4 ting du bør vide om din pension

Sygehjælper Vivi Lone Andersen er fællestillidsrepræsentant (ftr) og snakker derfor pension med sine kolleger. "Jeg ville ønske, at de satte sig mere ind i stoffet, men mange har svært ved at forstå tallene. Og så bliver det med pension desværre først for alvor interessant, når man bliver ældre," siger hun.   Jørgen True

Lange rækker af tal, indviklede regler og uforståelige beregninger. Pensionsforhold kan være lidt af en udfordring, og mange opgiver at sætte sig ind i tingene. Men der er hjælp at hente, hvis du vil have overblik over, hvad du skal leve af som pensionist.

Af Finn Danielsen

18. juni 2019

Selv eksperter på området, indrømmer, at pensionsforhold måske ikke er verdens letteste sag at forstå. 

Men du kan altid få råd og vejledning i dit pensionsselskab, PenSam, og i det følgende kan du læse om nogle muligheder, som det er et godt at være opmærksom på.

Læs også: Ulighed i løn trækker spor ind i alderdommen

1: Du kan få pension, før du bliver folkepensionist

Når du fylder 60 år, kan du tage hul på din pension, selvom du endnu ikke er folkepensionist. Det kan du gøre, hvis:

• du er født før 1959 eller

• har fået din pensionsordning før 1. maj 2007

Opfylder du ikke betingelserne, gælder der andre tidspunkter for, hvornår du tidligst kan få din pension udbetalt.

I begge tilfælde kan du vælge mellem at få en engangsudbetaling eller tage hul på løbende livslange pensionsydelse. Om du evt. har engangsbeløb afhænger af, hvilken pensionsordning du har, og hvilke tilvalg du har du gjort.

Du kan vælge éngangsbeløbet, selvom du stadig er i arbejde, og der dermed stadig sættes penge ind på din pensionsordning.

Vælger du løbende udbetalinger, er det et krav, at der ikke længere sættes penge ind på din pensionsordning. 

Endelig har du også mulighed for at gå på delpension. Det kræver, at du går mindst 10 procent ned i arbejdstid. I det tilfælde kan du godt tage hul på den løbende livslange pensionsydelse, selvom der stadig sættes penge ind på din pensionsordning. Denne mulighed kan være attraktiv, hvis du ikke har eller ikke anvender ret til efterløn. 

OBS!: I alle tilfælde skal du være opmærksom på, at din pensionsydelse bliver mindre, når den skal dække flere år.

Læs også: Farvel til arbejdslivet: Vivi har lagt planer for sin tredje alder

2: Supplér efterlønnen med pension

Hvis du er født efter 1956 og går på efterløn, kan det være en god idé at få udbetalt løbende alderspension samtidig med efterlønnen.

Din pension modregnes nemlig i efterlønnen, uanset om du får den udbetalt eller ej.

Ligeledes modregnes udbetalinger, som du eventuelt har fået, før du fik på efterløn.

Læs også: Pensionen fra jobbet løfter din levestandard markant

3: Indbetal ekstra – hvis du har råd til det

Arbejdsmarkedspensionen fra PenSam er helt afhængig af, hvor meget du indbetaler i årene frem til pensionsalderen.

Hvis du lægger ekstra kroner oveni den faste procent af din løn, der hver måned tilgår pensionskassen, kan du øge den udbetaling, du får som pensionist.

I tabellen kan du se, hvad det for eksempel vil betyde, hvis du bruger 500 eller 800 kroner mere om måneden til pensionsopsparing.

4: Arbejd længere – hvis du kan

Dobbelt så mange danskere som for 10 år siden arbejder i dag efter folkepensionsalderen, viser tal fra Danmarks Statistik og Dansk Industri. Og det kan give dem en bedre pension.  

For dem, der kan klare det, er der nemlig ekstra penge i det senere pensionistliv: 

Folkepensionen bliver højere, hvis man begynder senere på den. Man kan også indkassere en skattefri seniorpræmie, hvis man arbejder efter folkepensionsalderen, og den livslange pension stiger.

Kilder: Morten Meyer, kundeambassadør og Søren Nymark, pensionskonsulent i PenSam.