Hver ottende medlem af Kost- og Servicesektoren lider af håndeksem
Hver ottende medlem af Kost- og Servicesektoren har haft håndeksem inden for de seneste to år. Det kan betyde, at man mister sin arbejdsevne, siger ekspert.
21. februar 2019
Har du ofte kløende, røde hænder? Så er du ikke alene. Hver ottende, der arbejder med rengøring og madlavning, har nemlig lidt af håndeksem inden for de seneste to år, viser en ny medlemsundersøgelse foretaget af FOA.
Læs også: Gode råd mod håndeksem i en coronatid
Har man mistanke om håndeksem, er det vigtigt at søge læge med det samme. Lægen har pligt til at anmelde sygdommen som en arbejdsskadesag, og langt over halvdelen ender med at få den anerkendt. Det siger professor Jeanne Duus Johansen, der er centerleder af Videncenter for Allergi.“Mange med håndeksem er flove og skjuler deres hænder. Eksemet kan ende i sygedage og behov for behandling. Det kan også betyde, at man mister sin arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet,” siger Jeanne Duus Johansen.