Lovgivning spænder ben for påbud til bosteder, der svigter svage børn og voksne

Selvom anbragte børn og unge på et bosted bliver udsat for svigt, gør lovgivningen det svært for landets fem Socialtilsyn at give påbud eller sætte stedet under skærpet tilsyn. 

 

Det slår en principafgørelse fra Ankestyrelsen fra 2017 fast. I afgørelsen, der henviser til lov om socialtilsyn, står der, at et påbud skal være så præcist, at tilbuddet skal vide, “hvad det skal foretage sig for at blive endeligt godkendt, og hvornår det således kan forventes at ske.”

 

Læs også: Tidligere leder af privat bosted tjener fortsat penge på udsatte børn og unge

Det betyder, at landets Socialtilsyn ifølge lovgivningen kun kan give påbud, hvis de klart kan redegøre for, hvad bostedet skal gøre for at imødekomme det.

 

“Påbuddet skal være så præcist, at tilbuddet nærmest på dato skal vide, hvornår det er opfyldt. Det vil eksempelvis sige, at vi ikke kan give et påbud om, at nu skal alle medarbejdere kende til magtanvendelsesreglerne - også i praksis. For så er det op til et socialtilsyn at afgøre, hvornår praksis er ændret så meget ude i et tilbud, at de er i mål, og så er det ikke længere klart for tilbuddet, hvornår påbuddet er opfyldt,” siger Mie Andresen, chef for Socialtilsyn Hovedstaden.

 

Før principafgørelsen gav Socialtilsynet, når de stødte på bekymrende forhold, typisk et påbud om, at et botilbud skulle lave en redegørelse eller handleplan for, hvordan botilbuddet ville forebygge, at det skete igen. 

 

Læs også: To kommuner vil ikke længere anbringe børn på udskældt bosted

“Men man er langt fra i mål, blot fordi man laver en handleplan,” siger Mie Andresen.

 

Derfor gav Socialtilsynet også et påbud om, at handleplanen skulle være implementeret i praksis. Et såkaldt implementeringspåbud.

 

“Med principafgørelser siger Ankestyrelsen, at den første del med handleplan kan vi godt. Men vi kan ikke kræve, at bostedet skal implementere det i praksis. Det er noget, vi skal følge gennem vores tilsynsbesøg,” siger Mie Andresen.

 

Læs også: Bosted undlod at fortælle om angiveligt sexovergreb på barn

I de fleste tilfælde, når Socialtilsynet dog aldrig at give et bosted påbud. I det øjeblik Socialtilsynet varsler deres påbud om handleplaner og indkalder til dialogmøder, er bostederne hurtige til at udfærdige og fremsende handleplanerne. Og så har de imødekommet Socialtilsynets påbud, inden det er blevet udstedt.

 

“Det er der, hvor det kritiske opstår. Socialtilsynet kan ikke gøre omverdenen opmærksom på, at der er udfordringer på tilbuddet, for grundlaget for at udstede et påbud falder væk, fordi handleplanen og redegørelsen ligger der. Så er der kun tilbage at følge udviklingen i praksis,” siger Mie Andresen.

 

Gennem foråret og sommeren 2018 har der været stort fokus på en række bo- og opholdssteder for handicappede. En af sagerne handlede om det nordjyske bosted Hjorthøjgård A/S, hvor DR og Fagbladet FOA i flere artikler afdækkede gentagne svigt af børn og unge.

 

Det førte til, at eksperter gennem medierne rettede kritik mod Socialtilsyn Nord, mens lovgivningen, der definerede tilsynets rammer, gik fri.

 

Læs også: Personale råber op om overgreb mod barn: Intet sker

“Jeg mener, at den kritik, der er rejst i sagen her, afspejler, at de har en manglende indsigt i tilsynsområdet og de regler og den praksis, der gør sig gældende for Socialtilsynets arbejde. Det, de siger, vi skal gøre, kan vi ikke gøre. Det finder jeg selvfølgelig problematisk, fordi det har givet indtryk af, at Socialtilsynet lader stå til, hvilket er det sidste, vi gør,” skriver Sigrid Fleckner, chef for Socialtilsyn Nord i en mail til Fagbladet FOA.

 

Sigrid Fleckner understreger, at Socialtilsyn Nord i sagen om Hjorthøjgård har fulgt den lovgivning, de er underlagt som myndighed.

 

“I den konkrete sag om tilbud under Hjorthøjgård har vi handlet, som vi gør i alle andre sager, hvor vi er bekymrede. Vi har handlet både før, under og efter bortfald af varslinger om det, som vi har været bekymrede for, og vi har gjort det inden for de regler, der gælder og Ankestyrelsens praksis,” skriver hun.

 

Læs også: Bostedsejer blev millionær på at handle med udsatte børns velfærd

Hos Socialtilsyn Hovedstaden bakker chef Mie Andresen op om sin nordjyske kollega. Hun kan godt forstå, at omverdenen står undrende tilbage, når de har læst om gentagne svigt, der ikke er blevet fulgt op af påbud eller skærpet tilsyn - men hun retter igen opmærksomheden mod lovgivningen.

