Flere kommuner indfører egne minimumsnormeringer

Mens Folketinget i øjeblikket forhandler om, hvor mange penge der næste år skal afsættes til bedre normeringer i daginstitutionerne, har flere kommuner allerede vedtaget at indføre minimumsnormeringer.

Det drejer sig om mindst syv kommuner, der på hver deres måde og med udgangspunkt i forskellige definitioner har besluttet at indføre minimumsnormeringer. De syv kommuner er Helsingør, Frederiksberg, Herlev, Albertslund, Frederikssund, Slagelse og Horsens.

Det viser en gennemgang af kommunernes budgetforlig foretaget af FOA Fag og Politik.

Kommunale forskelle

Gennemgangen tager udgangspunkt i de 80 kommuner, som på analysetidspunktet har offentliggjort deres budgetforlig. Med minimumsnormering henviser kommunerne til en normering på 1 voksen til 3 vuggestuebørn og 1 voksen til 6 børnehavebørn. Men der er blandt andet forskel på, om kommunerne tæller lederne med i den normering.

”Vores gennemgang viser, at der kan være forskelle mellem kommunerne, når det kommer til at definere minimumsnormeringer. Desuden viser budgetforligene ikke, hvordan den konkrete normering vil komme til at se ud på de enkelte stuer,” forklarer cheføkonom i FOA Kasper Manniche.

Desuden kan der være besparelser på andre dele af børneområdet, eksempelvis dagpleje eller SFO og fritidshjem, som gennemgangen ikke tager højde for.

En går den modsatte vej

Ud over de syv kommuner, der har vedtaget minimumsnormeringer, vil 14 kommuner afsætte penge i budget 2020-2023 til bedre normeringer på dagtilbudsområdet, mens en enkelt kommune, nemlig Lemvig, går den modsatte vej og sænker normeringen.

I alt ni kommuner skriver i deres budgetforlig, at de afventer eller forventer, at der kommer penge med til øget normering ved finansloven. I denne gruppe indgår også kommuner, der vil iværksætte analyser af normeringerne i kommunens institutioner frem mod budget 2021.

Lige nu forhandler folketingets partier om finansloven for 2020, og her er netop minimumsnormeringer på dagsordenen. Regeringen med finansminister Nicolai Wammen i spidsen har tidligere meldt ud, at der ikke er økonomi til, at minimumsnormeringer bliver fuldt indfaset før år 2025. Sammenlagt har regeringen meldt ud, at den vil bruge et beløb på 2,1 milliarder kroner ekstra til blandt andet bedre normeringer, grøn omstilling og uddannelse.

SF har meldt ud, at de går til forhandlingsbordet med et krav om minimumsnormeringer defineret som 1 voksen til 6 børnehavebørn og 1 voksen til 3 vuggestuebørn i hver enkelt daginstitution, hvilket ifølge SF vil koste omkring to milliarder kroner. Derimod har Radikale Venstre meldt ud, at de definerer minimumsnormeringer som et gennemsnit for kommunen og ikke den enkelte institution.