Rengøringsfaglige kompetencer i høj kurs

Flere kommuner opruster nu på rengøringsfronten og søger både uddannet og ikke-uddannet arbejdskraft. Men ikke alle og enhver kan gøre professionelt rent, slår både FOA og Statens Serum Institut fast. Lars Just // Arkivfoto

Flere kommuner leder med lys og lygte efter rengøringsfagligt personale. Samtidig presser FOA på for, at personalet har de rette kompetencer.

20. april 2020

Med genåbningen af dagtilbud og skoler og de skærpede krav til rengøringen er der hårdt brug for ekstra hænder i kommunerne.

Derfor søger flere nu efter personale til at gøre rent på blandt andet daginstitutioner og skoler. Eksempelvis i Varde Kommune, der søger 18 medarbejdere og i Odense, hvor der lige nu er slået cirka 120 tidsbegrænsede deltidsstillinger op.

For at komme i betragtning til stillingerne skal man kunne tale dansk og have en professionel erfaring med rengøring. Det er en fordel, hvis man har et AMU-kursus i rengøring eller er uddannet rengøringstekniker, skriver kommunen i jobopslaget.

Læs også: Ekspert: Rengøring spiller nøglerolle i bekæmpelsen af virus

Leder med lys og lygte

I København mangler der lige nu mellem 200-300 medarbejdere til at gøre rent. Kommunen har derfor rettet henvendelse til FOA Jobmatch for at få medarbejdere med de rette kompetencer.

”Vi leder med lys og lygte efter flere hænder. Vi vil allerhelst have folk med erfaring, men der kan være tilfælde, hvor vi må ansætte folk uden erfaring og så efterfølgende lære dem op,” siger direktør Mikala Kreiser i Københavns Ejendomme & Indkøb, som leverer rengøringsservice til en stor del af Københavns Kommune.

Ifølge FOA Jobmatch, som er FOAs tilbud om jobformidling mellem ledige og arbejdsgivere, er der lige nu tilmeldt 748 ledige, som søger job inden for rengøring. Af dem oplyser omkring 500, at de har erfaring med rengøring, mens knap 100 har en rengøringsfaglig uddannelse.

 

Vigtigt med rette kompetencer

Formand i FOAs Kost- og Servicesektor Pia Heidi Nielsen understreger vigtigheden af, at professionel rengøring bliver udført af personale med de rette kompetencer.

”Skal man hindre smittespredning, skal man kende de infektionshygiejniske principper. Det er ikke nok at kunne gøre rent. Derfor anbefaler sektoren, at alle, der gør rent, får kurser og uddannelse. Det er altafgørende i denne coronatid,” siger Pia Heidi Nielsen.

Hun tilføjer, at hvis man forhindrer smitte, får man samtidig færre infektioner og sænker sygefraværet.

Læs også: Genåbning af dagtilbud: Nogle vil få brug for mere tid

 

Millioner til ekstra rengøring

For at løse udfordringen med rengøring har flere kommuner – blandt andre København og Gladsaxe – valgt at pålægge medarbejderne midlertidigt merarbejde. Andre kommuner bruger interne vikarkorps eller henter hjemsendte rengøringsmedarbejdere ind til at gøre rent, hvor der er behov.

Hvor meget merudgifterne til rengøring løber op i, vides endnu ikke, men foreløbig har regeringen afsat et trecifret millionbeløb, der skal dække de udgifter, kommunerne har til ekstra rengøring i forbindelse med genåbning af skoler og dagtilbud. Hvornår kommunerne kan forvente at få del i pengene er også endnu uvist, men KL oplyser, at puljen bliver en del af de kommende økonomiforhandlinger.

I Københavns Kommune ser man frem til en afklaring.

”I første omgang handler det om at få ansat nogle flere folk, og så ser vi nærmere på finansieringen fra næste uge. Det er min forventning, at Københavns Kommune får omkring en tiendedel af puljen. Så må vi se, hvor langt de penge rækker,” tilføjer direktør i Københavns Ejendomme & Indkøb Mikala Kreiser.