Mette F. til FOAs medlemmer: Jeg har brug for jer

”Jeg tror, vi er ved at kvæle verdens bedste velfærdssamfund i manglende tillid og kontrol. Vi bliver nødt til at have en offentlig sektor, hvor vi har tillid til, at I – med jeres uddannelse – og lederen kan træffe den rigtige beslutning,” sagde statsminister Mette Frederiksen ved åbningen af FOAs kongres den 9. oktober. Malte Kristiansen

Statsministeren åbnede FOAs kongres med en appel til FOAs medlemmer om at stå fælles vagt om velfærden. ”Det bliver megasvært. Jeg tror, velfærdssamfundet er på spil,” sagde hun.

09. oktober 2019

”Vi har mange fællessager. En af de dyrebareste er vores velfærdssamfund. Jeg tror helt ind i mit inderste, at det skandinaviske velfærdssamfund er noget af det stærkeste, vi mennesker kan bygge op sammen og for hinanden. Velfærden er selve kernen i hele ideen bag et solidarisk samfund, hvor vi ikke klarer tingene hver for sig, men hvor vi løfter alle de store opgaver i fællesskab.”

Sådan indledte statsminister Mette Frederiksen sit budskab, da hun onsdag talte til FOAs kongres – i øvrigt som den første politiker, der nogensinde har fået den mulighed.

En bedre virkelighed for borgerne

Mette Frederiksens kamp for velfærdssamfundet er ikke ukendt. Det er hendes bekymring for samfundsmodellen heller ikke. Og den lagde hun heller ikke skjul på.
”Så længe jeg kan huske, har den offentlige debat om velfærdssamfundet – og dermed om jer – handlet om effektiviseringer, produktivitet, kontrol og om at køre længere på literen. Sådan skal det ikke være,” sagde hun og fortsatte med en direkte appel til de 593 delegerede og alle deres kolleger på arbejdspladserne.
”Men nu har vi fået en ny regering. Vi vil gerne omsætte håbet til en bedre virkelighed for borgerne og alle jer, der arbejder i velfærdssamfundet. Hvis dét skal lykkes, har jeg brug for jer. I har erfaringen og viljen til andre mennesker. Ellers ville I slet ikke arbejde i de fag, I gør.”

Skal skrue på mange knapper

Mette Frederiksen nåede både at beklage sig over fordomme mod særlige faggrupper og uddannelsessnobberi, før hun satte ord på den nærhedsreform, som hun varslede i sin åbningstale til Folketinget 1. oktober.
”Der løbes for stærkt på rigtigt mange arbejdspladser, men det er ikke nok at ansætte flere mennesker. Jeg tror, vi er nødt til at gå et skridt videre,” sagde hun og tog en dyb indånding, før hun fortsatte:
”New Public Management … Det er en tankegang, vi har taget fra den private sektor og proppet ned i den offentlige. Men kan man egentlig det? Nej, vel. For er sandheden ikke den, at når vi beder jer dokumentere så meget som I gør, så kan det se godt ud på papiret. 
Men det giver jer ikke flere timer på jobbet, og det giver jer ikke mere tid sammen med den ældre på plejehjemmet,” begrundede hun den forestående reform.
”Det er ikke kun en enkelt knap, vi skal skrue på. Jeg tror, vi er kommet til at lovgive for meget. Jeg tror, vi er ved at kvæle verdens bedste velfærdssamfund i manglende tillid og kontrol. Vi bliver nødt til at have en offentlig sektor, hvor vi har tillid til, at I – med jeres uddannelse – og lederen kan træffe den rigtige beslutning,” sagde Mette Frederiksen.

Spænder I også ben?

Samtidig udfordrede hun også de delegerede, da hun understregede, at det ikke kun er politikerne på Christiansborg, der skal bidrage med mindre lovgivning.
”Gad vide, om der også i nogle af de offentlige overenskomster er aftaler og lidt for stive regler, der er med til at spænde ben for det her?” sagde hun og jokede med de spagfærdige protester, der mødte hende.
”Jeg vidste det. I reagerer på samme måde som mine kolleger på Christiansborg. De klapper, når jeg spørger, om man skal se på overenskomsterne. I klapper, når jeg siger, vi lovgiver for meget. Men måske er der noget i de offentlige overenskomster, vi skal turde kigge igennem. Måske skal patientforeningerne og Ældre Sagen og andre bare lade være med at kræve flere og flere rettigheder,” foreslog hun og fortsatte:
”Der vil opstå problemer i et velfærdssamfund med borgere, der ikke får nok at drikke eller den rette medicin eller noget i den stil. Men i stedet for at lovgive og kræve regler kan det være, vi bare skal lade den lokale leder rydde op og stå til ansvar sammen med medarbejderne. Måske er det den bedste vej?”
Og det spørgsmål blev besvaret af salen med applaus. Som et tegn på, at de delegerede gerne vil være med til at stå vagt om velfærdssamfundet.
”Jeg tror, det bliver megasvært. Det er nemmere at tale om end at gøre noget ved det. Men hvis det ikke lykkes denne gang, får vi ikke det velfærdssamfund, som I og danskerne fortjener. Så jeg håber, I vil være med. At alle vil være med. Jeg tror, vores velfærdssamfund er på spil.”