Sociale normeringer gør en kæmpe forskel

Her er ro. Børnene leger i små grupper med heste og elefanter i det ene hjørne, med mosaik i det andet. Én sidder med hænderne i en sansebakke med sand, en anden leger med sin krammebamse. Og et barn, der er særligt udfordret, græder først stille, siden mere voldsomt og kommer i favnen hos pædagogisk assistent Jette Hvid. Det beroliger.

Læs også: Dagtilbudsforsker: Sociale normeringer kan afgøre børns fremtid

”Jeg kan slet ikke forestille mig, at vi skal tilbage til tiden før,” siger Jette Hvid, der har arbejdet i Børnehuset Lindholm igennem 30 år og har oplevet, hvad det betyder at gå fra en til to medarbejdere til 10 børnehavebørn. 

100 ansøgere til en stilling 

Børnehuset Lindholm i Guldborgsund Kommune fik i 2018 midler fra en statslig pulje, der er målrettet de 100 dagtilbud i Danmark, hvor flest børn har en friplads. Puljen har betydet, at Lindholm med 20 børnehavebørn og 13 vuggestuebørn har kunnet ansætte to ekstra pædagoger.

”Vi kan dele os op i mindre grupper nu. Det gør, at konfliktniveauet er meget lavere,” siger Jette Hvid.

Læs også: Sådan inkluderer du et barn i en udsat position

Pia Johnson, der er leder af både Lindholm og det nærliggende børnehus Mariehønen, har især set legen udvikle sig. Hun ridser de positive forandringer op: 

”Vi ser det især i forældresamarbejdet, børnenes leg og medarbejdernes trivsel. Sygefraværet er gået ned, og søgningen op. I dag har vi mere end 100 ansøgere til en stilling. Men hænder er ikke bare hænder. De skal være uddannede med et højt fagligt niveau, der selv tager initiativ. Og så skal man have en plan for indsatsen for at kunne gøre en forskel,” siger Pia Johnson, der sammen med Jette Hvid lister de tre områder, hvor den positive forandring på grund af de sociale normeringer mærkes mest tydeligt: 

1. Leg og konflikt

Før: ”Der var mange konflikter mellem børnene, og de blussede hurtigt op igen, så snart der ikke var en voksen. Især på legepladsen så vi mange, der slog og skubbede,” siger Jette Hvid.

Nu: Børnene leger mere koncentreret og i længere tid. I dag kan der sagtens være en lille gruppe børn alene i fællesrummet uden konflikter.

Læs også: Ny undersøgelse om sårbare børn på vej

”Vi taler med børnene om, hvad de selv kan sige, når der opstår uenighed. Og hvis et barn er udenfor, har vi tid til at hjælpe det ind i legen, for eksempel ved at lege med. Er der kamp om den samme bil, finder vi en anden leg om den bil, og så ender det med, at de børn, der har haft konflikten, leger sammen,” siger Jette Hvid.

2. Tidlig indsats

Før: I det opsporingsværktøj, man bruger i Guldborgsund Kommune, er der en trivselsguide, som er inddelt i grøn, gul og rød.

”Vi skal helst finde børnene i det grønne område, men vi fandt reelt først ud af, at der var problemer, når barnet var nede i det orange,” siger Pia Johnson.

Nu: Med flere voksne opdages tegn på mistrivsel tidligere.

”Vi reagerer i langt højere grad på børnene i det grønne område, mens problemerne er små - som når et barn ikke får klippet negle, er mere nusset og bliver mere ked af det end normalt,” siger Pia Johnson. Medarbejderne laver trivselsguide på alle børn og går i dybden med to børn i to måneder ad gangen.

”Når vi oplever, at et barn bliver udadreagerende, går ind i sig selv eller har konflikter med andre børn, bliver en af os sat på barnet i en periode, så vi kan finde ud af, hvordan vi kan hjælpe. Så snart barnet har fået det bedre, fungerer hele gruppen også bedre,” siger Jette Hvid.

3. Forældresamarbejde

Før: ”Mange forældre kom kun til dørtrinnet. De vidste ikke, hvad deres barn lavede i løbet af dagen og havde ikke indblik i, hvor vigtigt det for eksempel er, at tøjet er varmt, når vi er på tur,” siger Pia Johnson.

Nu: Personalet har gjort en stor indsats for at få forældrene til at føle sig velkomne. Der er friskbagte boller om morgenen, og de bliver inviteret til at være med til samling eller tage med på tur.

”Ved at have en daglig dialog har vi en kæmpe fordel, hvis vi opdager udfordringer ved et barn. Så er det meget nemmere at gøre noget ved det sammen med forældrene,” siger Jette Hvid.

I dag er der næsten 100 procent fremmøde til arrangementer som forældrekaffe.

”Det havde vi slet ikke før. Når forældrene føler sig velkomne, er de også mere trygge ved at aflevere deres børn. De får en idé om, hvad der forventes, når man træder ind ad døren, og de tager større ansvar. Den røde tråd mellem institution og forældre er afgørende, især i en institution som Lindholm. Det forbedrer barnets læring, når forældrene bakker op om barnets hverdag,” siger Pia Johnson.