Sosu-assistent efter covid-19-sygdom: 'Jeg er stadigvæk i højeste alarmberedskab'

Hosnya, der er social- og sundhedsassistent, har alvorlige eftervirkninger af covid-19. Hun er meget træt, har ledsmerter og koncentrationsbesvær. Og så bliver hun meget nervøs for blodpropper, når hun har svært ved at trække vejret.  Victoria Mørck Madsen

Hosnya var gennem et meget svært forløb, da hun i april blev syg med covid-19. Tre måneder senere er hun stadigvæk belastet af sygdommens eftervirkninger.

21. juli 2020

Den 46-årige social- og sundhedsassistent Hosnya (efter hendes ønske er efternavn udeladt) blev indlagt med covid-19 den 10. april. Efter et ekstremt hårdt forløb, hvor hun havde det ene ben i graven, blev hun udskrevet efter fire uger på hospitalet.

Her tre måneder efter døjer hun stadigvæk med eftervirkningerne af virussen, og hun er ikke alene. Mange af raskmeldte melder blandt andet om vejrtrækningsproblemer, koncentrationsbesvær og ændret eller ødelagt lugte- og smagssans, viser nye undersøgelser

For Hosnya er det især træthed, ledsmerter og koncentrationsbesvær, der har ramt hende.

Læs også: Ekspert: Mange covid-19-ramte døjer længe med senvirkninger

“Jeg er utrolig træt. Konstant træt. Jeg har ikke overskud til særligt meget, og det er svært for mig at få en dagligdag op at stå på grund af det. Derudover er jeg stakåndet,” fortæller Hosnya.

Åndenød og usikkerhed

Hosnya arbejder hos hjemmeplejen i Bispebjerg og Nørrebro. I tiden op til og under covid-19 sad hun i centralen, hvor hun var i kontakt med mange andre ansatte. Derfor tror hun også, at det er der, hun er blevet smittet. 

Dagene efter hendes indlæggelse blev hendes situation lynhurtigt forværret, og hun blev indlagt på intensivafdelingen. Hendes infektionstal og blodprøver var helt skæve, og hun fik ilt, fordi hun havde svært ved at trække vejret. 

“Jeg var så dårlig, og jeg kunne hverken spise, drikke eller trække vejret selv. Jeg lå bare. De kunne gøre alt ved mig, jeg var helt færdig. Jeg koncentrerede mig udelukkende om at trække vejret,” siger Hosnya.

Læs også: Eksplosiv stigning i anmeldte corona-arbejdsskader 

På et tidspunkt kiggede hun i ud luften og tanken ramte hende, at det var hendes tur til at dø næste gang.

“Jeg havde ikke fokus på min familie eller mine børn. Det eneste, det handlede om, var at overleve. Jeg gispede efter vejret. Jeg er taknemmelig for at være her i dag.”

Nervøs for blodpropper

Efter en uge på intensiv begyndte hun at rejse sig op og selv indtage næring. Nogen tid efter blev hun udskrevet, men det viste sig hurtigt, at indlæggelsen på intensiv blot var begyndelsen på hendes kamp for at blive sig selv igen.

“Min dag starter ved frokosttid, og jeg skal hele tiden hvile mig. Bare det at børste tænder, føles som at blive kvalt. Jeg bliver hurtigere forpustet, end jeg plejer, og nogle gange mærker jeg en trykken for brystet,” siger Hosnya.

Læs også: Efter Anettes corona-mareridt: Vigtigt at få arbejdsskade anerkendt

Når hun mærker den trykken for brystet, bliver hun nervøs. Kunne det være en blodprop? Der er så lidt viden om covid-19, at det er nemt at blive nervøs.

“Jeg er hele tiden i højeste alarmberedskab, og skal virkelig sige til mig selv, at jeg skal tage det roligt."

Tager en dag ad gangen

Nu har hun en fysioterapeut tilknyttet derhjemme, og er i gang med et genoptræningsforløb. Samtidig ser hun en psykolog for at snakke tingene igennem.

“Jeg tager en dag ad gangen, og kan mærke, at det går den rigtige vej. Men de siger, at for hver indlæggelsesdag, skal man regne med to til tre dages sygemelding,” siger Hosnya.