153 millioner på vagtværn: Det er en falliterklæring

Region Sjælland bruger flest penge på eksterne vagtværn i psykiatrien sammenlignet med de øvrige regioner. Det skyldes, at den særlige sikringsafdeling, der rummer de mest syge i landet, er en del af psykiatrien i Slagelse, forklarer regionen. Jørgen True

Siden 2017 har regionerne brugt 153 millioner kroner på eksterne vagter i psykiatrien. Det er en falliterklæring, lyder kritikken. 

Af Anja Skov Granerud

13. januar 2021

Arbejdsmiljøet i psykiatrien kan være barskt. Så barskt, at man i nogle regioner gør brug af eksterne vagtværn for at sikre de ansattes sikkerhed. 

153 millioner kroner har regionerne brugt på knap fire år, viser tal fra regionerne, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i. 

Læs også: Minister om psykiatrien: Alle skal kunne gå trygt på arbejde

Men vagter hører slet ikke til i psykiatrien, mener Mikkel Rasmussen, næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab. Han ser det som et udtryk for et stort pres på personalet. 

”Patienterne i psykiatrien burde kunne rummes ved høj faglighed, så for mig er det en falliterklæring, at man ender ud i at skulle have vagtværn i psykiatrien. Og så er det en meget skidt signalværdi. Det er jo ikke et fængsel, men et behandlingssted,” siger Mikkel Rasmussen, der også er ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Vejle.

Hos FOA er man ligeledes kritisk omkring brugen af vagtværn.

”Vi skal ikke have dørmænd i psykiatrien, men derimod fagligt kyndigt personale, der kan forudse de situationer, der kan blive problematiske og deeskalere frem for at bruge tvang. 
Men det kræver mere personale – og personale med den rigtige faglighed,” siger sektorformand for Social- og Sundhedssektoren, Torben Hollmann.

Sådan fordeler tallene sig

​Hvert år bruger regionerne flere millioner kroner på eksterne vagter i psykiatrien. Herunder ses en oversigt over forløbene fordelt på år.

  • 2017: 39.569.064
  • 2018: 38.354.628
  • 2019: 39.044.082
  • 2020: 36.347.818

Region: Svært at finde personale 

Der er stor forskel på, hvor mange penge de forskellige regioner bruger på vagtværn. Eksempelvis brugte Region Sjælland 22,5 millioner kroner på vagtværn i 2019. Hermed bruger regionen suverænt flest penge sammenlignet med de øvrige regioner.

Det skyldes først og fremmest, at den særlige sikringsafdeling for de mest syge, behandlings- og plejekrævende psykisk syge i landet ligger i Slagelse, fortæller Søren Bredkjær, vicedirektør i psykiatrien i Region Sjælland:

Læs også: Cookies på fagbladetfoa.dk

”Sikringen står for langt hovedparten af vores forbrug af sikkerhedsmedarbejdere. Vi startede med at bruge dem for flere år siden. Dengang var det primært fordi, vi ikke kun rekruttere et tilstrækkeligt antal mandlige medarbejdere til at opretholde den nødvendige sikkerhed i sådan en afdeling. Men efterfølgende har vi oplevet, at alle faggrupper er tilfredse med, at sikkerhedsvagterne er der, og der er klare retningslinjer for, hvilke ikke-sundhedsfaglige opgaver de kan varetage.”

”Derudover har vi i den senere tid i den regionale og almene psykiatri haft nogle episoder, der har gjort, at vi i et mindre omfang bruger sikkerhedsmedarbejdere, og det er for at øge sikkerheden for patienterne og medarbejderne,” siger Søren Bredkjær.

-Ville det være nødvendigt med sikkerhedsvagter, hvis der var tilstrækkeligt med faglært personale?

”Nej, i den regionale og almene psykiatri behøvede det ikke at være nødvendigt at hyre sikkerhedsmedarbejdere, hvis vi i stedet kunne rekruttere tilstrækkeligt antal medarbejdere, herunder mandlige medarbejdere.”

”Og vi kunne nok skrue ned for brugen af sikkerhedsmedarbejdere på sikringsafdelingen, men jeg er i tvivl om, om vi kunne undvære dem alle sammen. Men det er et hypotetisk spørgsmål, for vi har store rekrutteringsudfordringer,” siger vicedirektøren.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) slår i en mail til Fagbladet FOA fast, at medarbejderne i psykiatrien trygt skal kunne gå på arbejde. Men det stigende antal politianmeldelser, som Fagbladet FOA tidligere har afdækket, og ”regionernes brug af vagtværn indikerer, at det er desværre ikke altid tilfældet,” skriver ministeren.

Ifølge ministeren er målet, at de 600 millioner kroner, der årligt blev afsat til psykiatrien på sidste års finanslov løser psykiatriens udfordringer sammen med en kommende 10-års plan for psykiatrien, der forhandles i løbet af året.