Ekspert om ældreplejen: Menneskelig kontakt skal komme før løsning af opgaverne
Den forråelse, der er er ved at ske i ældreplejen, skal blandt andet løses med relationsarbejde og mere anerkendelse til faget.
Af
Cecilie Uhre
29. juli 2020
Skandalen i Aarhus Kommune, der fik plejehjemmet Kongsgården på alles læber, er et symptom på den forråelse, der risikerer at få yderligere tag i plejesektoren. Det mener Jette Waagner, der er Marte Meo supervisor og konsulent på Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold.
Men det er for enkelt at tro, at problemerne løses ved udelukkende at fyre nogle medarbejdere.
Hun mener, at der er mange årsager, der skal kigges på, hvis man vil forråelsen til livs. Men det vigtigste sted at starte er at sætte et større fokus på relationen mellem borger og plejer.
“Kontakten med borgeren, inden en praktisk opgave skal løses, er meget vigtig. Du kan sagtens give medicin og forflytte uden at etablere et individuelt samarbejde med borgeren, men det spiller direkte ind i forråelsen. Kontakt betyder, at vi tuner os ind på hinanden, at personalet indstiller tempo, tonefald, verbale beskeder og stemning til borgerens,” siger hun.
Borgerne bliver gjort inhumane
Manglende kontakt med borgere inden de praktiske opgaver kan, ifølge Jette Waagner, ende i inhumane forhold. Inhumane relationer til borgerne kan blive til et inhumant menneskesyn, der i sidste ende skaber forråelse.
“Hvis en plejer skal forflytte en borger, men ikke skaber kontakt inden, kan forflytningen ende ud i skrig og gråd fra borgeren, fordi borgeren ikke forstår situationen. Og for at plejeren følelsesmæssigt kan være i sådan en situation, risikerer personalet at gøre borgeren lidt mindre menneskelig,” siger hun.
Samtidigt understreger hun, at hun primært møder fagligt kompetente og engagerede medarbejdere, der gerne vil gøre en forskel. Og ingen af dem går på arbejde med intentionen om at være onde eller gøre deres arbejde så dårligt som muligt.
“Men hvis de ikke har redskaberne og rammerne til relationsarbejdet, så ender det i situationer, hvor plejepersonale må tænke borgerne inhumane for selv at kunne overleve mentalt,” siger Jette Waagner.
Større fokus på uddannelserne
For at få vendt den store skude, der er sejlet ind i plejesektoren, og som skaber forråelse, skal social- og sundhedspersonale som én af løsningerne, introduceres for de værktøjer, der kan hjælpe dem med at skabe relationer til borgeren. Og det skal de både på uddannelserne og på arbejdspladserne.
Jette Waagner mener både, at det relationelle skal ind som et ekstra lag i de fag, der allerede findes på skolerne. Når der undervises i medicinering og forflytning, skal der også undervises i, hvorfor relationerne er vigtige her, og hvordan de kan skabes i sådanne situationer.
“Det er selvfølgelig også vigtigt med decideret træning i, hvad der sker i hjernen, når den rammes af en demenssygdom, og hvordan det har betydning for relationen til andre mennesker. Og i den forbindelse skal der indgå konkret undervisning og træning i, hvordan kommunikation og relation tilpasses den enkelte borger,” siger hun.
Og på arbejdspladserne skal fokusset ændres. Der skal tænkes kontakt og samarbejde med borgeren ind i alle de praktiske opgaver.
“Det er et personligt ansvar for social- og sundhedspersonalet samt lederne at tage en beslutning om, at nu skal tingene gøres anderledes. Man kan starte med at sige til sig selv; husk kontakt før opgaven,” siger Jette Waagner.
Meget at vinde
Der er meget at vinde ved at sætte relationerne i første række. Det kan, ifølge Jette Waagner, både redde plejesektoren fra forråelse, skabe større trivsel for borgerne, bedre arbejdsmiljø for personalet og i sidste ende også vinde tid i en travl hverdag.
“Når plejepersonalet ikke går hjem med en knude af afmagt i maven over, at de ikke har gjort deres arbejde ordentligt, bliver stemningen imellem dem også bedre. Arbejdsmiljøet bliver bedre, arbejdsglæden større, og der kommer mindre sygefravær og færre konflikter,” siger Jette Waagner.
Også tidsmæssigt er der en stor gevinst at hente. Jette Waagner fortæller, at et af de plejehjem, hvor hun har undervist plejepersonalet, har sparet omkring to timer i døgnet på at arbejde med det nye fokus.
“Når lederen regnede sammen, hvor mange timer de havde sparet på at indberette magtanvendelser, konfliktløsning og sygefravær, løb det op i to om dagen - og det var hos en enkelt borger. På et år, er det jo rigtigt meget,” siger Jette Waagner.
Guide: Skab bedre relationer
1: Skab kontakt med borgeren:
Kontakten skal skabes, inden opgaverne løses. På den måde kan du mærke, hvordan borgeren har det. Det er ikke nok bare at sige godmorgen. I skal tunes ind på hinanden. Mærk efter, hvordan borgerens humør er, hvordan tempoet er, og om borgeren er klar til at stå op.
2: Vær opmærksom på dit sprog:
Selvom borgeren ikke kan høre, hvad du siger, er det vigtigt, at du ikke snakker nedsættende eller inhumant om borgeren. Sproget skaber vores virkelighed og betyder meget for, hvordan vi ser personer. Hvis du allerede har bestemt dig for, at en borger er initiativløs og beskriver personen således, er det også det, du forventer af personen. Også selvom borgeren måske en dag tager mere initiativ.
3: Husk at fortælle og få accept:
Det er vigtigt, at du fortæller borgerne, hvad du gør, når du hjælper dem. Du må ikke gøre noget ved en krop uden at få accept. Accept kan være alt fra et ja til et accepterende blik eller nik.
4: Vær tålmodig og afstem rytmen:
Når du spørger borgeren om noget, skal du give tid til, at borgeren kan reagere på det. Selvom det måske kan tage lidt tid, før borgeren reagerer, er det vigtigt, at du giver tid. Hvis du har spurgt, om borgeren selv kan løfte sin arm, skal du vente til borgeren gør det eller svarer. Husk at stoppe opgaven undervejs og genetabler kontakten
5: Bekræft borgeren:
Når borgeren så hjælper til, eller gør det, der bliver bedt om, er det vigtigt at give ros og bekræfte det. Borgeren skal være herre i eget liv, føle sig værdifuld og være en aktiv del af opgaven.
6: Stemninger smitter:
Alle stemninger smitter. Beslut dig for hvilken stemning borgeren skal mødes med.