Overlæge efter fangeflugt: Vi skal have et sikkert arbejdsmiljø

Da bandemedlemmet Hemin Dilshad Saleh sidste år flygtede fra det retspyskiatriske afsnit SL10 i Slagelse, blev der smuglet våben med ind på afdelingen af en besøgende, som havde gemt pistolerne væk i en kage. 

Under flugten blev medarbejdere taget som gidsler, og de blev truet til at låse døre og sluser op, så Hemin Dilshad Saleh kunne flygte. Efterfølgende fik afdelingen et strakspåbud fra Arbejdstilsynet, som påbød afdelingen at forebygge risikoen for betydelig fare for vold i forbindelse med arbejdet med banderelaterede patienter. 

Ledende overlæge for retspsykiatrisk afdeling i Slagelse Per Balling understreger, at personalet har håndteret situationen forbilledligt flot. 

"De sørgede for, at situationen ikke eskalerede. De har sidenhen fået utroligt flot opbakning fra deres kolleger og ledelse, og selvom alle er berørte, så er der en fantastisk sammenholdsfølelse, og man støtter og hjælper dem, der har været udsat for det,” siger han.

Selv om personalet gjorde, hvad de kunne i situationen, har der været brug for at stramme op på sikkerheden. Efter strakspåbudet fra Arbejdstilsynet er der udarbejdet en ny retningslinje, der beskriver procedurer ved modtagelse af patienter med banderelationer på afsnittet. 

”Verden ændrer sig. Nogle gange gør enkeltsager, at man må kigge på, hvad man har af regler og procedurer. Vi har ikke oplevet noget lignende før, selvom vi har haft personer med banderelationer indlagt. Det har været et paradigmeskifte i retspsykiatrien,” siger Per Balling, der er ledende overlæge for retspsykiatrisk afdeling i Slagelse.

Der skal tilkaldes eksterne sikkerhedsmedarbejdere

Rigspolitiet har også lavet en redegørelse om sagen, som blandt andet peger på, at der fremover skal være et tættere samarbejde mellem politiet, anklagemyndigheden og retspsykiatrien, når det handler om personer med banderelationer, for at være sikre på, at der er et egentligt behov for, at de pågældende ender på en retspsykiatrisk afdeling. 

”Vi mener, at meget af det kan håndteres ved, at vi udveksler oplysninger, og ved helt særlige tilfælde kan vi være behjælpelige inden for kriminalforsorgens rammer med at tilse patienterne derinde. Kun såfremt en retspsykiatrisk ekspertvurdering, hvilket vil sige en grundig psykiatrisk undersøgelse, peger på, at ophold på et retspsykiatrisk afsnit er relevant, så vil vi kigge på, at der skal laves aftaler med politiet om, hvordan det kan foregå,” siger Per Balling. 

I instruksen, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i, beskrives det blandt andet, at der nu skal tilkaldes en sikkerhedsmedarbejder fra et eksternt sikkerhedsfirma, når der skal modtages patienter med banderelationer. 

”Vi har i retspsykiatrien 'middelsikkerhed', og der har vi ikke praktiseret at rekvirere eksterne sikkerhedsvagter. Men fremover vil vi, for enhver patient som har banderelationer, der er indlagt ved os, rekvirere en ekstern sikkerhedsmedarbejder. Både for vores medarbejderes og de andre patienters skyld,” fortæller Per Balling. 

Alle er blevet klogere

Da Hemin Dilshad Saleh flygtede, fik han hjælp udefra, så i den nye instruks er der oplistet en række regler og procedurer for besøg til patienter med banderelationer. Der skal blandt andet skriftligt anmodes om en besøgstilladelse senest tre uger før besøget, og afdelingen kan til enhver tid aflyse besøg uden begrundelse.

”Det fremgår af initiativerne, der er sat i værk, at det med at få besøg, det er ikke noget man bare lige får. Hvis der er tvivl, så kommer politiet og vil bistå med det. Det vil vi benytte os af. Der skal ikke herske tvivl om, at vi ønsker et ordentligt arbejdsmiljø for vores medarbejdere, som arbejder med meget syge mennesker. De hjælper folk, og de skal ikke udsættes for det her,” siger Per Balling. 

I redegørelsen fra Rigspolitiet fremgår det også, at der i flere tilfælde blev vurderet, at Hemin Dilshad Saleh ikke havde behov for indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Det vil der blive reageret på hurtigere i fremtiden, fortæller Per Balling: 

”Det fremgår af de aftaler, der er indgået, at såfremt vi ikke mener, at den pågældende bør have ophold her i længere tid, vil anklagemyndigheden hurtigst muligt tage den banderelaterede person tilbage til kriminalforsorgen. Den tidsfaktor hjælper os i den forbindelse. Og jeg tror, at alle er blevet klogere. Jeg kan ikke forestille mig, at man vil være i tvivl i et tilsvarende tilfælde,” siger han. 

Man skal forholde sig til hele banden

I Rigspolitiets redegørelse står der, at det bør undersøges nærmere, om der i psykiatriloven kan indføres bestemmelser rettet mod banderelaterede personer.

”I kriminalforsorgen har personer, der har brugt våben, eksplosivstoffer og forskellige andre ting, ikke ret til at modtage besøg af personer med tilknytning til deres pågældende gruppe, undtagen i særlige tilfælde. Så at indføre særlige regler, som retspsykiatrien kan benytte, der er mere indgribende end de eksisterende love, det kan vi kun byde velkommen,” siger Per Balling. 

Han understreger, at det er en politisk diskussion, og at han har fuld respekt for, at det er politikerne, der skal tage de beslutninger. Men hvis det stod til ham, så skulle man ikke håndtere bandemedlemmer i retspsykiatrien.

”Vi skal ikke kun forholde os til den enkelte person, men også den bande, der omgiver personen. Det er våbenføre folk, der er meget risikovillige. Vores regionale retspsykiatri ligger midt i en offentlig park. Vi er ikke beskyttet mod skydevåben og eksplosivstoffer. Hvis det er det, vi er oppe imod, så skal løsningen ikke findes i psykiatrien. Jeg synes, den bør være et mere sikkert sted, og det vil være i fængselssystemet,” siger han.