Dagens coronahelt: Det er et dilemma om jeg skal bære maske
Dorthe Bach Corfitz er social- og sundhedsassistent i et respiratorteam, hvor hun hjælper en borger i eget hjem. Coronatiden har skabt bekymring om smittefare og dilemmaer om brugen af værnemidler. Men det har også været en tid med omsorg og ekstra kindstrøg.
04. maj 2020
Tankerne myldrer rundt i Dorthe Bach Corfitz’ hoved for tiden: Er jeg smittet uden at vide det? Skal jeg have maske på? Smitter jeg mon nogen?
Som ansat i et respiratorteam i Aarhus er Dorthe Bach Corfitz tilknyttet en fast respiratorbruger i eget hjem. Hun og hendes kolleger arbejder på skift 12 timer ad gangen, hvor de står for pleje og sørger for, at maskinerne virker, og at borgeren har frie luftveje. Noget, der kræver tæt kontakt.
“Det er da en bekymrende tid at gå på arbejde i, for man ved jo ikke, om man går rundt og er rask smittebærer,” siger Dorthe Bach Corfitz.
Læs også: Dagens coronahelt: Utrygheden for at blive smittet sidder i os alle
Hendes bekymring handler - udover smittefaren – særligt om værnemidler, for netop det har Dorthe Bach Corfitz oplevet som den største udfordring under tiden med corona.“Jeg havde maske på en dag, og min borger virkede meget skræmt af det. Hendes øjne blev helt opspilede. Hun har ikke noget sprog, så vi ved ikke, hvor meget hun forstår af situationen, men masken gjorde hende utryg. Det sætter mig i et dilemma, for jeg skal netop sikre, at hun er tryg,” siger hun.
Pest eller kolera
Dorthe Bach Corfitz har altid handsker på, når hun arbejder. Corona eller ej. Men hvad hun i denne tid ellers har skullet bruge af værnemidler og hvornår, synes hun, har været svært at finde ud af, fordi der har været så mange forskellige udmeldinger – og ifølge hende ingen information specifikt målrettet respiratorteams.
“Det har jeg virkelig savnet,” siger Dorthe Bach Corfitz.
Læs også: Sådan skal du som plejepersonale beskytte dig mod coronavirus
På grund af den tube, man har i halsen som respiratorbruger, kan der samle sig sekret i form af slim, som skal suges ud, så brugeren kan få luft. Særligt i disse situationer har hun været i tvivl om brugen af værnemidler.“Det kan være meget akut, man skal gøre det, så brugeren ikke bliver kvalt. Og hvis jeg først skal iføre mig værnemidler for at mindske smitterisikoen, kan jeg frygte, at der ikke er tid nok. Så jeg føler, det er et valg mellem pest eller kolera,” siger Dorthe Bach Corfitz.
Ekstra strøg over kinden
På grund af corona kan respiratorbrugeren ikke få sine daglige besøg af sin familie, som hun er vant til. Normalt kommer de omkring vagtskifte, så når Dorthe Bach Corfitz begynder at finde sit overtøj frem, søger borgerens blik mod døren.
“Det er som om hendes øjne siger: “Kommer de nu?” Det er virkelig synd og gør lidt ondt i mit hjerte, for jeg er ikke sikker på, hun forstår, hvorfor de ikke kommer,” siger hun.
En dag åbnede Dorthe Bach Corfitz vinduet, så borgerens familie kunne stå uden for og tale ind til hende. Og hun giver hende også et ekstra strøg over kinden end normalt.
“Det skal man selvfølgelig også overveje i forhold til smittefare, men jeg er alligevel tæt ved hendes side, og jeg synes, det er en vigtig del af omsorgen. For hvis man tager det væk, hvad er der så tilbage?” siger Dorthe Bach Corfitz.
En hjælpende hånd
Selvom Dorthe Bach Corfitz varetager en kritisk sundhedsfaglig funktion, synes hun ikke, at hendes arbejde er mere vigtigt end normalt i denne tid.
“Det er altid vigtigt at hjælpe respiratorbrugerne, for de har brug for os, uanset om der er corona eller ej,” siger hun.
Til gengæld har der været andre, som har kunnet få akut brug for hjælp. Derfor har Dorthe Bach Corfitz også stået klar til at hjælpe på sygehusene, hvis der skulle komme mange coronaramte respiratorpatienter. Det har dog endnu ikke været nødvendigt.
Dorthe Bach Corfitz har i stedet hjulpet til i et andet team.
“Jeg havde egentlig ferie i den uge, men den kunne jeg lige så godt sløjfe og give en hånd med, hvor der var brug for det. Det er jo vigtigt i disse tider,” siger hun.