Fagforeninger vil have lokalløn til servicetjek

Inge Jensen Pedersen, formand for FOA Århus, ser gerne, at flere medlemmer interesserer sig for lokalløn og kommer til medlemsmøder. "Det er vigtigt for os, at vi har et mandat fra medlemmerne, når vi forhandler på deres vegne." Niels Åge Skovbo

FOA har i årevis peget på problemer med lokallønnen. Og i et nyt debatoplæg fra Forhandlingsfællesskabet lyder der nu også kritiske toner.

13. januar 2020

Lokalløn fungerer ikke efter hensigten. Det kan man læse i et debatoplæg om Overenskomst 2021 fra Forhandlingsfællesskabet, der indgår overenskomsterne med regioner og kommuner.

Oplægget fra Forhandlingsfællesskabet, som FOA er en del af, peger blandt andet på, at lokallønnen skal passe bedre til de enkelte overenskomster. 

“Lokalløn skal give mening for alle faggrupper,” hedder det i oplægget, og det gør den slet ikke for en stor del af FOAs faggrupper.

FOAs medlemmer arbejder med kernevelfærd og løser vitale opgaver. Det skal anerkendelse, og en del af anerkendelsen er altså løn.

Thomas Enghausen, næstformand i FOA

Mindre end gennemsnittet 

FOA vil have fingrene længere ned i den lokale lønkasse, for kommuner og regioner fedter med kronerne til FOA-faggrupperne, mener FOAs næstformand, Thomas Enghausen.

“Vores medlemmer arbejder med kernevelfærd og løser vitale opgaver. Det skal anerkendes, og en del af anerkendelsen er altså løn.” 

Han synes ikke, det er i orden, at lokallønnen for en ansat i kommunerne i snit er godt otte procent, mens FOA-medlemmerne må nøjes med mindre end fem procent. Eller at regionsansatte i snit får næsten ni procent, mens FOA-grupperne spises af med seks procent. 

Lokalløn burde eksplodere

Ikke engang social- og sundhedspersonalet, som kommunerne sukker efter, bliver tilgodeset. Beregninger fra FOA viser, at de skulle have cirka 1.000 kroner ekstra om måneden, hvis de skulle op på bare den gennemsnitlige lokalløn i kommunerne.

“Normalt er det sådan, at hvis der for eksempel mangler håndværkere et sted, så stiger timelønnen. Lokallønnen burde jo eksplodere på sosu-området nu, men det kan vi ikke se,” siger Thomas Enghausen.

Han peger på, at FOA skal opnå bedre resultater med lokallønnen, blandt andet ved at arbejde mere systematisk med opgaven. 

Fagbladet FOA har spurgt Kommunernes Landsforening (KL), om det er holdbart, at store kommunale faggrupper har forholdsvis ringe udbytte af lokallønnen. Og om, hvorfor lokallønnen ikke bruges mere i indsatsen for at rekruttere sosupersonale.

KL har via sin presseafdeling meddelt, at organisationen ikke på nuværende tidspunkt ønsker at svare på spørgsmålene. 

Anders Kühnau, formand for Løn- og Praksisudvalget i Danske Regioner, mener, at den procentvise lokallønsandel ikke afspejler faggruppernes reelle udbytte, og at fordelingen er mere ligelig. 

“Vi synes, lokallønnen er i en god udvikling, hvor vi udmønter mere og mere. Men hvis FOA eller andre organisationer ønsker ændringer, er vi parate til at drøfte det. Vi vil dog gerne have nogle konkrete udspil,” siger han.

Send flere penge

Nana Wesley Hansen, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, mener, at lokallønssystemet har stået i stampe nogle år. Med de samme rammer, uenigheder og konflikter.

“Der bliver ikke pumpet nye midler ud i systemet, og der er heller ikke kommet nye regler for, hvordan det skal fungere,” siger hun.

Hun peger også på, at der i det nuværende system bruges meget tid på at forhandle om forholdsvis små beløb.

“Parterne bør vurdere, hvad man egentlig vil med lokalløn, og om der skal fyldes flere penge i systemet,” siger Nana Wesley Hansen.

FOA på vej med ny strategi

FOAs hovedbestyrelse skal på sit møde i februar 2020 diskutere og beslutte, hvordan FOA kan styrke sit arbejde med lokalløn. Grupper, der har meget små andele, skal især trækkes op, og den samlede lokalløn til FOAs områder skal øges. Spillereglerne i systemet skal kendes bredt i medlemskredsen, og medlemmerne skal vide, hvordan deres rettigheder ser ud.

Kilde: Thomas Enghausen, næstformand i FOA

Sådan fungerer lokalløn

  • Frem til OK11 blev der afsat penge i overenskomsten til lokalløn, såkaldt 'forlodsfinansiering.' Ændrede lønforløb var også med til at sikre startkapital for lokallønnen, og de penge er fortsat en del af lønsummen.
  • Den løn, der er aftalt lokal, udgør cirka otte procent af lønsummen i kommuner og regioner. Det vil sige, at for en gennemsnitlig ansat stammer otte procent af den faste lønudbetaling fra lokalløn. Hvor mange penge, der hvert år er til nye forhandlinger, afhænger af budgetlægningen.
  • Nogle kommuner/regioner afsætter økonomi til lokalløn i budgettet, for eksempel en procentandel, der udmeldes til arbejdspladserne.
  • På den enkeltes arbejdsplads kan lederen budgettere med penge til forhandling af lokalløn. Ændringer i personalesammensætningen kan for eksempel give luft til nye forhandlinger om lokalløn til medarbejderne.
  • Den enkelte medarbejder kan få tillæg, der er oplistet i forhåndsaftaler eller tillæg, der aftale konkret og individuelt. Lokallønnen kan gives som faste tillæg eller som éngangstillæg.