16-årige Laura om job på plejehjem: Føles ikke som et arbejde

Når Laura Hammer Nielsen ikke passer sin skole, har hun fritidsjob på demensafsnittet Klovenhøj, hvor hun arbejder et par gange om ugen og hygger med de ældre beboere. Niels Åge Skovbo

Ved at ansætte unge i ældreplejen håber Horsens Kommune at sprede kendskabet til faget. Laura Hammer Nielsen på 16 er en af dem, der har fået fritidsjob på et plejecenter

17. december 2018

“Lis, kommer du ikke med over til klaveret,” spørger Laura Hammer Nielsen. Hun er 16 år og går i 10. klasse. 

Lis er 67 år og beboer på demensafsnittet Klovenhøj i Horsens Kommune. Klaverspillet drager også en anden beboer, Ellen, til. 

Laura har fået fritidsjob på plejecenteret, og hun er ansat til at bringe ekstra liv og nærvær til afdelingen. Udover at spille klaver, lægger hun blandt andet puslespil og læser og taler med de ældre. Eller hun får bank i ballon-badminton. Plejeopgaver har hun ingen af.

Læs også: Kommunerne skriger på sosu’er

Skaber gode dage
Laura har haft jobbet i nogle måneder nu og holder rigtig meget af det.

“Det føles ikke som et arbejde. Jeg kan rigtig godt lide, at jeg er med til at give nogen, der måske har haft en dårlig dag, en god dag,” siger Laura. 

Tanken om at ansætte unge på plejecentre er opstået i kølvandet på den store mangel på social- og sundhedsmedarbejdere. Derfor udvalgte Horsens Kommune to plejecentre, hvor man ville lave et rekrutteringsprojekt med såkaldte spireansættelser, for at give de unge mulighed for at få et kik ind i den verden. Også FOA har været involveret i processen.

“Sammen med kommunen tænkte vi, om vi kunne få de unge ind i vores plejeboliger og tilbyde dem et fritidsjob, ligesom de kan arbejde i Brugsen eller gå med aviser,” siger daglig leder på Klovenhøj, Lene Vang Christensen.

Læs også: Kommune tredobler betaling til sosu-elever

Rift om jobbet
Og den type fritidsjob var der rigtig mange unge, der gerne ville have. I alt modtog de to plejecentre 240 ansøgninger fra unge mellem 13 og 17 år. 

På Klovenhøj var 10 unge til samtaler og udover Laura blev også Magnus på 17 år ansat.

På Klovenhøj ville man gerne have ansat dem allesammen. 
“Det er de værste afslag, jeg har skullet give. De ville så gerne og havde gjort sig så umage,” siger Lene.

Veninder er misundelige

De unge skal ikke forpligte sig til at uddanne sig til social- og sundhedsmedarbejder for at få et job. Målet er, at Laura og hendes spire-kollega Magnus deler deres oplevelser med at arbejde med ældre i de kredse de færdes. Og det har allerede vakt en interesse hos Lauras veninder.

“Mine veninder er meget misundelige på mit job, og spørger, om de også kan sende en ansøgning,” siger Laura 

Det var muligheden for at arbejde med mennesker, der fik Laura til at søge jobbet. Samtidig er både hendes søster og mor ansat i ældreplejen. 

Læs også: Se hvor stor sosu-manglen bliver i din kommune

TR var fortaler fra begyndelsen
Vivi Thielsen er tillidsrepræsentant og social- og sundhedsassistent på Klovenhøj, og hun er meget glad for spirerne på afdelingen. 

“Jeg har været fortaler fra dag et. Det er den mest fantastiske idé. Vi skal tænde dem, inden de bliver eksponeret for alle mulige andre ting,” siger Vivi og tilføjer:

“Og så har det jo aldrig været meningen, at de skulle tage vores arbejde, de skulle være en gevinst for os."

Fagbladet FOA: Og det er ikke sådan, at I tænker, at Laura bare får lov at lave alt det sjove?

"Absolut ikke. Ved at vi har Laura, kan vi også lave noget sjovt, for hun er god til at holde ro med sin tilstedeværelse og omsorg,” siger hun. 

Blandt kollegerne var der i begyndelsen bekymring for, om det ville blive en ekstra opgave at tage sig af spirerne. Men at det ikke har været tilfældet bekræftes blandt andet af social- og sundhedshjælper Lillian Veilstrup:

“Jeg tror, de har fået fat i nogle gode unge. De er positive, smilende og venlige,” siger Lilian.

Spirer bliver ambassadører for  faget

Sundhedscenterleder Lone Nygaard Boysen i Horsens Kommune var initiativtager til projektet. 

Når jeg nu hører de unge mennesker, vi har ansat, tænker jeg, at de er megaseje. De får supergode oplevelser og indsigt i vores fag. De bliver vores ambassadører og oplever at kunne gøre en forskel for andre mennesker," siger hun og fortsætter: 

"Måske er der nogle af dem, der vælger det som livsvej - og andre vælger det fra. Men så ved de, hvorfor de gør det. De fortæller om faget i deres skole og sport, og på den måde lader vi de unge mennesker være dommere for det her fag. Vi får nogen til at tale positivt om det - og som kan nuancere det.”