Her bliver sosu-assistenten Christian vaccineret: Det giver ro
”Om 30 år vil jeg se tilbage på denne dag som noget særligt,” siger Christian Olesen – social- og sundhedsassistent i Aalborg og den første medarbejder på sin arbejdsplads, der søndag blev vaccineret mod corona.
Af
Morten Bruun
27. december 2020
Klokken var 8.57, da Leif Heisenberg – 79 år og beboer på plejehjemmet Ældrecenter Øst i Odense – søndag morgen og som den allerførste herhjemme blev vaccineret mod corona. Og den gemytlige fynbo havde glimt i øjet, da han havde fået det lille prik på landsdækkende tv og med besvær rejste sig og greb ud efter sin rollator.
”Nu har I blandet det rigtigt,” spurgte han det personale fra Odense Universitetshospital, der var hidkaldt for at mikse doserne til de 108 beboere og de ansatte.
Det mente de nok, at de havde. Og det mente de også på de øvrige plejecentre i blandt andet København, Ishøj, Slagelse, Aarhus og Aalborg, hvor beboere og personale fra klokken 9 stod skulder ved skulder for at få den vaccination, der – om alt går vel – for alvor vil markere vendepunktet på den 10 måneder lange coronapandemi.
”Ja, jeg håber det giver os ro. Det er selvfølgelig ikke overstået endnu, men vi skal ikke på samme måde som hidtil gå rundt og være bange for at smitte beboerne,” siger den 45-årige Christian Olesen, der er social- og sundhedsassistent på Birkebo, som er det største plejecenter i Aalborg Kommune.
Her havde samtlige 100 beboere sagt ja til at lade sig vaccinere fra morgenstunden. Derefter var der doser til 18 af stedets 80 ansatte, og Christian Olesen var den første af dem, der blottede sin venstre skulder.
”Jeg mærkede et lille prik. Bagefter har jeg det fint,” siger social- og sundhedsassistenten, der er varsom med at bruge alt for store ord om begivenheden, selv om han om 30 år selvfølgelig vil huske dagen som noget særligt.
”Nu er vi jo i Jylland, og vi gør ikke tingene større, end de er. Det er som at se Himmelbjerget første gang. Eller første gang, man brækker en arm,” lyder det med lune i stemmen, før han tilføjer:
”Det er da fantastisk, at det er lykkedes at fremstille vaccinen så hurtigt.”
Det nordjyske plejehjem er kommet gennem coronakrisen stort set uden smitte blandt beboere og ansatte. Tilbage i foråret var der en enkelt beboer, der blev ramt, og lige før jul var der endnu en, der blev testet positiv.
Plejehjemsleder Tina Møller er ikke i tvivl om, hvorfor det er lykkedes at holde smitten på det niveau på Birkebo.
”Personalet har været utroligt dygtige og pligtopfyldende og fulgt alle de retningslinjer, der har været. I flere måneder har de stort set kun været på arbejde eller opholdt sig derhjemme. Alt det her har betydet store afsavn både for beboere og ansatte,” siger Tina Møller, som naturligvis glæder sig over udsigten til, at alle snart kan sænke skuldrene:
”Det bliver så dejligt, når beboerne igen kan få besøg og personalet ikke hele tiden skal bekymre sig om corona,” siger hun, og det er Christian Olesen enig i:
”Ja, jeg glæder mig især til, at vi kan lægge vores mundbind”.
I første omgang har Danmark modtaget knap 10.000 doser vaccine, som altså søndag blev fordelt til en række kommunale plejecentre og regionale sygehuse. I den kommende uge følger knap 40.000 doser, og derefter vokser det til tæt på 50.000 doser om ugen ifølge de foreløbige aftaler.
”Desværre var det kun en lille sending, vi fik til at starte med, men vi regner med at modtage flere leverancer allerede før nytår, så vi kan udvide til flere i målgrupperne,” siger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm i en pressemeddelelse, hvor han omtaler dagen som både ’historisk’ og ’en milepæl’.
”Nu har I blandet det rigtigt,” spurgte han det personale fra Odense Universitetshospital, der var hidkaldt for at mikse doserne til de 108 beboere og de ansatte.
