Klumme: Rengøring presser dagplejen
Rengøringsopgaverne skal kunne nås inden for dagplejernes arbejdstid, uden det går ud over deres mulighed for pauser eller den pædagogiske kvalitet, skriver sektorformand Kim Henriksen.
15. december 2020
Landets dagplejere har ansvar for mere end 30.000 børns trivsel og udvikling. Men dagplejernes egen trivsel er kommet under pres af de øgede krav til rengøring
og hygiejne, der er kommet på grund af coronavirus. Legetøj både inde og ude skal
dagligt gøres rent. Det samme skal gulve, bordkanter og vægge i børnenes ’nå-højde’.
Læs også: Genåbning af dagtilbud: Nogle vil få brug for mere tid
En ny medlemsundersøgelse fra FOA viser, at 64 procent af dagplejerne bruger deres pauser for at få tid til rengøringsopgaverne, 46 procent arbejder over, og 46 procent gør rent, mens børnene er der. Tiden går fra nærværet med børnene og fra arbejdet med at forberede og lave aktiviteter med børnene.FOAs holdning er klar: Rengøringsopgaverne skal kunne nås inden for dagplejernes arbejdstid på 48 timer om ugen, uden det går ud over deres mulighed for pauser eller
den pædagogiske kvalitet i dagplejen.
Corona har medført øget fokus på rengøring og hygiejne, og det fokus vil formentlig fortsætte, efter virussen har sluppet sit tag i Danmark.
Læs også: Coronaregler i dagtilbud: Sådan giver du børnene tryghed
Mange dagplejeledere har virkelig lagt sig i selen for at finde løsninger, men derer behov for langsigtede løsninger for dagplejere i alle kommuner. Det er kommunernes
opgave at finde de langsigtede løsninger, som både dagplejere og ledelse er tilfredse
med.
Kommunerne har både ansvaret for at sikre et godt arbejdsmiljø og for at sikre, at
dagplejerne har rammerne til at levere god pædagogisk kvalitet for børnene.