Kommune efter sag om skjult kamera på plejehjem: Det grænser til psykisk voldtægt
Skal ansatte i det offentlige finde sig i at blive filmet med skjult kamera, når de er på arbejde? Det spørgsmål rejser sig, efter at medarbejdere på et plejehjem i Aarhus er blevet optaget med skjult kamera, og politiet har afvist at indlede en efterforskning.
27. februar 2020
Medarbejderne på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus Kommune er gennem to uger blevet optaget med skjult kamera af TV 2. Optagelserne fandt sted i oktober sidste år og har endnu ikke været offentliggjort. TV 2s formål med de skjulte optagelser har været at afdække kritisable forhold på plejehjemmet.
De skjulte optagelser har fået Aarhus Kommune til at politianmelde TV 2 og en journalist for at optage video på et ikke-offentligt sted og for uberettiget at have videregivet private meddelelser og billeder.
De skjulte optagelser har fået Aarhus Kommune til at politianmelde TV 2 og en journalist for at optage video på et ikke-offentligt sted og for uberettiget at have videregivet private meddelelser og billeder.
Læs også: Skjult overvågning på jobbet: Her er reglerne
Politiet afviser sagen
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har afvist at efterforske sagen yderligere, da den vurderer, at der ikke er strafbare forhold i sagen at afdække.
Den beslutning er man kritisk over for i Aarhus Kommune, skriver vicedirektør Thune Korsager på mail:
”Det står vi noget uforstående over for, da Højesteret i 2012 i en lignende sag, dømte to journalister, der havde brugt skjult kamera. Af samme grund har vi anket sagen til statsadvokaten, og her forventer vi, at de kender til afgørelsen fra 2012.”
Sagen dengang handlede om to journalister, der havde brugt skjult kamera på et plejecenter i København.
Læs også: 7 ting du bør vide om overvågning på arbejdspladsen
Grænsende til psykisk voldtægt
Adspurgt om hvordan de i Aarhus Kommune håber, at sagen ender, skriver vicedirektør Thune Korsager:
”Vi regner stadigvæk med, at journalisterne får en straf for at have overtrådt loven. Hvis ikke, så må vi acceptere, at vi både som borgere og som offentligt ansatte til en hver tid kan blive optaget med skjult kamera på vores arbejdsplads, uden at det får nogle konsekvenser. På operationsstuer, i børnehaver, i klasseværelser, på plejehjem og alle steder, hvor vi færdes, skal vi så vænne os til et øje i det høje. Personligt synes jeg, at det er et overgreb, grænsende til psykisk voldtægt.”
Vurderer på det strafferetlige
Man ser dog anderledes på situationen ved Østjyllands Politi, fortæller Jacob Balsgaard, der er advokaturchef for anklagemyndigheden.
”Jeg har i princippet ingen holdning til den journalistiske tilgang til det her. Vi er inde og vurdere på det rent strafferetlige, hvor vi kigger på den enkelte sag og de konkrete oplysninger, der foreligger. Jeg vil ikke komme nærmere ind på det konkrete materiale i denne sag, men vi har vurderet, at vi har haft det fornødne materiale til at træffe en afgørelse,” siger han.
Ingen generel holdning til skjult kamera
Ifølge Jacob Balsgaard har man kigget på den generelle retspraksis, der er på området, og kernen i anklagemyndighedens vurdering har været, om det har været uberettiget at optage eller videregive billederne.
”Der ser vi på hensynet til informations- og ytringsfriheden på den ene side, og hensynet til den enkeltes bolig- og privatliv på den anden. Vi har ikke nogen generel holdning til skjult kamera, men vi kigger på de juridiske elementer i de to bestemmelser, og i den vurdering involverer vi også den praksis, vi kan se på området,” siger Jacob Balsgaard.
