Ældreplejens dilemma: Behovet for fuldtid vokser – men deltid skaber balance

Mere end 7 ud af 10 ansatte i ældreplejen er ansat på deltid til trods for en stadigt voksende udfordring med at finde kvalificeret arbejdskraft til både plejehjem og i hjemmeplejen.

Men til trods for behovet for flere hænder, hænger ældreplejen fast i et ’deltidsdilemma’. Det siger Lisbeth Pedersen, der er forskningschef i VIVE, og som har skrevet et debatindlæg til netmediet Altinget om dilemmaet.

Sagens kerne er, at deltid for både medarbejdere og kommuner i de fleste tilfælde skaber den bedste balance ved den daglige tilrettelæggelse af arbejdet, forklarer forskningschefen.

Læs også: FOA og KL inden ny finanslov: Ældreplejen skal have et markant løft

”For kommunerne er deltidsansatte at foretrække, når vagtplanen skal gå op, og der skeles til et stramt budget. For mens der er travlt om morgenen, er der stille midt på dagen. Derfor skrues der op og ned for antallet af medarbejdere i løbet af dagen, og det er lettest at styre, når medarbejderne er ansat på deltid,” siger Lisbeth Pedersen og fortsætter:

”Men det er også i de fleste medarbejderes interesse at være ansat på deltid. Langt de fleste er kvinder, der har en presset hverdag, fordi det er et fysisk og psykisk hårdt arbejdsliv, og så bliver fuldtid for presset for dem, hvis også balancen mellem familie- og arbejdsliv skal gå op.”

Læs også: Anita er kommet på fuldtid: Det giver mere ro

Hårdt arbejdsliv

I debatindlægget skriver Lisbeth Pedersen, at medarbejderne ofte føler sig utilstrækkelige, fordi de ikke kan give borgerne den hjælp, som de mener er rimelig.

”Medarbejderne har mindre tid at bruge sammen med borgerne end tidligere. Det giver mindre tid til social omsorg som at drikke en kop kaffe sammen med borgeren,” skriver forskningschefen.

Det åbenlyse spørgsmål er, hvorfor fuld tid ikke er svaret på både manglende hænder og tid til social omsorg med borgerne? Det kunne det sagtens være, mener Lisbeth Pedersen.

”I sidste ende er det jo et spørgsmål om økonomi, for hvad vil vi afsætte penge til i det her samfund? Men man kunne forestille sig, at hvis arbejdet blev organiseret på en anden måde, hvor der er mere tid til omsorg, så ville det formentlig skabe et bedre arbejdsmiljø. Det ville betyde mere tilfredse medarbejdere, som måske også ville have overskud og lyst til flere timer.”

Læs også: I Sverige kan alle i velfærdsfag få fuldtid

Bryd med deltidsdilemma

Ifølge forskningschefen er én ting sikkert: der er behov for at bryde med deltidsdilemmaet, hvis vi skal have flere medarbejdere til at arbejde fuldtid, konstaterer Lisbeth Pedersen i sit debatindlæg.

Vejen dertil er at undersøge, hvordan vagtplan og budget kan gå op med fuldtidsmedarbejdere. Et andet er at tilbyde medarbejderne bedre fysiske og psykiske arbejdsvilkår, mener forskningschefen, der også gerne ser, at faget i højere grad begynder at tiltrække til mænd.

”En strategi er at slå flere fuldstillinger op for at se, om det kan tiltrække arbejdskraft, der efterspørger fuld tid. Det kunne måske i højere grad appellere til mænd, for ingen har jo sagt, at det her fag hovedsageligt skal være for kvinder, og vi ved, at mænd i højere grad efterspørger fuld tid,” lyder det fra Lisbeth Pedersen.

Meget at hente ved fuld tid

Alene inden for kommunalt ansatte social- og sundhedsmedarbejdere vil det udløse omkring 12.000 flere årsværk, hvis alle deltidsansatte gik op på fuldtid.

Derfor har Kommunernes Landsforening og Forhandlingsfællesskabet startet en indsats, hvor 26 kommuner har meldt sig som såkaldte nøglekommuner med det erklærede mål at få flere medarbejdere i ældreplejen på fuld tid. Læs mere om indsatsen her.