Lokalløn: Flere skal gøre som Arne

Arne Pino er mønstereksemplet. Den 55-årige tekniske servicemedarbejder, der er med til at vedligeholde Holbæk Kommunes udearealer, tager ekstraopgaver, når der er brug for det. Og så er han mentor for de nye unge, der tiltræder. Derfor er han steget to løntrin ved hans seneste lønforhandling - et udbytte på små 1.000 kroner om måneden.

Flere som Arne

Desværre er der ikke nok, der gør som Arne. Alt for få af FOAs medlemmer får nemlig forhandlet deres løn lokalt og stiger derfor kun i løn, når det er aftalt i overenskomsten. Derfor skal de lokale lønforhandlinger fungere bedre, og det vil FOA bringe med på bordet ved de forhandlinger om nye overenskomster, der venter i januar.

FOAs krav handler ikke om, hvor store lønstigningerne skal være lokalt, men over for Kommunernes Landsforening (KL) vil man appellere til flere forhandlinger. Det er nemlig ikke på alle arbejdspladser, at en årlig lønforhandling finder sted.

"Alle har ret til at forhandle deres løn en gang om året. Det skal vi fællesskabet sikre bliver opfyldt, for hvis man slet ikke forhandler lokalt, så får man heller ikke nogen lønstigning ad den vej," siger næstformand i FOA Thomas Enghausen.

For dårlige resultater

Selvom FOA vil række hånden ud til kommunerne, handler det også om at pege pilen tilbage på sig selv.

"Samlet set er vi ikke tilfredse med vores resultater gennem årene, så det skal vi i fællesskab gøre noget ved," siger Thomas Enghausen og henviser til et nyt lokallønsprogram med skræddersyede forløb, hvor forbundet understøtter de lokale FOA-afdelinger ud fra den virkelig, de står i, for at finde ud af, hvad der virker.

"Og det er ikke et PowerPoint-show med 10 gode råd, der får sat skub i det. Det har vi prøvet. Hvis vi skal lykkes med at få et resultat, som medlemmerne er tjent med, er vi nødt til at gøre det mere håndholdt," uddyber Thomas Enghausen.

Tag fat i jeres lokalafdeling

Det, der virker, ifølge næstformanden, er systematik, vedholdenhed og handling. Systematikken handler blandt andet om at få styr på det praktiske. Hvem forhandler? Hvornår forhandler vi? Og hvad forhandler vi om?

"Processen skal gøres nemmere. Jeg har for eksempel set, at FOA Frederikshavn har lavet en nem indstillingsblanket, hvor medarbejdere blot skal udfylde personlige oplysninger og en begrundelse for, hvorfor de skal i betragtning til lønforhandlingerne. Og så virker det at bide sig fast og blive ved. Så skal vi nok fra forbundet uddanne og bistå med den nødvendige hjælp," siger Thomas Enghausen.

Oplever man, at man ikke kan få forhandlet sin lokalløn, skal man tage fat i sin FOA-afdeling, siger FOAs næstformand.

"Det er helt naturligt at stille krav om sin løn. Det har man ret til. Man skal ikke være tilbageholdende, og får man et nej, kan vi tage sagen videre i forhandlingssystemet."

Lokalløn er en anerkendelse

Hos tillidsrepræsentant Poul Heidemann er der styr på systematikken. Hvert år i september kontakter han alle medarbejdere i Holbæk Kommunes Drift og Vedligehold med en opfordring om at søge lokalløn. Derefter udformer han sin liste over medarbejdere, der fortjener anerkendelse. Det samme gør lederen, og så er scenen sat til forhandlinger.

Og på begge lister stod nemlig Arne Pinos navn. De 1.000 kroner ekstra om måneden, svarende til to løntrin, er en anerkendelse, som øger motivationen for at hjælpe til, hvor man kan, siger Arne Pino, der både har en uddannelse som anlægsgartner og arborist.

"Det er selvfølgelig dejligt at få de ekstra penge og blive værdsat for sin indsats. Men jeg gør det gerne, for med min erfaring og kapacitet, hvorfor skulle jeg så ikke gøre det ekstra?"

For Poul Heidemann var der heller ingen tvivl.

"Sådan en som Arne, der gør noget ekstraordinært og udmærker sig så meget, skal selvfølgelig have to løntrin," siger han.

Vi skal løfte fra bunden

10 af Arne Pinos kolleger fik også lokalløn i år. 7.000 kroner blev delt ud på løntrin, og 15.000 kroner blev delt ud som engangsvederlag. Det er ledelsen, der sætter rammen for, hvad der er at forhandle om, og i Poul Heidemanns syv år som tillidsrepræsentant er han aldrig gået tomhændet hjem.

"Vi forlader ikke forhandlingsbordet, før vi er enige. Man vil jo gerne løfte alle, det er bare ikke realistisk. Så hos os har vi en aftale om, at dem, der ikke får det ene år, kommer først i rækken til næste år. Vi skal løfte fra bunden."