Skål for sammenholdet: Sosu'er holder fredagsbar for beboere
Sjusser, svingom og gode snakke. Det er noget af det, som den ugentlige fredagsbar på Ældrecentret Rosenvænget byder på. Og det festlige initiativ har både styrket beboernes sammenhold og betydet noget for deres relation til personalet.
06. februar 2020
“Bare en citronvand,” siger 72-årige Thomas og tager plads på den ene af to høje barstole.
Der går ikke længe, før Per på 85 år slår sig ned på stolen ved siden af. Akkurat som de fleste andre fredage. Ligesom ethvert andet værtshus har Liljens Pub på Ældrecentret Rosenvænget i Randers også sine stamgæster.
“Jeg kommer her for de gode venner. Det er et godt sammenhold, vi har. Ikke, Thomas?” siger Per og ryster kærligt sin sidemakkers hånd.
“Jo, bestemt. Og så er det et godt afbræk fra hverdagen. Det kan jo godt gå hen og blive lidt ensformigt,” svarer Thomas smilende og løfter glasset med citronvand til en skål.
Netop det gode sammenhold oplever social- og sundhedshjælper Sofie Sørensen og social- og sundhedsassistent Christina Gregersen som den største gevinst ved fredagsbaren. Det er de to, der står bag initiativet, og de forklarer, at samværet og den gode stemning på Liljens Pub også har smittet af på dagligdagen.
“Der er blevet et mere familiært forhold, og flere af beboerne er begyndt at besøge hinanden på kryds og tværs af boenhederne. Fællesrummene er også blevet mere fyldte, og vi oplever, at de bliver siddende længere tid til måltiderne, fordi snakken går på en helt anden måde end tidligere,” siger Christina Gregersen.
Et sted for alle
Ideen til Liljens Pub opstod, fordi der var et hjørne af plejecentret, som ikke blev brugt til noget, og det ville Sofie Sørensen og Christina Gregersen gerne lave om på. Målet var at skabe et rum, som kunne samle folk og være for alle - uanset, om man er dement, dårligt gående eller halvdøv.
“Og det er virkelig lykkedes med det her sted. Beboerne nyder at være her, og de spørger tit: ‘Er der ikke snart bar igen?’ Det er virkelig dejligt, for det viser, at det betyder noget for dem at komme her,” fortæller de.
Rosenvængets leder, Inger Kjærulff Bjerre, stikker hovedet ind til fredagsbaren.
“Skål, chef,” råber Per med det samme og løfter sin citronvand. Inger Kjærulff Bjerre bestiller også en, så hun kan skåle med. Hun plejer gerne at komme forbi, og hun er helt enig i, at fredagsbaren har gjort noget godt for Rosenvænget.
“Det har givet noget glæde og energi, at der er mulighed for at få et afbræk fra hverdagen. Det behøver jo ikke være kedeligt at bo på plejehjem - der kan godt være noget spas og ballade,” siger hun og understreger, at succesen også skyldes, at hele personalegruppen har bakket op om initiativet.
Op til dans
Tonerne af ‘Skibet skal sejle i nat’ strømmer ud af højtalerne.
“Skal vi ikke have dig ud på dansegulvet, Ruth?” spørger Christina Gregersen den 85-årige og parkinsonramte Ruth. Hun sidder i kørestol, men plejer gerne at komme på benene, når der er udsigt til en dans. Denne formiddag er det med Per.
Ruth og Per er langt fra de eneste, der danser til fredagsbaren. Flere af de ældre tager sig typisk en svingom. Det gælder også 74-årige Esther, på trods af hun ikke kan komme op af sin kørestol.
“Jeg dansede meget, da jeg var ung. Nu kan jeg så blive kørt rundt i kørestolen, og selvom det ikke er helt det samme, så minder det mig om dengang, jeg gik til bal på Havndal Kro,” fortæller Esther, som sidder med en flyversjus.
“Der plejede vi også at drikke dem her.” Hun smiler og løfter det lille glas med snaps og citronvand.
Tid til de gode snakke
Det er ikke kun sammenholdet de ældre beboere imellem, der er blevet styrket af fredagsbaren. Relationen til personalet har også ændret sig til det bedre, fordi der er opstået et rum, hvor der er plads til andet end praktiske opgaver og pleje.
“Det har uden tvivl betydet noget for, hvordan de ser os. I en travl hverdag er der måske ikke lige tid til at sidde og snakke i ti minutter om gamle dage, men det kan vi her, og det betyder meget for dem. De får lys i øjnene og kan klukke af grin,” siger Sofie Sørensen.
Musikken fra jukeboksen, de forskelligt farvede lys ved baren og de fyldte glas påvirker uden tvivl stemningen og samværet. Akkurat som på ethvert andet værtshus.
“Der kommer nogle sjove og lidt bramfrie historier fra dengang, de var unge. Selv fra nogle af de fine damer. Så tænker man: ‘Hold da op, kom det fra dig.’ Og nogle af de ting, de fortæller, ville de aldrig fortælle, hvis man sad alene med dem i deres bolig. Så rummet gør virkelig noget,” siger Sofie Sørensen og Christina Gregersen.