin i form af to Panodil'er til en sløj borger uden at drøfte det med en sygeplejerske først.

”Jeg var overbevist om, at det var normal procedure, men der tog jeg fejl. Til samtalen gav jeg udtryk for, at udlevering af pn-medicin er en kompetence, jeg har som assistent, men holdningen var, at det skulle godkendes af en sygeplejerske først,” siger Aidan la Cour.

Efterfølgende oplevede han også, at han ikke måtte skylle tilstoppede katetre, som han ellers havde lært på uddannelsen. Og når han forsøgte at forstå årsagen, fik han aldrig et konkret svar.

”Sådan var det bare. Men det er jo dumt. Du har en medarbejder, der har brugt tid på at videreuddanne sig, og som staten har brugt penge på. Hvorfor ikke udnytte det? Det var som at sige tillykke med kørekortet, her er en cykel,” siger Aidan la Cour.

Uklare roller

Projektlederen bag VIVE-rapporten, Sidsel Vinge, oplever, at der generelt er mangel på forståelse for, hvad henholdsvis social- og sundhedshjælpere og -assistenter kan. Og ikke mindst, hvad forskellen på de to faggrup­per er.

”De bliver samlet under fæl­lesbetegnelsen ’sosu’, og det er et problem, for det gør deres rolle uklar. Tager vi assistenter, så bliver de ofte slået i hartkorn med hjæl­perne i en samlet sosu-gruppe. Men sandheden er, at med en uddannelse på tre et halvt år ligger social- og sundheds­assistenterne fagligt set tættere på sygeplejerskerne end på hjælperne. Og de er autoriserede sundhedspersoner,” siger Sidsel Vinge.

Derfor er rapportens vigtigste formål at gøre ledere og andre, der arbejder med sundhedsreformer og ældre­området, klogere på, hvordan ældreområdet rent faktisk fungerer i virkeligheden. På den måde vil det være muligt at forbedre organiseringen af arbejdet og udnytte medar­bejdernes kompetencer bedre, mener Sidsel Vinge.

”Hvis opgaveløsningen skal komme til at flyde bedre og samarbejdet til at fungere fagligt, så bliver dem, der designer systemerne, nødt til at vide mere om driften og de mennesker, der får det til at fungere, og det kan rapporten bidrage til.”

Manglede tiltro og tillid

Den manglende tillid og tiltro til Aidan la Cours evner var en medvirkende årsag til, at han efter halvandet år søgte job i hjemmeplejen i Assens Kommune. Her oplever han, at hans kompetencer bliver fuldt udnyttet.

”I min nuværende stilling arbejder jeg blandt andet med terminale, der får meget medicin og ikke bare to Panodil'er. Vi taler om morfin, der gives i underhuden, og det må jeg gerne,” siger Aidan la Cour.

I takt med større tillid er arbejdsglæden vendt tilbage, og via sparring med kollegerne udvikler han sig tilmed fagligt. Det kom blandt andet til udtryk, da han en dag stod ved en rastløs borger, der havde trukket sit kateter ud, og derfor var spændt op ved blæren. En situation, Aidan la Cour ikke tidligere havde stået i, hvorfor han tilkaldte en sygeplejerske, der fortalte ham, hvordan man anlægger kateter.

”Hun observerede og gav mig gode råd, mens jeg anlagde et nyt kateter. Og inden for de næste 14 dage havde jeg tre borgere, som havde så tilstoppede katetre, at jeg var nødt til at skifte dem. Og det kunne jeg sagtens, men det var aldrig gået på min gamle arbejdsplads,” siger Aidan la Cour.

Individuelt fokus

I Assens Kommune er Dorthea Lysemose, leder af hjemmeplejen, glad for Aidan la Cours oplevelser.

I kommunen er ambitionen nemlig at være en attraktiv arbejdsplads ved at have et individuelt fokus, hvor den enkelte medarbejder får mulighed for at udnytte sine kompetencer, fortæller hjemmeplejelederen.

“Vores udgangspunkt er, at opgaven skal udføres på det laveste omkostningsniveau, men selvfølgelig altid ud fra en faglig vurdering,” siger Dorthea Lysemose og fortsætter:

”Og mit indtryk er, at vi har meget ansvarsbevidste medarbejdere, så jeg er ikke bange for, at der opstår fejl, så længe der er sket en grundig oplæring, hvis en opgave ligger udover grunduddannelsen.”

Ny leder har indført kompetencekort

I Nyborg Kommune, hvor Aidan la Cour tidligere arbejdede, tiltrådte Louise Sjøman som ny distriktsleder i hjemmeplejen i januar 2020. Hun kender derfor ikke de oplevelser, som Aidan la Cour beskriver.

Men hun er enig i, at udlevering af pn-medicin er en del af assistenternes grundkompetence. Og hun ønsker også, at medarbejderne bruger de færdigheder, de tilegner sig derudover. Derfor har hun indført såkaldte kompetencekort.

”Det bliver skrevet ind i medarbejderens kort, hvis eksempelvis en sosu-hjælper efter oplæring og godkendelse kan udlevere doseret pn-medicin.”

Louise Sjøman oplever, at medarbejderne erglade for initiativet:

”De fortæller, de er blevet mere nysgerrige, og at der i højere grad er en faglig dialog, som er med til, at folk udvikler sig,” siger Louise Sjøman.