5 ting du skal huske at tjekke på din lønseddel

Alt for mange lønmodtagere har fejl i deres lønsedler. Se, hvad du skal være opmærksom på. Iben Gad

Har du styr på, om du får den rette løn? Ellers hjælper Fagbladet FOA dig med at undersøge sagen.

12. november 2020

Hver anden danske lønmodtager oplever fejl på deres lønseddel.

Hvis du er i tvivl, om du får den rette løn, kan du bede din arbejdsgiver om en forklaring eller en gennemgang af din lønseddel.

Læs også: Lilian kom på rette løntrin og får 1300 kroner mere om måneden

Du kan også bede din tillidsrepræsentant eller fagforening om at hjælpe med et grundigt løntjek – det er gratis, når du er medlem af FOA.

Fagbladet FOA har listet fem punkter op, som det kan være en rigtig god idé at have styr på, når du skal se, om du får den rette løn.

Læs også: Meral fik 60.000 kroner efter løntjek: Før i tiden stolede jeg bare på min arbejdsplads

  1. 1

    Erfaringsdato

    Hvis erfaringsdatoen – også kaldet anciennitetsdatoen – er forkert, kan det betyde du får for lidt i løn.
  2. 2

    Tillæg

    Husk at tjekke, om du får de rigtige tillæg. Du kan have ret til tillæg, hvis du for eksempel arbejder om natten eller i weekenden.

  3. 3

    Antal timer

    Hvis du har ekstravagter, overarbejde eller merarbejde, er det en god idé at tjekke, om det står på din lønseddel.
  4. 4

    Pension

    Vær opmærksom på, om der er ’huller’ i indbetalingen eller for mange karensperioder. Det kan du se på årsopgørelsen fra dit pensionsselskab.
  5. 5

    Søgnehelligdagsbetaling samt frihed

    Mange ansatte i døgninstitutioner oplever, at de ikke får den rigtige søgnehelligdagsbetaling samt frihed.
Husk at din lokale FOA-afdeling kan hjælpe dig med at tjekke din lønseddel.