Det kan være svært at vurdere mediesager
Vibeke Borberg, der er advokat med speciale i informationsret, fortæller, at medierne har udvidet ytringsfrihed, når de formidler emner af samfundsmæssig interesse. Da hun ikke har set anklagemyndighedens afgørelse, kan hun dog kun udtale sig generelt om emnet:
”Skjult kamera er en betænkelig dokumentationsmetode, man kun kan bruge, når det er yderst nødvendigt. Det har Højesteret fastslået i retspraksis. Nogle gange kan det være svært for anklagemyndigheden at vurdere de her mediesager, fordi afvejningen mellem offentlighedens interesse og den enkeltes krav på beskyttelse konkret kan være vanskelig,” siger Vibeke Borberg og fortsætter:
”Men domstolene har været ret åbne over for mediernes brug af skjult kamera, og lige præcis med skjult kamera på plejehjem, der har vi retsafgørelser, som anklagemyndigheden kan støtte deres vurdering på.”
”Men domstolene har været ret åbne over for mediernes brug af skjult kamera, og lige præcis med skjult kamera på plejehjem, der har vi retsafgørelser, som anklagemyndigheden kan støtte deres vurdering på.”
Med henvisning til sagen fra Højesteret i 2012 anerkender hun, at der er grænser for journalisters brug af skjult kamera. Men hun fortæller videre:
”Når det handler om det offentliges håndtering af borgere, som er i deres varetægt, så er der ret vide grænser for, hvilke researchmetoder medierne kan anvende. I vores velfærdssamfund har vi dels fælles finansiering og dels fælles principper for vores velfærd, så vil mediernes dækning af dette område meget ofte være af offentlig interesse.”
Det er utrygt for medarbejderne
I FOA er man ligesom i Aarhus Kommune kritisk over for anklagemyndighedens beslutning, fortæller Mona Striib, der er forbundsformand for FOA. Hun mener, at det er utilfredsstillende, at anklagemyndigheden afviser at indlede en efterforskning.
”Det er utrygt, at man som medarbejder ikke kan vide, hvornår man bliver udsat for private optagelser. Anklagemyndigheden blåstempler med den her beslutning, at man som medarbejder på et plejecenter skal udsættes for skjult videoovervågning,” siger Mona Striib.
Urimeligt krænkende form for journalistik
Chefjurist i FOA Ettie Trier Petersen understreger, at det er den laveste instans i anklagemyndigheden, der har lavet den nuværende vurdering af sagen. Hun håber derfor, at statsadvokaten, som sagen er påklaget til, vil gå videre med den.
”Det er en urimeligt krænkende form for journalistik at opsætte skjult kamera med konstant overvågning af personalet i håbet om, at denne form for ’fiskeri’ kan give et medie underholdende stof, der kan vække forargelse hos seerne,” siger hun.
Hun siger, at vurderingen af, om der er sket en strafbar overtrædelse, bør ligge ved domstolene og ikke ved anklagemyndigheden. Derfor bør anklagemyndigheden rejse tiltale.
Hun henviser til en tidligere sag om skjult kamera på plejehjemmet Fælledgården, hvor to journalister i 2010 blev dømt skyldige i Københavns Byret for overtrædelse af straffelovens paragraf 264 a og paragraf 264 d, men som senere blev frikendt, fordi sagen var forældet, da anklagemyndigheden havde været for længe om at udarbejde anklageskriftet.
Vi arbejder videre med dokumentaren
Redaktionschef på TV 2 Dokumentar Troels Jørgensen har følgende kommentar til, at Aarhus Kommune har valgt at påklage anklagemyndighedens afgørelse til Statsadvokaten:
”Vi tager anklagemyndighedens afgørelse til efterretning, og så arbejder vi videre med dokumentaren. Derudover har jeg ikke umiddelbart nogle kommentarer. Vi afventer Statsadvokatens afgørelse, og så har vi en dialog med Aarhus Kommune om sagen.”
”Vi tager anklagemyndighedens afgørelse til efterretning, og så arbejder vi videre med dokumentaren. Derudover har jeg ikke umiddelbart nogle kommentarer. Vi afventer Statsadvokatens afgørelse, og så har vi en dialog med Aarhus Kommune om sagen.”
Fagbladet FOA har ikke set de pågældende optagelser fra plejehjemmet Kongsgården og er derfor ikke bekendt med en mulig afdækning af kritisable forhold.