Beboerne fik lov til at bestemme, og så kom der flæskestegssandwich på menuen
Houda Dailal og hendes kolleger er uundværlige medforskere i studie om måltider og livskvalitet i Kastanjehaven på Frederiksberg. De har fået øjnene op for, at beboerne selv kan, hvis de bliver spurgt.
30. marts 2021
I dag er der flæskestegssandwich til frokost. Forleden var der musik til aftensmaden. Og for noget tid siden var der kanelsnegle til morgenmaden. Frokostmenuen har beboerne valgt i fællesskab. Musikken var beboernes favoritnumre, blandt andet Osvald Helmuths ’Ølhunden Glammer’, samlet på en playliste. Og kanelsneglene?
”En af vores meget demente mandlige beboere viste sig at være verdens bedste til at bage kanelsnegle. Vi vidste ikke, at han kunne forstå en opskrift. Men så gav jeg ham briller på, viste ham opskriften, og så læste han det hele fejlfrit og lavede selv dejen.”
Læs også: Opråb fra sosu: Vi er mere end varme hænder
Sådan siger social- og sundhedsassistent Houda Dailal, der er en af hovedpersonerne i et treårigt forskningsprojekt med måltidet som omdrejningspunkt for beboernes rehabilitering i plejeboligerne i Kastanjehaven på Frederiksberg.
”Forskningsprojektet har virkelig været en øjenåbner for mig personligt. Før i tiden serverede vi for beboerne og troede, at vi vidste, hvad de kunne lide og ikke kunne lide, og hvad de kunne og ikke kunne funktionsmæssigt. Vi troede ikke, at de kunne selv. Vi ville bare så gerne hjælpe dem – det er jo vores arbejde,” siger Houda Dailal og fortsætter:
”Nu kan vi se, at vi tog fejl. Beboerne kan og vil selv, hvis vi bare spørger dem, giver dem muligheder og er tålmodige med dem. Både vi og de ældre selv bliver overraskede og stolte af det, de kan. Det er helt fantastisk.”
Sosu-ansatte er medforskere
Det er ph.d. og måltidsforsker på Københavns Professionshøjskole Lise Justesen, der forsker i, hvordan beboere – demente såvel som ikke demente – kan inddrages i mad og måltider og derigennem genlære at være sociale, få ideér til fællesskabet, være værter ved et måltid og skabe relationer til hinanden og personalet.
Forskningsprojektet består af en række faser med social- og sundhedsassistenter og -hjælpere som gennemgående personer.
”De er helt nødvendige medforskere. Dels kender og forstår de beboerne, og dels bidrager de med denne nysgerrige måde at arbejde på og at udvide måden, hvorpå vi forstår måltider,” siger Lise Justesen.
Læs også: Professor: Kontrol er ikke svaret på omsorgssvigt i ældreplejen
Fra hjælper til samarbejdspartner
For 37-årige Houda Dailal har projektet skabt en afgørende forandring i hverdagen:
”Mit arbejde har ændret sig. I stedet for at være beboernes hjælpere, er vi nu beboernes samarbejdspartnere. Tidligere tænkte jeg, at beboerne ikke ønskede at udtrykke deres holdninger. Nu ved jeg, at de gerne vil inddrages. Jeg skal bare spørge dem. Vi arbejder ud fra en forbedringsmodel og har lært at reflektere over vores handlinger og blive bedre til at planlægge og få ideér. Det gør mit arbejde meget mere spændende.”
Flere faser
Forskningsprojektet Operation Morgenduft blev sat i værk i efteråret 2018 med det formål at undersøge, hvordan beboere i plejeboliger kan inddrages i måltider og derigennem få bedre livskvalitet og flere funktionsevner. Projektet består af flere faser:
Morgenmadsklubber
Morgenmad for en gruppe på fire beboere og mindst to personaler. Beboerne var på skift værter, der bestemte menuen, var med til at tilberede maden og byde velkommen.
Eksperimenter
Beboermøder, hvor alle kommer til orde. Forsøg med forskellige aktiviteter ved nogle af ugens måltider. Refleksioner og opfølgninger på møder og måltider.
Implementering i dagligdagen
I sidste fase bliver de mulige og relevante tiltag sat i værk. Projektets resultater vil senere blive omsat til kurser på efter- og videreuddannelse for sosu-ansatte.