Anita er kommet på fuldtid: Det giver mere ro
Social- og sundhedshjælper Anita Skov har det meste af sit arbejdsliv haft to job, indtil hun sidste sommer kom op på fuldtid i hjemmeplejen. Det giver mere ro, tryghed og kontakt med borgerne, fortæller hun.
14. oktober 2020
Social- og sundhedshjælper Anita Skov har arbejdet både i vikarkorps og i det private for at tjene penge nok, indtil hun sidste år gik på fuldtid på sit faste job i hjemmeplejen i Salling ved Skive.
”Det har været dejligt at gå op i tid. Jeg nyder at komme ud til de samme borgere mange dage i træk. Det giver en ro, og de får større tillid til mig,” siger 63-årige Anita Skov, som også er tillidsrepræsentant.
Ikke nemt at få lov til
”Ja, men det var en hård nød at knække,” fortæller Anita Skov om at få lov at gå op i tid på arbejdet. Indtil sidste sommer var hun ansat på 33 timer om ugen.
I tre år forsøgte hun og en række kolleger at råbe både ledelse og kommunalpolitikere op for at få lov til at gå op i tid. De huskede dem på aftalen om deltidsansattes ret til højere timetal, og i et halvt års tid var hun og et par kolleger da også en del af et forsøg, hvor de fik lov at gå op i tid. Men bagefter blev de igen sat ned på deres ordinære timetal.
”Deres begrundelse var, at der ikke var nok arbejde over middag, og at de kom til at mangle hænder i weekenden,” siger Anita.
Hun og kollegerne forslog derfor, at man kunne rykke rundt på nogle af opgaverne, så de kunne blive løst efter frokost. For eksempel rengøringen. Men der skete ikke noget.
Læs også: Se, hvor mange der er på deltid i din kommune
Ekstra weekendarbejdeI stedet begyndte Anita og kollegerne at søge de timer, de gerne ville have ekstra, når der blev slået ledige stillinger op. Til sidst gav det pote. I dag er omkring 15 af Anitas kolleger gået de timer op, de ønskede, og Anita er kommet op på fuldtid.
”Det er en kæmpe opgave at få lov at gå op i tid. Det er nemmere den anden vej,” siger Anita.
Anitas ekstra arbejdstid ligger nu i de tidlige morgentimer hver anden weekend. Her plejede hun alligevel at arbejde i aftenvagt, men nu er skemaet lagt sådan, at hun møder ind fra 07:00-11:00 og igen fra 16:00-24:00.
”Jeg bor fem minutters kørsel fra arbejdet, så det er ikke noget problem. Dem, jeg kommer ved om morgenen, besøger jeg så igen om aftenen. Det giver en kontinuitet, hvor man bedre kan spørge borgeren, om de har brug for at komme tidligere i seng eller senere op. Det giver noget mere kontakt,” siger Anita.
Læs også: I Sverige kan alle i velfærdsfag få fuldtid
Slå alle stillinger op som fuldtidAnita mener, at kulturen, hvor langt de fleste på ældreområdet er ansat på deltid, bør laves om.
”Normen har altid været at være på deltid på vores område. Den kultur, synes jeg, vi skal have ændret. Næsten alle stillingsopslag, der bliver slået op, er på 30 til 34 timer. Lederne bør slå stillingerne op på fuldtid, og så kan man jo forhandle, hvis man ønsker deltid,” siger Anita og pointerer, at både lønchecken og pensionen har godt af, at man arbejder 37 timer om ugen.
Anitas helbred er godt, men hun ved også, at mange ansatte i social- og sundhedssektoren ikke mener, at deres helbred kan holde til at gå op på fuldtid.
”Hvorfor skulle vi ikke kunne arbejde fuldtid i vores branche, ligesom man kan så mange andre steder? Hvis folk ikke kan holde til det, skal man se på arbejdsmiljøet. Vi skal også tænke på, at vi kommer til at mangle endnu flere hænder i fremtiden, så vi skal jo gøre noget,” siger Anita Skov.
Kommune: Svært at få vagtplaner til at gå op
Skive Kommune er bekendt med udfordringen med at komme op i tid. Det fortæller leder af Plejehjemsenheden og souschef i Pleje- & Visitation i Skive Kommune, Marianne Frost.
”Det er ikke altid ligetil at få 37 timer til at passe med, hvad organisationen har brug for i vagtplanerne,” siger Marianne Frost.
Hun fortæller, at der ofte over middag ikke er brug for samme faglighed, som der er om morgenen. De ekstra timer, man som ansat ville kunne få tilbudt, vil oftest ligge i weekenden. Men mange medarbejdere ønsker ikke mere weekendarbejde, fortæller Marianne Frost.
Man kan måske flytte opgaver
Hun medgiver dog, at man kunne overveje at flytte rundt på opgaverne, så nogle eksempelvis lå efter middag.
”Det er et stort kulturarbejde. Både for os som ledere, for medarbejderne og for borgerne. Vi skal også vende borgerne til at synes, det er en god idé at gøre noget andet, end vi plejer. Men jeg tror godt, man kan vende borgerne til det,” siger hun.
”Jeg vil gerne vedgå, at vi godt kan være mere kreative i forhold til at finde nogle løsninger på, hvordan opgaverne hos borgerne kan løftes,” siger Marianne Frost.