Ene mand på broen: Her regerer færgemanden

Barsøfærgen er en såkaldt dobbeltrender fra 1980 med plads til 24 passagerer og maksimalt tre biler. Ofte sker det, at der ikke er plads til større køretøjer, da færgen kun har 3,60 meters frihøjde. Derfor har øens bondemand fået speciallavet en vogn, som passer til færgen. Iben Gad

Når først stormvejret får færgen til at vippe, føler Peter Pihl Espersen sig udfordret og mærker ansvaret som overfartsleder på Danmarks største enmandsbetjente færge, Barsøfærgen. Alle årets dage sejler han eller en af hans to kolleger øens 16 beboere, en hest og friskmalket mælk sikkert frem og tilbage fra Barsø.

Af Astrid Graugaard Ingemann

12. marts 2020

Det er en råkold onsdag. Klokken er 6.55, og Peter Pihl Espersen stævner ud fra den lille anløbsplads, der hedder Barsø Landing (Fastlandet) – 2,7 km fra Løjt Kirkeby og 1,25 sømil fra Barsø.
Det er dagens første tur, og som altid hopper et par af øens teenagere ombord med deres skoletasker, når færgen returnerer fra Barsø kl. 7.15.
Når Peter Pihl Espersen ikke betjener færgen, er det en af hans to kolleger, Søren eller John, der står i styrehuset. De er altid alene på vagt i cirka 13 timer. Ud over de mange afgange – 8 i hverdagene, 5 i weekenderne – står de for rengøring og vedligehold.
 
Færgen skal dagligt spules, der skal fyldes olie på, ventilerne skal tjekkes, og når færgen er på værft, er Peter med. Som ene mand bag roret oplever den 52-årige skibsfører, at han har et særligt ansvar.
”Jeg bliver nødt til at finde en løsning og sørge for, at dem, jeg har med på færgen, kommer godt frem. Det gør mig glad, hver gang det lykkes, for øens beboere er jo afhængige af færgen,” siger Peter Pihl Espersen.
På trods af at færgen er et enmandsjob, føler han sig aldrig ensom. Han føler sig hjemme på havet – og på den lille færge. Særligt når storm og slud melder sin ankomst.
”Jeg har det bedst, når jeg kan mærke, at verden omkring mig lever. Når andre folk begynder at blive utrygge ved vejret – det er dér, jeg for alvor synes, det er sjovt at gå på arbejde. Det er der, jeg mærker, at jeg lever, og at jeg er sømand.”