FOA: Umoralsk at private bostedsejere tjener millionbeløb mens borgerne svigtes
Mens borgerne har oplevet gentagne overgreb, kører millioner af skattekroner i ring i privat bostedskæde. Moralsk og samfundsøkonomisk er der grund til at hejse alle advarselsflag, mener FOA.
18. december 2018
En ansat havde sex med en ung udviklingshæmmet kvinde, en mindreårig autistiske pige har fået lagt en rask arm i gips, og flere autistiske beboere er blevet låst ulovligt inde, viser Fagbladet FOAs afdækning af bostedskoncernen Habitus.
Læs også: Handicappet blev glemt i to døgn uden mad og drikke
Mens beboerne har oplevet svigt, har koncernens ejere Chresten Jepsen og Peder Dreyer ifølge budgetter fra 2017 brugt mindst 33 millioner skattekroner på at købe ydelser af deres datterselskaber.“Ud fra den lange række af afsløringer, jeg efterhånden har set på Habitus, så lad mig bare være helt ærlig. Det virker mest af alt, som om at kædens primære fokus er at suge flest mulige kroner ud af de offentlige kasser, imens det pædagogiske kommer i anden række,” siger Thomas Enghausen, næstformand i FOA.
Kommunerne kan ikke undgå Habitus
Hos Landsforeningen Autisme forklarer landsformand Heidi Thamestrup, at kommunerne mangler viden på autismeområdet. Derfor er der et marked for private virksomheder som Habitus.
“Der er rigtigt meget, der indikerer, at der er et stort marked på autismeområdet, fordi kommunerne har svært ved at løse opgaverne,” siger Heidi Thamestrup, som giver strukturreformen i 2007 skylden for, at den specialviden, der fandtes i amterne, er blevet atomiseret i 98 kommuner.
Alene fra 2015 til 2017 er Habitus’ omsætning vokset fra 105 til 206 millioner kroner, og i 2018 har koncernen fortsat ekspansionen. Det betyder, at Habitus er svær at komme udenom på autismeområdet.
“Jeg kan måske godt gå til en kommune og sige, ‘I er nødt til at stoppe med at bruge Habitus, for prøv at se at se, hvad der er afdækket her’. Fagligheden er helt i bund, og mennesker er blevet udsat for grove omsorgssvigt. Men kommunerne har bare ikke så mange andre steder at sende borgerne hen at bo, fordi Habitus har overtaget området,” siger Heidi Thamestrup.
Læs også: Bosteder for autistiske børn og voksne har været i kontakt med politiet 130 gange
Hun henviser til en række alvorlige hændelser, der er sket på Habitus bosteder. To beboere er blevet glemt uden mad og medicin. Den ene blev først fundet efter to døgn. Andre beboere er så nervøse for overgreb, at de låser døren til deres værelser.Socialt fusk
De fleste kommuner betaler mellem to og tre millioner kroner for en anbringelse på Habitus’ bosteder. Betalingsvillighed kombineret med kreative selskabskonstruktioner, hvor ejerne køber vikarer af deres eget vikarbureau og lejer ejendomme ud til deres egne bosteder, betyder, at de kan tjene et millionbeløb på at handle med udsatte borgeres velfærd.
Læs også: Handicappet pige lagde sig på togskinner efter flere overgreb på bosted
“Jeg synes, det er socialt fusk i stil med Brittas 111 millioner kroner, at man spekulerer i, hvordan man kan score nogle penge på det her område, som andre ikke kan løse,” siger Heidi Thamestrup.Ejerne budgetterede i 2017 med at betale mindst 13,6 millioner kroner i et administrationsbidrag til deres eget holdingselskab, som i 2017 sammenlagt udbetalte lidt over 13 millioner kroner i løn og gager til holdingselskabets 13 ansatte.
Læs også: Ansat på bosted havde sex og tog nøgenbilleder af handicappet kvinde
“Afdækningen her viser, hvordan forretningen i forretningen er blevet en sand guldåre for Habitus kæden. Selvom det ikke er ulovligt, er der moralsk og samfundsøkonomisk grund til at hejse alle advarselsflag,” siger Thomas Enghausen.Ingen kommentarer fra Habitus-ejere
Fagbladet FOA har fremsendt en række spørgsmål til Habitus' ejere Chresten Jepsen eller Peder Dreyer – spørgsmålene kan læses her. De to ejere har ikke vendt tilbage med svar på disse samt en række opfølgende spørgsmål, men i en mail sender økonomidirektør i Habitus Brian Bisgaard følgende kommentar:
Læs også: Privat bosted lukker efter alvorlige overgreb mod autistiske børn og voksne
”Det er vores holdning, at vores regnskaber er transparente. Både Socialtilsynet og vores eksterne revisor har en forpligtelses til at gribe ind, hvis de skulle mene, at de aflagte regnskaber ikke er i overensstemmelse med lovgivningen herom. Hverken Socialtilsynet eller revisor har haft bemærkninger hertil i forbindelse med deres årlige kontroller af de enkelte botilbud,” skriver Brian Bisgaard i en mail til Fagbladet FOA.