Ansatte tør ikke tale om sex

Sanne Hansen, der er social- og sundhedsassistent og seksualvejleder, giver ofte gode råd til sine kolleger om dialogen med beboerne. Jørgen True

For mange fagprofessionelle er det fortsat et tabu at tale om sex og seksualitet. Vi svigter borgerne, lyder det fra formanden for seksualvejlederforeningen.

10. juli 2019

Er det dejligt at onanere? Mange fagprofessionelle stivner, når borgere eller beboere fra især bosteder og institutioner stiller spørgsmål om sex og seksualitet.

“Vi kan tale om kost, motion og sundhed. Men der er en udbredt berøringsangst i forhold til at tale om sex og seksualitet,” siger formanden for seksualvejlederforeningen i Danmark, John Nelander Kielstrup.

Ifølge en undersøgelse blandt FOAs medlemmer fra 2013 føler 60 procent af sosu’erne sig ikke fagligt klædt på til at tackle borgernes seksualitet.

Læs også: Sosu-assistent og seksualvejleder: "Det vigtigste er at være nysgerrig"

John Nelander Kielstrup peger på, at berøringsangsten smitter.

“Borgere føler sig forkerte, og i yderste konsekvens har vi set tilfælde af dyb seksuel frustration, der både har resulteret i aggressiv og grænseoverskridende adfærd,” siger han.

John Nelander Kielstrup mener, at der er tale om svigt, hvis seksuelle spørgsmål ikke bliver en del af fagligheden.

Fokus på grænser

Hos Danske SOSU-skoler genkender man “i den grad problematikken i klasselokalet,” som sekretariatschef Michael Esmann formulerer det.

“Men frem for at se det som berøringsangst, opfatter jeg det mere som usikkerhed hos eleverne,” siger Michael Esmann, der peger på, at skolerne i højere grad skal lære eleverne om grænser.

“Så kan det være, vi både undgår, at eleverne får overtrådt egne grænser, og at borgere føler sig forkerte,” forklarer Michael Esmann.