Eksperter: Private bosteder belønnes for at øge regningen til det offentlige
Ejere af private bosteder har økonomisk interesse i at øge omkostningerne. Prisen for anbringelserne af udsatte børn og voksne er nemlig omkostningsbestemt - og regningen betales af det offentlige, forklarer eksperter.
21. december 2018
Private bosteder kan øge indtjeningen fra det offentlige, hvis de opretter deres egne vikar- og boligselskaber, hvor de sælger dyre ydelser til bosteder, som de ejer.
Prisen for anbringelsen af en borger på et bosted er nemlig omkostningsbestemt. Det vil sige, at jo højere omkostninger bostedet har, jo flere penge får bostedet fra det offentlige. Det kan give en privat bostedsejer et økonomisk incitament til øge udgifterne til sit boligselskab eller vikarbureau, selvom det ikke gavner borgerne på hans bosted, og det undrer flere eksperter.
“Der er noget i det her, jeg ikke forstår. Vi har et system i det offentlige med EU-udbud, og hvad ved jeg, så snart man skal købe en ydelse. Når man så køber den her ydelse (på et bosted, red.), så er den meget overraskende omkostningsbestemt,” siger Leif Christensen, adjunkt på Institut for Regnskab på CBS.
Det betyder, at der ikke nødvendigvis behøver at være en sammenhæng mellem pris og kvalitet, påpeger Leif Christensen.
“Dem, der leverer ydelsen, har ingen interesse i, at det her bliver leveret med lave omkostninger. Pris- og kvalitetsmekanismen, der følger af almindelige markedsvilkår, er sat ud af spil,” siger han.
Høje omkostninger sikrer faglighed
Som udgangspunkt har private bosteder en interesse i at have høje takster, således at der også kan skabes et overskud. De har nemlig ikke de samme ressourcer at trække på, som offentlige tilbud har, hvis der skulle opstå økonomiske problemer.
“Mange af tilbuddene arbejder på at sikre tilstrækkeligt høje omkostninger. Det gør de for at sikre, at der er nok penge til faguddannet
personale og deres efteruddannelse samt til de beboer-rettede aktiviteter,”
siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.
Men da prisen er omkostningsbestemt, kan det give nogle ejere et økonomisk incitament til at drive omkostningerne til deres vikar- eller boligselskab kunstigt op, så de kan tjene penge på disse forretninger, selvom det hverken gavner beboerne på deres bosteder eller skatteborgerne.
“Hvis tilbuddet har nogle høje lederlønninger, og køber nogle dyre vikartimer og bor til en relativt dyr husleje, så bliver de samlede omkostninger højere. Og når de samlede omkostninger bliver højere, så bliver kommunernes takstbetaling også højere,” siger Per Nikolaj Bukh.
Købte vikarer af sig selv for 28,9 mio. kr
Fagbladet FOA har senest afdækket, hvordan bostedskoncernen Habitus ifølge deres regnskaber fra 2017 alene på vikarområdet havde udgifter for 28,9 millioner skattekroner på selskabets sjællandske bosteder. I regnskaberne kan man ikke se, hvem de købte ydelserne af, men i Habitus-bostedernes budgetter står der, at ejerne forventede at købe deres vikarer af ejernes eget vikarbureau.
Budgetterne fra 2017 viser også, at Habitus’ sjællandske bosteder budgetterede med at bruge 13,8 millioner til et administrationsbidrag til Habitus’ ejere. Bostederne budgetterede ligeledes i 2017 med at udleje ejendomme og købe pedelydelser og kurser af sig selv for et millionbeløb.
“Når jeg ser på budgetterne, er det svært for mig at få et overblik over, hvad der er leveret, og hvad det koster. Og så er vi tilbage ved kernen, for i virkeligheden har tilsynet bare brug for en dagssats. Tilsynet kan jo gennem inspektioner finde ud af, om der er uddannet personale til at varetage de her klienters behov,” siger adjunkt Leif Christensen, der har 20 års erfaring som statsautoriseret revisor og har gennemgået Habitus’ budgetter og regnskaber for Fagbladet FOA.
Han undrer sig over, at man har designet et system, hvor prisen for at anbringe en borger fastsættes efter af bostedets omkostninger.
“Hvis jeg skulle købe en ydelse, ville jeg være interesseret i, hvad kvaliteten af det, de leverede, var. Jeg ville ikke bekymre mig om deres omkostninger. Det er et mærkeligt system, der er sat op her. Det er et system, der inviterer til sådan noget, vi sidder og snakker om,” siger Leif Christensen.
Ingen kommentarer fra Habitus
Habitus' ejere Chresten Jepsen og Peder Dreyer har ikke ønsket at svare på spørgsmål fra Fagbladets FOA. Deres økonomidirektør Brian Bisgaard har dog sendt følgende skriftlige kommentar:
”Det er vores holdning, at vores regnskaber er transparente. Både Socialtilsynet og vores eksterne revisor har en forpligtelse til at gribe ind, hvis de skulle mene, at de aflagte regnskaber ikke er i overensstemmelse med lovgivningen herom. Hverken Socialtilsynet eller revisor har haft bemærkninger hertil i forbindelse med deres årlige kontroller af de enkelte botilbud,” skriver Brian Bisgaard i en mail til Fagbladet FOA.
Minister: Tilsyn skal forhindre økonomisk misbrug
Fagbladet FOA har spurgt børne- og socialminister Mai Mercado (C), om hun mener det er hensigtsmæssigt, at bosteder udvikler sig til koncerner, hvor ejerne opretter boligselskaber, vikarselskaber og kursusvirksomheder.
Hun svarer hverken 'ja' eller 'nej' på spørgsmålet, men skriver i stedet:
”For mig handler det først og fremmest om, at kvaliteten skal være i orden, når udsatte børn og voksne har ophold på døgnbasis på et opholdssted eller i et botilbud uanset, hvordan tilbuddene er organiseret," skriver Mai Mercado i et skriftligt svar til Fagbladet FOA.
Hun skriver videre, at hun havde ønsket, at man i forbindelse med de politiske drøftelser om Socialtilsynet i efteråret havde strammet op på det økonomiske tilsyn.
"Men det kunne desværre ikke lade sig gøre at indgå en politisk aftale,” skriver hun videre.
Fagbladet FOA har oplyst ministeren, at Habitus' ejere har købt vikarer af deres eget vikarbureau i så stor stil, at Socialtilsyn Hovedstaden frygter, at vikarforbruget kan være skyld i svigt af de autistiske borgere.
Ifølge eksperterne kan den omkostningsbestemte takst betyde, at ejerne fristes til at skrue op for handlen med deres vikarbureau, selvom det ikke gavner borgerne i deres varetægt.
- Risikerer en omkostningsbestemt takst ikke at skabe en uhensigtsmæssig incitamentstruktur, hvor ejerne af kan fristes til at vægte bolig- og vikarselskaberne over bostedsdriften og dermed borgernes velfærd?
”Jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag, men går ud fra, at tilsynet selvfølgelig følger op, hvis der er grund til at tro, at brugen af vikarer giver risiko for lav kvalitet i indsatsen og svigt af beboerne på tilbuddet – det er jo helt uacceptabelt,” skriver Mai Mercado i et svar til Fagbladet FOA.