Det mente de nok, at de havde. Og det mente de også på de øvrige plejecentre i blandt andet København, Ishøj, Slagelse, Aarhus og Aalborg, hvor beboere og personale fra klokken 9 stod skulder ved skulder for at få den vaccination, der – om alt går vel – for alvor vil markere vendepunktet på den 10 måneder lange coronapandemi.
Læs også: På søndag vaccineres hun mod corona: Jeg glæder mig så meget
Som at se Himmelbjerget første gang”Ja, jeg håber det giver os ro. Det er selvfølgelig ikke overstået endnu, men vi skal ikke på samme måde som hidtil gå rundt og være bange for at smitte beboerne,” siger den 45-årige Christian Olesen, der er social- og sundhedsassistent på Birkebo, som er det største plejecenter i Aalborg Kommune.
Her havde samtlige 100 beboere sagt ja til at lade sig vaccinere fra morgenstunden. Derefter var der doser til 18 af stedets 80 ansatte, og Christian Olesen var den første af dem, der blottede sin venstre skulder.
”Jeg mærkede et lille prik. Bagefter har jeg det fint,” siger social- og sundhedsassistenten, der er varsom med at bruge alt for store ord om begivenheden, selv om han om 30 år selvfølgelig vil huske dagen som noget særligt.
”Nu er vi jo i Jylland, og vi gør ikke tingene større, end de er. Det er som at se Himmelbjerget første gang. Eller første gang, man brækker en arm,” lyder det med lune i stemmen, før han tilføjer:
”Det er da fantastisk, at det er lykkedes at fremstille vaccinen så hurtigt.”
Læs også: Det skal du vide om den nye vaccine mod coronavirus
Pligtopfyldende personaleDet nordjyske plejehjem er kommet gennem coronakrisen stort set uden smitte blandt beboere og ansatte. Tilbage i foråret var der en enkelt beboer, der blev ramt, og lige før jul var der endnu en, der blev testet positiv.
Plejehjemsleder Tina Møller er ikke i tvivl om, hvorfor det er lykkedes at holde smitten på det niveau på Birkebo.
”Personalet har været utroligt dygtige og pligtopfyldende og fulgt alle de retningslinjer, der har været. I flere måneder har de stort set kun været på arbejde eller opholdt sig derhjemme. Alt det her har betydet store afsavn både for beboere og ansatte,” siger Tina Møller, som naturligvis glæder sig over udsigten til, at alle snart kan sænke skuldrene:
”Det bliver så dejligt, når beboerne igen kan få besøg og personalet ikke hele tiden skal bekymre sig om corona,” siger hun, og det er Christian Olesen enig i:
”Ja, jeg glæder mig især til, at vi kan lægge vores mundbind”.
Læs også: Det skal nok blive godt igen
En historisk milepælI første omgang har Danmark modtaget knap 10.000 doser vaccine, som altså søndag blev fordelt til en række kommunale plejecentre og regionale sygehuse. I den kommende uge følger knap 40.000 doser, og derefter vokser det til tæt på 50.000 doser om ugen ifølge de foreløbige aftaler.
”Desværre var det kun en lille sending, vi fik til at starte med, men vi regner med at modtage flere leverancer allerede før nytår, så vi kan udvide til flere i målgrupperne,” siger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm i en pressemeddelelse, hvor han omtaler dagen som både ’historisk’ og ’en milepæl’.
Et lettelsens suk
I FOA oplever forbundsformand Mona Striib søndagen som ’en glad dag’:
”Nu kan vi drage et lettelsens suk. Der er håb om, at dette helvede slutter. Coronakrisen har været – og er stadig – hård for mange, men jeg tænker selvfølgelig på de medlemmer, der virkelig har holdt for. De har beskyttet borgerne, men samtidig har de også skullet beskytte sig selv mod at blive smittet,” siger hun.
Alle, der blev vaccineret i dag, skal have yderligere et stik om tre uger. Derefter går der en uge, før man er beskyttet mod corona. Det er endnu uvist, hvor lang tid vaccinen virker.