Forsker: Fagbevægelsen er lønmodtagernes stemme i krisen

Statsminister Mette Frederiksen har ved flere pressemøder under coronakrisen opfordret til samfundssind - at vi ser ud over vores egne individuelle interesser for det fælles bedste. For lønmodtagerne spiller fagbevægelsen en nøglerolle i den forbindelse, mener arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen:

”I en krise som denne bliver det tydeligt, at man ikke kan gøre noget individuelt, men at det hele kræver en kollektiv indsats. Vi kan se, at det er en fælles opgave at sikre fremtiden, og her kan fagbevægelsen være lønmodtagernes stemme. Den kan være med til at sikre, at folk får løn og beholder deres jobs,” siger Henning Jørgensen.

Læs også: ”Vi er garantien for, at arbejdsgiver ikke gør, som de har mest lyst til”

Han forklarer, at fagforeningerne sammen med arbejdsgiverne og regeringen står i nogenlunde samme situation som under finanskrisen i 2008: Det gælder om at have et helhedssyn og at tage hensyn, så der både bliver ydet hjælp til arbejdsgivere og lønmodtagere.

”Man kunne under finanskrisen snakke sig til rette og tilpasse sig inden for overenskomsternes rammer, og det er det, man skal gøre nu. Der er en lang tradition i Danmark for at finde fælles løsninger på arbejdsmarkedet, og det gør også, at vi i en situation som denne ikke er så handlingslammede, som man er i for eksempel USA, hvor det bare gælder om at klare sig selv,” siger Henning Jørgensen.

Ifølge Henning Jørgensen er det hele kernen i den nordiske velfærds- og arbejdsmarkedsmodel, hvor der skal tages både økonomiske og sociale hensyn, at der er nogle aktører, der stiller sig bag de fælles løsninger for at legitimere dem.

”Vi kan her i krisen se et eksempel på det med den trepartsaftale, der er blevet indgået. Der har fagbevægelsen sammen med regeringen og arbejdsgiverne fundet forskellige balancepunkter og fælles hensyn, der må gå forud for de enkeltes interesser. Der er nogle omkostninger for medarbejderne, som selv skal betale 5 dage, men som så får dækket en del af deres løn bagefter,” siger Henning Jørgensen.

Han bifalder, at regeringen og arbejdsmarkedets parter i den nuværende krise har handlet hurtigt, i stedet for at være på bagkant med forskellige tiltag.

”Der er stadig flere grupper på arbejdsmarkedet, der skal gøres noget ved. Ledige skal ikke rammes af, at deres dagpengeperiode udløber, men der kommer nok også snart en løsning, fordi der fra politisk side bliver udvist handlekraft sammen med parterne på arbejdsmarkedet,” siger Henning Jørgensen.

Henning Jørgensen mener, at de lønmodtagere, der står uden for en overenskomstbærende fagforening, mister noget sikkerhed i en krise.  

”Dem, der tror på en højere himmelsk fred, bliver skuffet, fordi der er stadig interessekonflikter på arbejdspladserne i krisesituationer. Her hjælper tillidsrepræsentanterne med at sikre rettighederne lokalt på arbejdspladsen, og det system er betalt af fagbevægelsen,” siger Henning Jørgensen.

Han mener, at hvor mange på arbejdsmarkedet før har dyrket individualismen, så viser en krise, at det er en fælles opgave at sikre fremtiden. Han påpeger, at fagbevægelsen allerede har udvist samfundssind og solidaritet, og tror derfor, at fagbevægelsen kan stå over for et comeback. Samtidig mener han, at alternative fagforeningstilbud forslag om lønforsikring i stedet for dagpenge nu er blevet afsløret som illegitimt.

”Der er ingen fælles risikodækning i sådan et forslag, og det ødelægger alle principperne på det danske arbejdsmarked. Fagbevægelsen får derfor i en situation som den nuværende med  gode argumenter mod sådan et forslag,” siger han.