Privat bostedskæde bruger millioner af skattekroner på at købe ydelser af sig selv
En privat bostedskæde omsatte for 206 millioner kroner i 2017. En stor del af pengene, der skulle gå til samfundets svageste, blev brugt på at købe vikarer, kurser og administration af bostedskæden selv.
18. december 2018
Bostedskoncernen Habitus, der tager sig af autistiske og udviklingshæmmede børn og voksne, har succes med at sælge pladser til landets kommuner. Regnskabet fra koncernen viser, at omsætningen alene fra 2015 til 2017 steg fra 105 millioner kroner til 206 millioner kroner.
Ifølge budgetterne fra 2017, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i gennem Socialtilsyn Hovedstaden, forventede Habitus ejere alene på deres bosteder på Sjælland at bruge mindst 33 millioner kroner af omsætningen på at udleje bygninger og købe vikarer, kurser og administration af deres egne firmaer.
Læs også: FOA: Umoralsk at private bostedsejere tjener millionbeløb mens borgerne svigtes
Habitus-koncernens konstruktionen og de mange interne køb og salg af ydelser mellem forskellige datter- og holdingselskaber gør det svært at følge med i, hvor mange skattekroner, der reelt går til borgernes velfærd, og hvor mange der ender i den øverste ledelses lommer.“Det er lidt hen i retning af et tag-selv-bord i forhold til at kunne trække penge ud af virksomheden. Nu har jeg kigget på det her materiale, og det giver anledning til flere spørgsmål end svar. Hvis Socialtilsynet har det samme materiale til disposition, vil de ende med en lignende konklusion,” siger Leif Christensen, adjunkt på CBS med mere end 20 års erfaring som revisor, der har gennemgået Habitus-koncernens budgetter og regnskaber for Fagbladet FOA.
Læs også: Handicappede låser sig inde af frygt for overgreb
Fagbladet FOA har set på økonomien i forbindelse med afdækningen af en række alvorlige svigt mod autistiske børn og voksne på de sjællandske bosteder, der omfatter ulovlige indelåsninger, ulovlige magtanvendelser, spyt mod beboere og en ansat, der havde sex med en ung udviklingshæmmet kvinde. Fagbladet FOA har ikke gennemgået forholdene på Habitus’ dagtilbud på den københavnske vestegn samt koncernens bosteder i Midtjylland og Nordjylland.Toppen af isbjerget
Selvom bostederne på Sjælland budgetterede med at bruge mindst 33 millioner kroner på den interne koncernhandel, kan det reelle beløb være langt større.
I budgetterne angav koncernen
eksempelvis, at de ville bruge 13,8 millioner kroner på et
administrationsbidrag til de to ejere Peder Dreyer og Chresten Jepsens
holdingselskab. Derudover budgetterede ejerne med at bruge 17,7 millioner kroner til at købe vikartimer af deres eget vikarbureau. Men i regnskaberne for ejernes
sjællandske bosteder fremgår det, at koncernen i 2017 brugte 28,9 millioner
kroner på vikarer. Af regnskaberne kan man dog ikke se, hvilke selskaber
koncernen har købt vikarydelserne af.
Læs også: Forældres nødråb: Privat botilbud gambler med vores barns liv
Udgifterne til administration ser også i regnskaberne ud til at være mange millioner højere end angivet i budgetterne. Men ligesom udgiften til vikarer er ikke muligt at se, hvilket selskab der leverer ydelsen.Lille overskud
Alle Habitus’ sjællandske bosteder kører med et lille under- eller overskud. Det er dog ikke ensbetydende med, at virksomheden ikke tjener penge til sine ejere og den øverste ledelse. Habitus’ ejerne kan let kamuflere et overskud ved at øge udgifterne til deres datterselskaber, som de køber varer hos, påpeger adjunkt Leif Christensen
Læs også: Bosteder for autistiske børn og voksne har været i kontakt med politiet 130 gange
“Med udgifterne til administrationsbidrag, vikarer, husleje og teknisk personale, der har de en knap at skrue på, så de selv bestemmer resultatet af hele forretningen. Det er en nul-forretning, men en væsentlig del af omkostningerne, har de selv kontrol over,” siger han.Eksempelvis viser regnskaberne fra 2017, at personaleomkostningerne i moderselskabet Habitus Holding Aps steg fra 7,7 millioner kroner i 2016 til 13,6 millioner kroner i 2017. Men antallet af ansatte voksede ifølge regnskaberne kun fra 11 til 13 i samme periode.
