”Hvis jeg var velfærdsminister, ville jeg gå ud i virkeligheden”
Social- og sundhedsassistent Katja Havmand Schilling, 39 år, synes politikerne mangler forståelse for virkeligheden. Hvis hun var velfærdsminister, ville hun ud og lytte til personalet.
06. marts 2019
"Jeg blev sosu-assistent, fordi jeg kan lide at arbejde med mennesker. Og jeg går glad hjem, når jeg har gjort en forskel. Men det er blevet sværere. Før i tiden var der tid til at se det enkelte menneske. Nu bliver patienter sendt hurtigt rundt i systemet, og personalet er presset på tid.
Politikerne mangler forståelse for, hvad det betyder i dagligdagen. Derfor ville jeg straks gå ud i virkeligheden, hvis jeg var minister. Ikke bare to timer til kaffe og kringle, men en dag med fingrene nede i bolledejen.
Jeg ville være lydhør over for personalet, anerkende deres indsats, lære og spørge: Hvordan står det til her? De eskalerede hospitalsforløb har store konsekvenser for patienterne og for os, der er ansat på de centre, som patienter midlertidigt udskrives til.
Hospitalspersonalet er presset, så jeg kritiserer ikke. Men for os er det ofte et stort detektivarbejde at finde ud af, hvad vi egentlig står med. Er det en terminal patient i smerte? En person med demens?
Detektivarbejdet spilder tid, som kunne være brugt på omsorgsfuldt og nærværende at hjælpe borgeren videre. Der bør være tid til at overdrage bedre i første omgang.
En dag brugte jeg tre timer – to af dem efter fyraften – på at ringe rundt for at undersøge, om en borger, som lige var ankommet, fik den rette medicin. Patienten var udskrevet midt i et vagtskifte, udskrivelsespapirer bliver sjældent skrevet med det samme, og jeg havde ikke adgang til patientjournalen.
Det pres, som vi oplever, fører til fejl. Vi er jo kun mennesker."