Antallet af politianmeldte volds-sager i psykiatrien er eksploderet
Antallet af politianmeldelser for ’personfarlig kriminalitet’ i psykiatrien er næsten tredoblet på få år. Et alvorligt krisetegn – men også udtryk for, at medarbejderne har fået nok, lyder det fra flere i psykiatrien.
08. december 2020
Knytnæveslag, kvælertag og dødstrusler. Livet i psykiatrien kan være barskt. Og problemer med vold på psykiatriske sygehuse vokser øjensynligt år for år. I hvert fald har der siden 2015 hvert år været en stigning i politianmeldte sager om vold, trusler og anden ’personfarlig kriminalitet’.
I 2019 blev 628 episoder i psykiatrien relateret til personfarlig kriminalitet politianmeldt. Hovedparten omhandler vold eller trusler mod de ansatte. I 2015 var antallet 217 – altså næsten tre gange færre. Det viser tal fra landets 12 politikredse, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i.
Sådan fordeler anmeldelserne sig
Hvert år siden 2015 er der sket en stigning i antallet af politianmeldelser relateret til ’personfarlig kriminalitet’ fra psykiatriske sygehuse. Herunder er en oversigt over antallet fordelt på år.
- 2015: 217
- 2016: 398
- 2017: 460
- 2018: 516
- 2019: 628
I første halvår af 2020 blev i alt 367 episoder politianmeldt. Det indikerer, at stigningen er fortsat i 2020.
Kilde: Tal fra landets 12 politikredse, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i.
”Der er grundlæggende noget galt, når politiet i så stort omfang skal involveres i sager, der har med psykisk syge at gøre. Det er til dels et udtryk for en presset psykiatri med for lidt personale og et massivt kapacitetsproblem. Der er kun plads til de dårligste af de dårlige. Det er typisk mennesker med misbrug, udadreagerende adfærd, selvskade og psykoser, der bliver indlagt,” siger ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling i Vejle, Mikkel Rasmussen, der også er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.
”Der har været situationer, hvor patienter har sat ild til gardiner og raseret stuer. Og når de er på en tætpakket afdeling, så er det en gryde, der risikerer at eksplodere, og det går ud over alle. Ikke bare medarbejdere, men også patienter, der bliver sat i situationer, hvor de føler afmagt og reagerer med vold,” fortsætter Mikkel Rasmussen, der selv har arbejdet i psykiatrien de seneste 16 år.
Mange udskrives for tidligt
63-årige Jesper Priskorn er plejer og har arbejdet i psykiatrien i 42 år. Ifølge ham er psykiatrien i værre forfatning end nogensinde.
”Patienterne får ikke den rigtige hjælp hurtigt nok, så de bliver frustrerede og udadreagerende. Mange bliver udskrevet, fordi vi ikke har plads, men de ender ofte med at blive genindlagt. De bliver også senere indlagt, så de psykotiske patienter er mere syge, når de kommer hos os, og det skaber et farligt arbejdsmiljø,” siger Jesper Priskorn, der arbejder i psykiatrien på Aarhus Universitetshospital.
Og det er et billede, der genkendes hos FOA, hvor sektorformand Torben Hollmann kalder antallet af politianmeldelser for ‘bekymrende højt’.
“Men det er også et billede på de udfordringer, som vi ved, der er i psykiatrien. Vi har en behandlingspsykiatri, hvor mange patienter ikke bliver færdigbehandlede, inden de udskrives med den konsekvens at flere genindlægges. Presset på afdelingerne stiger i takt med, at der kommer flere og mere dårlige patienter. Og det har jo den konsekvens, at risikoen for voldelig og udadreagerende adfærd desværre stiger,” siger Torben Hollmann.
Tal fra Sundhedsdatastyrelsen underbygger den beskrevne udvikling. Der er sket en stigning i antallet af psykiatriske indlæggelser, flere indlægges med tvang, og også antallet af akutte genindlæggelser stiger, viser tallene.