Millionløn
I regnskaberne kan man også se, at koncernens direktion i 2017 modtog 5,2 millioner kroner i lønninger og gager fra Habitus Holding. Det meste af 2017 bestod direktionen af fem medlemmer, herunder Chresten Jepsen og Peder Dreyer. I november 2017 udtrådte de to ejere af direktionen, men de sidder stadig i bestyrelsen i en række af Habitus’ datter- og holdingselskaber.
Læs også: Pårørende og tilsyn: Ledelsen på privat bostedskæde har svigtet
På grund af koncernens konstruktion er det ikke muligt at afgøre, hvad den øverste ledelse reelt får i lønninger og gager. Men at bostedsdriften og det interne køb og salg af ydelser er en god forretning, er Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, ikke i tvivl om.“Jeg tænker, man har en rigtig god indtjening på det her, men det er svært at anslå præcist. Jeg vil vurdere, at de kan have 30-40 procent indtjening på at udleje vikarerne til sig selv,” siger Per Nikolaj Bukh, som har gennemgået regnskaber og budgetter for Fagbladet FOA.
Læs også: 16-årig handicappet pige blev fastholdt og spyttet i hovedet på bosted
Han fortæller, at der også er andre steder, hvor den interne koncernhandel kan være lukrativ.“Kursushistorien er den samme. Den er endda muligvis mere lukrativ. Markedsprisen på en en kursusdag kan sagtens være 3.000 kroner per medarbejder per dag eller 40.000 til 50.000 kroner, hvis man sælger kurset som en samlet pakke. Der kan de også tjene penge, men det er ikke ulovligt,” siger Per Nikolaj Bukh.
Han påpeger videre, at bostedernes administrationsbidrag til Habitus-koncernens Holdingselskab virker til at være i den høje ende.
Meget komplicerede konstruktioner mindsker gennemsigtigheden i et selskab. Så kan man så spørge, hvad grunden er til, at man vil komplicere noget. Det er som regel, at man ønsker at skjule noget.
Bent Warming, professor på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Accounting, Syddansk Universitet
Begrænset gennemsigtighed
Pengestrømmene mellem bostederne og ejernes datter- og holdingselskaber betyder, at offentlighedens mulighed for at få indblik i, hvor stor en andel af deres skattekroner, der reelt går til velfærd, formindskes.
Fagbladet FOA har forelagt researchen for Bent Warming, professor på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Accounting på Syddansk Universitet. Han stiller overordnet spørgsmål til, at en virksomhed, hvis kerneydelse er at drive bosteder for samfundets svageste, har behov for at have en meget kompliceret konstruktion.
“Meget komplicerede konstruktioner mindsker gennemsigtigheden i et selskab. Så kan man så spørge, hvad grunden er til, at man vil komplicere noget. Det er som regel, at man ønsker at skjule noget,” siger Bent Warming.
Bosted: Vi overholder loven
Habitus' ejere Chresten Jepsen og Peder Dreyer ønskede ikke at medvirke i et mundtligt interview med Fagbladet FOA. De bad om at få fagbladets spørgsmål på skrift –spørgsmålene kan læses her.
Hverken Chresten Jepsen eller Peder Dreyer er vendt tilbage med svar.
Økonomidirektør i Habitus Brian Bisgaard – som Fagbladet FOA ikke har sendt spørgsmål til – har efterfølgende sendt en skriftlige kommentar:
”Det er vores holdning, at vores regnskaber er transparente. Både Socialtilsynet og vores eksterne revisor har en forpligtelses til at gribe ind, hvis de skulle mene, at de aflagte regnskaber ikke er i overensstemmelse med lovgivningen herom. Hverken Socialtilsynet eller revisor har haft bemærkninger hertil i forbindelse med deres årlige kontroller af de enkelte botilbud,” skriver Brian Bisgaard i en mail til Fagbladet FOA.