 

“Når du hører om et tilbud, hvor der sker gentagne svigt, og du på papiret kan se, at Socialtilsynet ikke giver påbud eller skærpet tilsyn, så kan jeg godt forstå, at omverdenen tænker, ‘hvorfor har man ikke sanktioneret’. Og så er mit svar, at vi kan ikke give implementeringspåbud. Det synes jeg er et problem for et socialtilsyn og for et socialtilsyns troværdighed,” siger Mie Andresen.

 

Mie Andresen fortæller, at man hos Socialtilsyn Hovedstaden har været mere forsigtige med at give påbud og skærpet tilsyn efter Ankestyrelsens principafgørelse. For selvom Socialtilsynet støder på bekymrende forhold, kan de kun give et påbud, hvis der er lovhjemmel til det.

 

Læs også: Bostedsleder sendte udsatte unge til Afrika med konens rejseselskab

“Hvis vi træffer nogle afgørelser, der ikke er i overensstemmelse med praksis, så står bostedet godt, når de rejser et civilt søgsmål, og det koster tilsynet rigtigt mange skattekroner, at føre de her sager i retssystemet.”

 

Socialtilsynet er derfor nødt til at navigere efter lovgivningen og ikke det, der i øjeblikket kan føles som det moralsk rigtige.

 

“Derfor kan vi ikke bare give påbud, fordi vi bliver beklikket på etik og moral. Nej, vi skal følge de regler, der er. Det skal en myndighed, og det gør vi,” siger hun.

 

Løsningen ligger på Christiansborg

Som lovgivningen er i dag, må Socialtilsynet nøjes med at skrive de bekymrende forhold, de støder på, ind på Tilbudsportalen og i den tilsynsrapport, de udarbejder efter deres besøg. Fagbladet FOA har afdækket, at kommunerne sjældent rekvirerer Socialtilsynets rapporter, selvom de er stærkt kritiske over for det sted, hvor de har borgere anbragt.

 

Læs også: Tilsyn: Bosted lod krænker alene med børn uden opsyn

Hvis landets fem regionale Socialtilsyn skal have lettere ved at udstede påbud, som er en forudsætning for at kunne udstede et skærpet tilsyn, så kræver det en lovændring. En ændring af loven vil give Socialtilsynet mere magt, og det er en politisk beslutning, om man ønsker det. 

 

“Det er et politiske spørgsmål, om man vil have den slags påbud, for man går jo ind og ændrer på tilbuddenes retssikkerhed. Det er klart, at det som tilbud er mere usikkert, hvis man ikke selv ved, hvornår et påbud er imødekommet. Hvis det er et socialtilsyn, der skal vurdere, ‘nu er I dygtige nok’, så giver man faktisk mere magt til Socialtilsynene,” siger Mie Andresen.

 

Hun understreger, at langt de fleste tilbud – offentlige såvel som private – har en høj kvalitet. Men i nogle enkelte tilfælde støder Socialtilsynet på steder, hvor de er bekymrede for borgernes velfærd.

 

Læs også: Tilsyn kritiserer: Stor udskiftning i personale på nordjysk bosted

“Vi har stået i situationer, vi synes har været meget bekymrende, men hvor vi faktisk ikke synes, vi har haft mulighed for at give påbud. I den situation kunne det have været rart, hvis man kunne have givet et påbud, der gik på implementeringsdelen, men det kræver en lovændring,” siger Mie Andresen og henviser til, at beslutningen om en lovændring er en opgave for politikerne på Christiansborg.

 

Fagbladet FOA har spurgt børne- og socialminister Mai Mercado (C), hvad hun mener om, at bosteder, der udsætter deres borgere for gentagne svigt, kan undgå påbud, hvis blot de sender en handleplan til Socialtilsynet.

 

 

Læs også: Bosted forhindrede bevidst tilsyn i at tale med anbragte unge

”Vi har brug for, at Socialtilsynene klart kan markere over for både tilbuddene og omverdenen, når forholdene i et tilbud ikke er i orden,” skriver Mai Mercado i en mail til Fagbladet FOA gennem ministeriets pressefolk.

 

 

”Jeg begynder snart drøftelser med de øvrige partier om, hvordan vi kan styrke Socialtilsynene. Vi er enige om, at det helt grundlæggende er et velfungerende system, men også, at vi skal gøre det endnu bedre. Derfor lægger jeg nu bl.a. op til, at vi fremover skal have et mere effektivt økonomisk tilsyn, som sikrer Socialtilsynene den nødvendige indsigt i tilbuddenes og koncernernes regnskaber, og at de udgifter, der afholdes i tilbuddet, kommer borgerne til gode. Derudover skal vi sikre Socialtilsynet bedre sanktionsmuligheder, så alvorlige forhold i et tilbud ikke bare kan håndteres ved udarbejdelse af en handlingsplan,” skriver Mai Mercado.