Fakta om psykiatrien
Herunder er samlet de seneste tal fra psykiatrien om indlæggelser, patienter og sengepladser.
Flere indlæggelser
- I 2018 blev der lavet 45.483 psykiatriske indlæggelser. I 2011 var antallet 38.945.
- 22,7 procent af patienterne blev genindlagt inden for de første 30 dage efter udskrivelse i 2018. I 2011 var den andel 19,2 procent.
- Derudover er antallet af tvangsindlæggelser steget fra 3.190 i 2014 til 3.273 i 2019.
Flere patienter
- I alt var der 177.496 patienter i psykiatrien i 2018. I 2011 var der 141.323.
Stabilt antal sengepladser
- I 2011 var der 2.967 psykiatriske sengepladser, mens antallet er 2.952 i 2020. I 2017 var antallet nede på 2.653, mens det i 2010 var oppe på 3.164.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
Større fokus på at anmelde
Den store stigning i antallet af politianmeldelser kan ikke alene forklares med et mere farligt arbejdsmiljø, lyder det fra en række medarbejdere, som Fagbladet FOA har talt med til denne artikel. Der er også kommet et øget fokus på at politianmelde de voldsomme episoder – både for medarbejdernes og patienternes skyld, lyder det.”Tidligere har man måske været mere tilbageholdende med at politianmelde patienter. Men nu er der en større tilbøjelighed til ikke bare at affinde sig med vold og trusler som et vilkår. Jeg hører også, at nogle politianmeldelser er for patientens skyld ud fra den logik, at hvis de får en dom til behandling, så får de faktisk en bedre psykiatrisk behandling,” siger ledende overlæge Mikkel Rasmussen.
Tidligere har man måske været mere tilbageholdende med at politianmelde patienter. Men nu er der en større tilbøjelighed til ikke bare at affinde sig med vold og trusler som et vilkår.
Mikkel Rasmussen, ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling i Vejle
Svært at finde personale
En anden central udfordring er, at det er blevet vanskeligere at finde kvalificeret personale i psykiatrien, lyder det fra medarbejderne, som Fagbladet FOA har talt med.“Personalet flygter. Og så ansætter man studerende på timeløn som en del af normeringen. Det er helt hul i hovedet. Folk bliver bange for at gå på arbejde, fordi patienterne bliver mere syge. Normeringerne følger ikke med, selvom vi har flere patienter, end afdelingerne er lavet til. Der er for få på arbejde, og derfor bliver folk bange,” lyder det fra Jesper Priskorn.
Han har sendt tal til Fagbladet FOA, der viser, at en tredjedel af personalet på de afdelinger, hvor han er tillidsrepræsentant, har søgt væk det seneste år.
Regioner: Bedre samarbejde med politiet
Det har ikke været muligt at få et interview med Danske Regioner, men i en mail skriver Sophie Hæstorp Andersen (S), formand for Psykiatri- og Socialudvalget hos Danske Regioner, at ‘vi konstant skal arbejde på at nedbringe de voldsomme hændelser’.
Hun mener, at stigningen i antallet af politianmeldelser også ‘er udtryk for et bedre og tættere samarbejde mellem politiet og psykiatriske afdelinger’.
Ifølge Sophie Hæstorp Andersen skal stigningen i vold og trusler også ses i sammenhæng med det stigende antal tvangsindlæggelser.
“Det er primært patienter, som er meget syge, måske i psykose, og samtidig i et alvorligt misbrug. De har brug for en indsats både før og efter indlæggelsen, og de må ikke udskrives til hjemløshed i kommunerne. Vi har en ambition om at blive bedre med mere helhedsorienterede indsatser, og vi presser på, for at regeringen kommer os i møde,” skriver Sophie Hæstorp Andersen.
Fagbladet FOA arbejder på at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
Kender du til kritisable forhold i psykiatrien? Så kontakt gerne journalist Rasmus Handberg på rahbn@foa.dk eller journalist Anja Skov Marcussen på asma@foa.dk.