Fagfolk: Kommunerne er ikke rustet til fremtidens psykiatri

I 2015 mistede Olav og Bodil Hofstede deres 15-årige søn Maceo, der tog sit eget liv. Nu fortæller de historien i håb om, at myndighederne – ikke mindst kommunerne – bliver bedre til at håndtere psykisk syge børn og unge. Jørgen True

Politikernes vision om, at psykisk syge børn skal støttes og behandles i hjemkommunen, er god, mener fagfolk. Problemet er bare, at ikke alle kommuner er lige gode til at hjælpe. Bodil og Olavs søn var et af de børn, som ikke fik den nødvendige hjælp. Efter flere lovbrud fra kommunens side begik sønnen selvmord.

Af Anders Ejbye-Ernst

28. maj 2019

Opdateret 29.05.2019

Selvom antallet af børn og unge med psykisk sygdom er vokset, er antallet af sengepladser ikke fulgt med. Det viser dataudtræk i antallet af disponible senge fra de fem regioner fra 2013 til 2018, som Fagbladet FOA har fået fra de fem regioner.
 
Region Syddanmark er en af de regioner, hvor der er blevet færre sengepladser. De skriver i et svar, at reduktionen indgår som led i en “justering af fremtidens psykiatri.” 
 
Problemet er bare, at ikke alle kommuner er klar til at hjælpe det voksende antal syge børn, som udskrives til hjemkommunen, fortæller Knud Kristensen, formand for Landsforeningen SIND.
 
“Jeg bliver en lille smule provokeret af den der vending om fremtidens psykiatri. Kommunerne har helt sikkert ikke oprustet til det stigende antal patienter, der udskrives tidligere og tidligere fra psykiatrien,” siger han.
 

Flere børn udskrives tidligt

Fra politisk side har der været et ønske om at støtte og behandle mennesker med psykisk sygdom i deres hjemkommune i stedet for at have dem indlagt. Ansvarsfordelingen mellem kommune og region er dog ikke altid klar. 
 
“Jeg hører desværre meget ofte, at forældre oplever, at de har svært ved at få hjælp af kommunerne,” siger Knud Kristensen. 
 
Den manglende hjælp og støtte kan få alvorlige konsekvenser.
 

Læs også: Alt for få sengepladser til psykisk syge børn og unge

“Regionerne mener, at det er gammeldags at være indlagt. Men kommunerne mener, at de mest syge skal være indlagt. Og så skændtes de om, hvem der har aben, og så ender det med, at nogle patienter dør, mens de skændtes om det,” siger Knud Kristensen.
 

Maceo begik selvmord

Fagbladet FOA har talt med flere forældre til børn med psykisk sygdom. De deler Knud Kristensens oplevelse. Et af de forældrepar er Bodil Hofstede og Olav Marco Hofstede fra Ringsted Kommune. 
 
Gennem flere år kæmpede de for at få hjælp til deres søn, Maceo, som blandt andet led af autisme og angst. I den første af i alt fire underretninger fra hospitals- og skolesystemet skriver børnelægerne på Odense Universitetshospital, OUH, til Ringsted Kommune, ”at der er behov for opbakning til familien”. Til et møde på OUH kort tid efter, hvor repræsentanter fra kommunen deltog, står der i referatet, at “der fortsat er behov for massiv støtte og hjælp i kommunalt regi.”
 
Men hjælpen kom ikke, fortæller Bodil Hofstede:
 
“Vi havde et barn, der var blevet udredt af ergoterapeut og læger, men der var ikke nogen i kommunen, der lyttede til det, som lægerne havde skrevet ned. Vi oplevede kommunen som en modpart frem for en medspiller,” siger hun.
 
I juli 2015 begik Maceo selvmord. Fagbladet FOA har gennemgået hans journal fra psykiatri og kommune fra hans fødsel til han som 15 årig tog sit eget liv. Akterne dokumenterer, hvordan Ringsted Kommune trods gentagne klager overskred lovens sagsbehandlingstider og flere gange brød loven og nægtede forældrene hjælp. 
 
Ankestyrelsen har siden givet forældreparret medhold, og Ringsted Kommune har udbetalt 42.302 kroner i erstatning – værdien af de ydelser, som de ikke fik, mens deres søn var i live. 
 
 

Familier går til grunde

I dag er Bodil Hofstede næstformand i foreningen Børn med angst, hvor hun hjælper andre familier med psykisk syge og sårbare børn. Hun fortæller, at en del af de forældre, hun møder, er hårdt pressede, fordi de oplever at stå alene med deres syge børn.
 
