Dagplejere om strejke: Her går vores grænse
Efter en længere lønkonflikt med Faaborg-Midtfyn Kommune, besluttede kommunens dagplejere tirsdag aften at nedlægge arbejdet med virkning fra onsdag morgen.
28. august 2019
Hos FOA Sydfyn opfordrer afdelingssektorformand Dorthe Jørgensen dagplejerne til at genoptage arbejdet.
”Jeg lytter mig til, at dagplejerne ikke har tiltro til, at der kan lande en fornuftig aftale. Det er selvfølgelig ærgerligt. Jeg kan kun sige, at vi fra FOA Sydfyns side gør det bedste, vi kan, og vi opfordrer til, at dagplejerne genoptager arbejdet, da der er tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse,” siger Dorthe Jørgensen.
Læs også: Cookies på fagbladetfoa.dk
’Vi er ikke grådige’Opbakning fra forældrene
Kommer bag på kommunen
I Faaborg-Midtfyn Kommune er direktør Siggi W. Kristoffersen forundret over arbejdsnedlæggelsen.”Vi havde et godt og konstruktivt møde med FOA i går, hvor vi konstaterede en imødekommenhed fra begge sider til at løses situationen. Dette resulterede i en aftale om at mødes hurtigt igen. Vi undrer os derfor over, at vi dagen efter står med en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse,” siger Siggi W. Kristoffersen.
Gør I noget for at tage hånd om de berørte forældre og børn?
”Der vil ikke være pasning til børnene, så længe dagplejerne har nedlagt arbejdet. Så den aktuelle situation betyder desværre, at børn og forældre er taget som gidsler i det, der egentligt skulle være et forhandlingsforløb,” tilføjer direktøren.
Den 11. september mødes kommunen og FOA Sydfyn igen for at se, om man kan nå til enighed om en aftale.
Artiklen er opdateret med kommentar fra direktør Siggi W. Kristoffersen fra Faaborg-Midtfyn Kommune.
Efter redaktionens deadline har dagplejerne i Faaborg-Midtfyn Kommune desuden besluttet at genoptage arbejdet med virkning fra torsdag morgen 29. august.