Alt for få sengepladser til psykisk syge børn og unge
Antallet af sengepladser er uændret, mens antallet af børn og unge med psykisk sygdom er eksploderet. Det hænger ikke sammen, mener en række fagfolk.
27. maj 2019
Opdateret 29.05.2019
Selvom der er kommet betydeligt flere unge med en psykiatrisk diagnose, er der ikke kommet flere senge, de kan blive indlagt i. Et dataudtræk i antallet af disponible sengepladser i børne- og ungepsykiatrien, som Fagbladet FOA har fået, viser en udvikling fra 223 pladser i 2013 til 222 pladser i 2018.
I samme periode steg antallet af børn og unge med psykiatriske diagnoser steget fra 35.900 til 45.500, viser beregninger fra KL på baggrund af registerdata fra Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik. Altså en seng mindre – og 9.600 flere syge børn og unge.
Læs også: ”Vi føler, at Ringsted Kommune har været med til at slå vores søn ihjel”
“Helt overordnet kan man sige, at når kapaciteten ikke følger med stigningen af patienter, så vil man jo få et øget pres på systemet,” siger Knud Kristensen, formand for Landsforeningen SIND, der varetager psykiatribrugernes og de pårørendes interesser.Fra politisk side har man ønsket at behandle børn og voksne med psykisk sygdom ude i samfundet frem for at have dem indlagt. Problemet er bare, at nogle børn er så syge, at har behov for at være indlagt i en hospitalsseng.
Læs også: Fagfolk: Kommunerne er ikke rustet til fremtidens psykiatri
“Vi har set en stigning i unge piger, der er stærkt selvskadende, og de skal i perioder indlægges, så der er ingen tvivl om at børne- og ungdomspsykiatrien rent kapacitetsmæssigt er presset, og der er brug for, at der kommer flere sengepladser,” siger Knud Kristensen.Bedre sammenhæng i behandlingen
Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at den gennemsnitlige indlæggelsestid i børne- og ungdomspsykiatrien siden 2013 er faldet, mens antallet af akutte genindlæggelser samlet set er vokset.
Den udvikling handler imidlertid ikke kun om, at der mangler senge, mener Anne Marie Råberg Christensen, overlæge og Formand for Børne og Ungepsykiatrisk selskab.
“Man kan altid ønske flere senge. Men vores førsteprioritet er faktisk at få bedre mulighed for familiebehandling i hjemmet og bedre mulighed for et godt samspil med socialforvaltningen. Altså et bedre samspil mellem den regionale psykiatri og den kommunale støtte,” siger hun.
Læs også: Suzanne fik PTSD: Jeg er blevet slået, sparket og forsøgt stranguleret
Men ikke alle kommuner er lige gode til at arbejde sammen med psykiatrien om at hjælpe barnet.“Nogle kommuner og nogle sagsbehandlere er super gode, mens andre er for træge. Eksempelvis havde jeg for nyligt en kommune, der sagde ‘Bare udskriv patienten. Vi kan ikke gøre noget før, at patienten er udskrevet’. Og det er jo ikke samarbejde. Kunsten er at samarbejde, så vi kan køre forløbene samtidigt,” siger Anne Marie Råberg Christensen.
Tidlig indsats er vigtig
Hos FOA har man gennem et årti arbejdet for at forbedre forholdene for patienter og ansatte i psykiatrien. Selvom der løbende er blevet tilført ressourcer, er der stadig problemer i sektorovergangene mellem kommune og region og det øger risikoen for, at barnets sygdom forværres.
“Det viser, at børne- og ungdomspsykiatrien ligesom voksenpsykiatrien er presset og trænger til et løft. Børnene bliver ikke raske af at blive sendt frem og tilbage mellem forældrenes hjem og psykiatrien,” siger Torben Hollmann, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.
Han påpeger, at en tidlig indsats er afgørende for at forebygge, at barnet ikke bliver patient i voksenpsykiatrien, når det fylder 18 år.
“Jo hurtigere man sætter ind, des bedre bliver resultatet. Det gælder både menneskeligt og samfundsøkonomisk. En tidlig indsats betyder, at barnet kan blive en del af samfundet i stedet for at blive i psykiatrien. De penge, man sparer, kan man bruge på behandling andre steder i hospitalsvæsenet,” siger Torben Hollmann, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.
Psykiatrien på dagsordenen
I øjeblikket er psykiatrien et tema i valgkampen. Ifølge en rundspørge, som DR har lavet, ønsker 10 ud af 13 partier at lave en 10-årig psykiatriplan med fast finansiering i samarbejde med fagpersoner fra psykiatrien.
”Det er FOAs helt store ønske, at der bliver lavet en langsigtet plan for psykiatrien. Jeg synes, det er dejligt, at de bakker op omkring det, for hvis man skal genoprette psykiatrien til det niveau, den fortjener, så kræver det en langsigtet plan. Der er ikke noget quickfix,” siger han.
Bedre til at forebygge
Sophie Hæstorp Andersen (S), der er formand for Region Hovedstaden og formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner, ser ikke antallet af sengepladser som den største udfordring i børne- og ungepsykiatrien.
”Der er sket en nedgang i antallet af indlæggelser, fordi vi i stigende grad har fokus på, at de unge i størst muligt omfang skal behandles derhjemme. Derfor ser vi gerne, at indsatsen for at forebygge og mulighederne for ambulant behandling bliver udbygget,” siger Sophie Hæstorp Andersen.
Stort pres på kommunerne
Joy Mogensen, der er borgmester i Roskilde og formand for KL’s socialudvalg, understreger, at kommunerne hver dag arbejder hårdt på at gøre deres bedste for at hjælpe alle børn og unge. Og hun noterer, at ’langt de fleste børn og unge får den støtte de har brug for’.
“Men når det er sagt, så står vi i den meget ulykkelige situation, at antallet af børn og unge med psykiske problemstillinger stiger markant i disse år. Selvom, der er et stort pres på kommunerne om at psykisk syge børn i højere grad skal støttes og behandles i hjemkommunen, må vi bare konstatere, at de nødvendige midler på ingen måde er fulgt med. Og det er noget, KL og kommunerne har peget på længe,” siger Joy Mogensen.
1. juni arrangeres en happening for psykiatrien foran Christiansborg. Målet er at få psykiatriens problemer på dagsordenen inden Folketingsvalget den 5. juni.
Opdateret: Afsnittet ’Stort pres på kommunerne’ er tilføjet artiklen.