“Kampen for at få den nødvendige hjælp til barnet betyder, at forældrene både skal agere psykolog, læge, socialrådgiver og advokat. Samtidig har de fleste familier job og raske børn, de også skal passe,” siger Bodil Hofstede.
 
Det slider på familierne.
 
“Der familier, der går til grunde og bliver skilt, mens andre slides ned af sorg og stress. Det betyder, at forældrene ikke har ressourcerne til at give barnet den ro og kærlighed og omsorg, det har brug for,” siger Bodil Hofstede.
 
Efter hendes søn døde, er Bodil Hofstede blevet ramt af en blodprop i hjernen, og hun er netop blevet opereret i hjertet. Hun mistænker den 15 år lange kamp for sin søn og den efterfølgende sorgproces for at bære en del af skylden for sygdommen. 
 

Borgmester: Ingen kommentarer

Borgmester Henrik Hvidesten (V) fra Ringsted Kommune har personligt været i berøring med Maceos sag, inden drengen begik selvmord. Selvom Bodil og Olav Hofstede har givet samtykke til, at borgmesteren forholder sig til deres sag, ønsker han ikke at udtale sig:
 
”Uagtet, at der er givet samtykke, er det aldrig i interesse for de borgere, der er i en udsat og sårbar livssituation, at en myndighed udtaler sig om deres meget private og ofte tragiske livsforløb,” meddeler børne- og skoledirektør Gitte Løvgren via Ringsted Kommunes kommunikationsafdeling.
 

FOA: Psykiatrien skal styrkes

Hos FOA understreger Torben Hollmann, formand for Social- og Sundhedssektoren, at det ikke er forældrenes opgave at sikre, at børnene får den rette hjælp og behandling.
 
“Forældrene skal ikke behandle deres barn, for det ødelægger relationen til barnet. Deres opgave er at være forældre og give kærlighed og omsorg,” siger han. 
 

Læs også: ”Vi føler, at Ringsted Kommune har været med til at slå vores søn ihjel”

Han mener, at psykiatrien skal tilføres flere ressourcer. Og så skal regioner og kommuner blive bedre til at arbejde sammen om de syge børn og unge.
 
“Patienterne skal have en god behandling på hospitalet og udskrives til en lige så god opfølgning i hjemkommunen. Men det er ikke det, der sker i dag, og så er det man risikerer at tabe patienten på gulvet,” siger Torben Hollmann.
 

Langsigtet plan 

Psykiatrien har de sidste dage fuldt en del i den igangværende valgkamp. DR har kontaktet de 13 partier, der stiller op til Folketinget, og spurgt dem, om de vil være med til at lave en 10-årig psykiatriplan. 10 ud af de 13 partier svarer ja til det. 
 
Senest er Socialdemokratiet kommet med et psykiatriudspil i valgkampen. Det store fokus fra politikerne glæder Torben Hollmann.
 
”Socialdemokratiets udspil minder meget det, som FOA ønsker. Vi vil gerne have psykiatrien på finansloven, vi skal have en langsigtet plan, og så skal der være flere sengepladser,” siger han.
 

Danske Regioner: Bedre samarbejde

Sophie Hæstorp Andersen (S), der er formand for Region Hovedstaden og for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Kommuner, efterlyser initiativer til ’knække kurven’, så færre børn og unge rammes af psykiske problemer. 

”Konkret har vi foreslået, at der investeres i en udbygning af den kommunale pædagogiske, psykologiske rådgivning, så børnene kan få behandling, inden de psykiske problemer udvikler sig. Det skal ske med hjælp fra medarbejderne i regionerne, så vi også på den måde kan sikre bedre sammenhæng i behandlingen. Vi ved jo, der kan være problemer i overgangene mellem den regionale psykiatri og den efterfølgende hjælp og støtte i kommunerne,” siger Sophie Hæstorp Andersen. 

KL: Savner betragteligt løft

Joy Mogensen, der er borgmester i Roskilde og formand for KL’s socialudvalg, mener, at kommunerne skal tidligere ind i forløbet i forhold til børn og unge med ’svære problematikker’. Samtidig skal regionerne i højere grad give den ambulante indsats, der er brug for, efter barnet er udskrevet. 

“Men vi kan ikke afhjælpe de samlede problemer i psykiatrien uden et betragteligt økonomisk løft fra statsligt hold. Det løft skal både være med til at sikre den nødvendige behandling under og efter indlæggelse i psykiatrien og til at opruste de kommunale indsatser,” siger Joy Mogensen.

Opdateret: Afsnittet ’KL: Savner Betragtelig løft’ er tilføjet artiklen.