Susanne har fået seniorpension: Min krop er virkelig slidt, det er godt den får ro

Det tegnede til at blive en helt almindelig torsdag for den tidligere rengøringsassistent Susanne Høier fra Tårnby. Lige indtil en besked fra kommunen tikkede ind i hendes e-Boks. Hun var blevet tilkendt seniorpension.

“Jeg tænkte bare YES,” griner Susanne og lægger tydeligt tryk på ‘yes’. Beskeden kom som en stor lettelse for hende.

62-årige Susanne har siden hun var helt ung haft fysisk hårdt arbejde. De seneste 13 år som rengøringsassistent i kommunale dag- og fritidsinstitutioner 35 timer om ugen. Og det har sine sat spor i kroppen. Susanne har i dag slidgigt i både skuldre og knæ.

Derfor er det heller ikke første gang, Fagbladet FOA skriver om Susanne. Måske kan du huske hendes bøn til statsminister Mette Frederiksen, forud for FOAs kongres i efteråret, om tidlig ret til pension for de nedslidte. Eller da hun i starten af året blev fyret, efter en skulderoperation i oktober sendte hende ud i en længerevarende sygemelding.

Læs også: Mor og datters bøn til Mette F: Giv os ret til tidlig pension

Netop fyringen var det, der fik Susanne til at søge om seniorpension. En ordning, som er seniorførtidspensionens afløser og målrettet seniorer, der har seks år eller mindre til folkepensionsalderen og ikke kan arbejde mere end 15 timer om ugen. 

Altså nedslidte seniorer som Susanne, forklarer Hans Hønborg, socialrådgiver ved FOA KLS, som har siddet med Susannes sag.

“Hun er en af dem, som seniorpensionen netop er rettet mod. Og det er den redningsplanke, hun har ønsket sig, så derfor er det selvfølgelig dejligt, at det nu er faldet på plads,” siger Hans Hønborg.

“Ingen kan komme efter mig”

Med seniorpensionen får Susanne som enlig udbetalt 19.092 kroner om måneden. Men hvis ikke hun havde opfyldt kriterierne for seniorpension, kunne udfaldet have været, at hun skulle i arbejdsprøvning for at finde ud af, om hun eksempelvis kunne være berettiget til et fleksjob.

Og tanken om det var næsten ubærlig for Susanne, der dagligt døjer med smerter i skulderen og desuden snart skal opereres i sit højre knæ - igen. Hun får ondt af at gå, og bare det at hænge nyvasket sengetøj til tørre kan være en pine for hende. Derfor har hun også været på sygedagpenge siden juli, hvor hendes opsigelsesperiode i Tårnby Kommune sluttede.

“Min krop er virkelig slidt, så den har godt af at få noget ro nu. Tænk, hvis jeg skulle tilbage på arbejdsmarkedet og slide den endnu mere. Det ville ikke være til at bære, hvis det forværrede mine smerter,” siger Susanne og tilføjer, at seniorpensionen derfor giver hende ro i maven.

“Nu er der ingen fra kommunen, som kan komme efter mig og kræve, at jeg skal begynde at arbejde igen. For jeg ville ikke kunne holde til at gøre mere rent, og jeg ville ærlig talt heller ikke kunne overskue at skulle omskoles til et andet fag.”

Læs også: Nedslidte Susannes julegave fra kommunen: En fyreseddel

Susannes historie slutter dog ikke her. I forbindelse med ansøgningen om seniorpension, fandt Hans Hønborg ud af, at Susanne aldrig anmeldte den arbejdsulykke, som sendte hende på operationsbordet med en ødelagt sene i skulderen.

Arbejdsulykker skal efter reglerne anmeldes af arbejdsgiver. Hvis dette ikke sker, har man som skadelidt selv mulighed for at anmelde skaden, men dette skal ske inden for et år efter, at ulykken er sket.

“Ulykken skete til en fest, så jeg troede ikke, at jeg kunne anmelde den. Da jeg fandt ud af, at det kunne jeg, fordi festen var arbejdsrelateret, var anmeldelsesfristen overskredet, for ulykken skete i efteråret 2018. Og så tænkte jeg ikke mere over det, indtil jeg talte med Hans,” siger Susanne.

For selvom anmeldelsesfristen var overskredet, var Hans Hønborg ikke i tvivl om, at ulykken skulle anmeldes alligevel.

“Det er altid noget op af bakke at få anerkendt en arbejdsskade, hvis anmeldelsesfristen er overskredet, men det er ikke umuligt. Så man skal ikke bare skal give op,” siger Hans Hønborg og understreger, at det selvfølgelig er vigtigt, at få anmeldt en arbejdsskade så hurtigt som muligt, ligesom man bør søge hjælp ved sin fagforening.

“Arbejdsskadesager er meget komplicerede sager. Så det er altså ikke noget, man skal bokse med selv.”

Læs også: Nedslidt rengøringsassistent: Det bliver måske min sidste arbejdsdag

Samtidig med at Hans Hønborg hjalp Susanne med at anmelde arbejdsulykken, sendte han hende til en undersøgelse ved arbejdsmedicinsk klinik. Her konstaterede de, at Susanne – udover seneskaden fra arbejdsulykken – har en sygdom i skulderen, der kan skyldes mange års hårdt rengøringsarbejde og dermed kan være en erhvervssygdom.

Denne skade er nu også anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvilket betyder, at Susanne lige nu afventer afgørelser i to arbejdsskadesager. Får hun medhold i begge sager, kan det betyde, at hun i sidste ende får méngodtgørelse for arbejdsskade og måske erstatning for erhvervsevnetab.

“Jeg er rigtig, rigtig spændt på, hvordan det ender. Jeg kan jo godt selv mærke, at mit arbejde har slidt mig ned, men det ville være da dejligt at få den anerkendelse fra andre, at det er sådan, det er,” siger Susanne.

“Og så håber jeg, at det måske kan give andre mod på at anmelde arbejdsskader, selvom fristen er overskredet.”