Mona på topmøde: '10 år i ældreplejen har slidt på psyken'

“Jeg har en virkelig god faglig ballast med mig efterhånden, men jeg synes, at det er ved at være psykisk hårdt.”

Sådan sagde social- og sundhedsassistenten Mona Jepsen, da hun onsdag som repræsentant for 'medarbejderne' var med til at åbne Ældretopmødet.

Mødet har til hensigt at finde frem til, hvordan udfordringerne i ældreplejen løses - og ud over Mona Jepsen var blandt andre sundheds- og ældreministeren, FOA, Ældre Sagen og psykolog Dorthe Birkmose med til sparke debatten i gang.  

Læs også: FOA-medlemmer til møde med minister: Det psykiske arbejdsmiljø slider os også

I sine 10 år i ældreplejen har Mona Jepsen først været ansat i hjemmeplejen, og nu er hun på et plejehjem for mennesker med demens.

“Jeg kan godt mærke, at 10 år slider på psyken, og jeg kan godt være bekymret for mig selv i fremtiden,” sagde hun i det studie, hvorfra alle topmødets oplæg transmitteres digitalt som følge af covid-19.

Rollen som en form for talsperson for alle medarbejdere i ældreplejen ser Mona Jepsen både som et skulderklap, om end det også var en smule angstprovokerende.

“Jeg forsøgte at være skarp på, hvordan verden ser ud fra min stol, og jeg tror, jeg deler tanker med mange andre. Jeg håber i hvert fald, jeg ramte noget, som andre kan nikke genkendende til,” siger social- og sundhedsassistenten.

For mange forlader faget

I studiet lagde Mona Jepsen vægt på vigtigheden af faglig sparring, god ledelse og muligheden for supervision. Men hun fortalte også, at for mange dygtige og kompetente medarbejdere forlader faget:

“Der er stor kompleksitet i arbejdet, som stiller krav til høj faglighed, og at man har kendskab til borgeren. Man kan ikke komme ind direkte fra gaden. Det kræver, at man har uddannelse. Det er vigtigt, at vi kan fastholde medarbejderne, men mange stopper alt for hurtigt igen, og det er bekymrende,” sagde Mona Jepsen til deltagerne på topmødet, inden hun også kom med et direkte ønske:

Læs også: Cookies på fagbladetfoa.dk

“Politikerne er nødt til ikke at nedprioritere os. De skal give os de ressourcer, vi har brug for. Og så skal vi have lov til at være faglige omkring hele mennesket, ikke kun de praktiske opgaver. Der skal være plads til holde i hånd, indtil der er ro på.”

Til Fagbladet FOA uddybede Mona Jepsen efterfølgende, hvilke konsekvenser knappe ressourcer har.

"Det er vigtigt at kunne sparre og reflektere med hinanden, for det er der, vi finder frem til de gode løsninger, så vi kan hjælpe borgeren på en måde, vi ellers ikke kunne. Men jo mere pressede, vi bliver, jo sværere bliver det at finde tid og rum til det. Og så savner jeg tid til mere nærvær, for selvom vi gør så meget, vi kan, så har nogle borgere brug for mere, end vi kan tilbyde. Og det slider på mig, for jeg må gå på kompromis med min faglighed."

I studiet blev Mona Jepsen interviewet sammen med Mette Olander, der er direktør for Velfærdsforvaltningen i Køge Kommune. Direktøren udtrykte ønske om, at ældreområdet kommer langt højere på dagsordenen på Christiansborg.

“Hvis man vil have et paradigmeskifte, så skal man virkelig sætte det politiske niveau i et helt andet gear,” sagde Mette Olander.

Psykolog med håb og bekymring

Netop ønsket om paradigmeskifte var udgangspunktet i oplægget fra psykolog Dorthe Birkmose, der fortalte om både håb og bekymring.

“Jeg mærker et stærkt håb til det her ældretopmøde blandt borgere, pårørende, medarbejdere og faglige ledere. Der er mange, som håber på, at der kommer til at ske noget helt andet nu. Men samtidig er det også et spinkelt håb, som lynhurtigt kan knækkes, hvis det viser sig, at I alligevel ikke tør,” sagde psykologen til deltagerne og fortsatte:

Læs også: Quiz: Kan du dit fagblad

“Jeg står her med en bekymring for, at vi bliver hængende i det gamle paradigme med tomme, positive ord, et par quick fixes og ingen reel forandring. Men jeg står her også med et kæmpe håb om, at nu er det nu. Nu er det tid til at lave den her forandring, hvor vi vitterligt går i en helt anden retning, hvor vi tør, at få problemerne frem i lyset.”