I Sverige kan alle i velfærdsfag få fuldtid

Fuldtid til alle. Sådan er virkeligheden i Sverige for ansatte på velfærdsområdet. 

Ligesom i Danmark har svenskerne haft tendens til, at ansatte inden for velfærden er blevet ansat på deltid.

Men i  2016 lykkedes det arbejdsgiverorganisationen SKL og fagforbundet Kommunal, som er fagforening for ansatte på velfærdsområdet, at indgå en aftale om fuldtid til alle.

Helt konkret betyder den, at når en person ansættes i et job er det automatisk på fuldtid. Den ansatte har dog mulighed for selv at ønske nedsat tid.

I den lille by Falun i Sverige, der har cirka 60.000 indbyggere, har det betydet, at antallet af ansatte, der arbejder på fuldtid inden for blandt andet børneområdet, ældreplejen og køkken- og rengøring, er steget fra 72,8 procent i 2011 til cirka 85 procent i dag.

Sven Fernlund Skagerud har arbejdet som leder på projektet “Heltid til alla” i Falun:

“For 20 år siden fik mange aldrig mulighed for at arbejde mere end deltid. I dag siger man fuldtid til alle,” siger han og tilføjer, at selvom det lyder nemt, har det langtfra været tilfældet, og der findes ikke én model, der passer for alle kommuner. 

“Hvis det skal lykkes, er det afgørende, at man tror på det og siger: Jeg ved ikke, hvordan det skal gå, men nu gør vi det,” siger Sven Fernlund Skagerud. 

Især inden for ældreplejen er antallet af ansatte på fuldtid steget markant i Falun. I 2011 var cirka 50 procent på fuldtid. I dag er det 75 procent. Til sammenligning var 15 procent af sosu-medarbejderne i kommunerne i Danmark på fuldtid i 2018. 

Svenske Yvonne Hansen er en af dem, der er gået fra deltid til fuldtid. Hun arbejdede tidligere som økonomiassistent, men omstruktureringer betød, at hun kun kunne få mulighed for at arbejde på halv tid. Så begyndte hun at tage vikarvagter i hjemmeplejen, og siden uddannede hun sig til social- og sundhedsassistent.

Efterfølgende er hun blevet fastansat på fuldtid, hvilket har stor betydning for Yvonne Hansen. 

“Jeg er 61 år, og det er godt med fuldtid især i forhold til at få en pension, man kan leve af,” siger hun. 

På samme måde er Jonas Mix glad for, at fuldtid er normen. Han er også social- og sundhedsassistent og tillidsrepræsentant.

 

“Fuldtid er godt, fordi det giver en løn, man kan leve af. Det kan være svært på deltid,” siger han. 

 

I hjemmeplejeenheden, hvor de to arbejder, har 25 ud af 30 ansatte valgt at arbejde på fuldtid.

 

Det har betydet, at man har nytænkt  måden at vagtsætte medarbejderne på. Og man har spredt besøgene hos de borgere, der får hjemmehjælp, udover hele dagen, så det ikke kun er om formiddagen, at der er behov for ansatte, der arbejder fuldtid. 

 

I stedet for at få et fast vagtskema, bestemmer de ansatte selv, hvornår de vil arbejde.

Hver sjette uge lægger de deres egen ønske-vagtplan, som efterfølgende bliver justeret, så den hænger sammen for alle ansatte.

 

Systemet har betydet, at de ansatte selv bestemmer 90 procent af den tid, de arbejder. 

Carolina har været ansat 25 år i hjemmeplejen, og hun er glad for i høj grad selv at kunne bestemme, hvornår hun vil arbejde:

 

“Det er meget bedre på denne måde. Hvis jeg en dag har brug for at holde fri, kan jeg bare tage en vagt en anden dag,” siger hun. 

 

Kristina Almgren Angeria er leder i hjemmeplejeenheden, og hun siger, at systemet kræver meget af planlæggerne, men at det har medført stor medarbejdertilfredshed.

 

“Og vi har ingen langtidssygemeldinger,” siger hun.