Sådan sætter børnehus fut i den motoriske udvikling
Forhindringsbaner, kolbøtter og træklatring. I Gudme Børnehus støtter de ansatte børnene i at udfordre sig selv motorisk og prøve grænser af i trygge rammer.
27. august 2019
“Du behøver ikke hjælpe,” råber det næste barn i køen, inden han løber hen mod måtten.
Andy Jørgensen, der er pædagogmedhjælper i Gudme Børnehus i Svendborg, sætter sig trods tilråbet på hug for at sikre sig, at barnet ikke lander på nakken, når han slår en kolbøtte.
Ligesom mange andre dage er gangarealet forvandlet til en forhindringsbane, hvor børnene skal hoppe, løbe, kravle og balancere for at nå igennem.
Gudme Børnehus har altid haft fokus på bevægelse, men efter institutionen er kommet
med i ‘Aktive børn i dagtilbud’, er der skruet yderligere op for fysisk aktivitet og
motorisk træning.
“Vi har lavet en ugestruktur, som sikrer, at børnene kommer kroppen rundt og får brugt de motoriske sanser hver dag. Og så gør vi os umage med at integrere bevægelse og krop i alt, hvad vi laver,” siger Andy Jørgensen.
Eksempelvis bruger de terrænet, når de er på tur. I stedet for at gå hånd i hånd opfordres børnene til at løbe i bakker, klatre i træer og lave sprællemænd. På samme måde er indendørsarealerne indrettet fleksibelt, så stuerne nemt kan laves om til dansegulv og gangen til en forhindringsbane.
Dårlig motorik kan blive en barriere for at deltage i aktiviteter og for at opsøge og lege med andre børn.
Mia Herskind, Psykolog og ekstern lektor på Aarhus Universitet
Pulsen op og ned
En vigtig del af ‘Aktive børn i dagtilbud’ er, at børnene skal have høj puls hver dag, da de gennem leg med høj aktivitet får stimuleret deres motorik. Mindst lige så vigtigt er det dog, at børnene lærer at få pulsen ned og mærke, hvordan kroppens føles, når den slapper af.
“Vi afslutter tit en aktivitet med, at børnene sidder ned og giver hinanden massage. Vi taler om forskellen på at være aktiv og afslappet. Det gør dem bedre til at forstå deres kroppe og justere den efter, hvilken aktivitet de er i gang med,” siger Andy Jørgensen og tilføjer:
“Børn med en god kropsforståelse har mere overskud til at indgå i relationer
og tackle de problemer, de møder. De redskaber vil vi gerne give dem med, så de kan trække på dem videre i livet.”
Børn er forskellige
I Gudme Børnehus har børnene øvepunkter, som eksempelvis kan være, at et barn ønsker at blive bedre til at gå balancebom eller hoppe ned fra en stol. Tanken med øvepunkter er, ifølge Andy Jørgensen, at børnene skal udfordre sig selv og ved egen hjælp udvikle sig motorisk.
“Vi er rollemodeller og viser, at det ikke er farligt at gynge eller bruge løbecyklen
– men de gør det selv. Ingen børn er ens, og derfor lader vi hvert enkelt barn formulere deres egne øvepunkter,” siger han.
Forældrene bliver informeret om øvepunkterne,
så de kan støtte børnene i at øve sig derhjemme. Kontinuitet og gode vaner er nemlig vigtige redskab i forhold til at udvikle sig.
“I dag er mange børn ‘skærmbørn’. Vi føler et ansvar for at bryde med det. Det gør vi bedst, hvis forældrene er aktive medspillere,” siger Andy Jørgensen.