Handicappede låser sig inde af frygt for overgreb

De handicappede beboere på tre nordsjællandske bosteder ejet af den private bostedskæde Habitus må låse sig inde i deres boliger af frygt for at blive udsat for overgreb.

 

Det fremgår af dokumenter, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i fra Socialtilsyn Hovedstaden. I en rapport fra tilsynet kan man læse, at tilsynet finder det bekymrende ”at borgere på alle tre afdelinger må låse sig inde for at undgå overgreb fra andre beboere.”

 

Læs også: Handicappet fundet grædende og nøgen bag låst dør

Hos Landsforeningen LEV, der er talerør for de udviklingshæmmede og deres pårørende, er de bekymrede over, at låste døre er nødvendige for at forebygge overgreb.

 

”Det synes jeg lyder stærkt problematisk. Sådan et sted må kunne håndtere den samlede beboersammensætning på en måde, hvor folk ikke er nødt til at låse sig selv inde,” siger Thomas Gruber, politisk konsulent hos LEV.

 

En beboer på Habitus har ifølge en bekymringshenvendelse fra hans mor været udsat for kvælertag og slag i hovedet med en ghettoblaster af naboen, står der videre i Socialtilsyn Hovedstadens rapport. Et telefonnotat fra den 3. november 2017 mellem Greve Kommune og Socialtilsyn Hovedstaden viser, at Habitus angiveligt har undladt at indberette flere overgreb. 

 

Læs også: Bostedskæde kritiseres for at låse handicappede inde

En sagsbehandler fra Greve Kommune oplyser, at en mor har oplevet, at hendes handicappede søn på HabitusHuset Danshøj, det ene af de tre Habitus-bosteder, er blevet overfaldet ni gange. Kommunen er aldrig blevet underrettet om episoderne. 

 

”Greve finder det uacceptabelt, at de ikke er orienteret om overfald, som har resulteret i, at (beboers navn anonymiseret, red.) er tiltagende angst og ikke tør forlade lejligheden. Tiltagende hallucinationer,” oplyste sagsbehandleren fra Greve Kommune dengang til Socialtilsyn Hovedstaden.

I akterne fra kommuner og Socialtilsyn Hovedstaden fremgår det, at det er enkelte udadreagerende beboere, som gør hverdagen utryg for de øvrige beboere.

Ifølge Torben Klitmøller Hollmann, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, indikerer det, at der er noget galt med sammensætningen af bostedets målgruppe.

 

”Hvis en beboer er så udadreagerende, at de andre må låse sig inde, så skal man jo lave et enkeltmandstilbud til ham eller finde et nyt sted, der kan rumme ham. Det kan hverken forsvares etisk eller fagligt, at beboerne må låse døren for at undgå overgreb,” siger han. 

 

Læs også: Ansat på bosted havde sex og tog nøgenbilleder af handicappet kvinde

Selvom bostedet er hovedansvarlig, påpeger Torben Klitmøller Hollmann, at de anbringende kommuner også har et ansvar.

 

”Det er kommunerne, der betaler et millionbeløb for anbringelsen af borgerne. De har derfor et stort ansvar for at sikre, at deres borgere bliver visiteret til bosteder, hvor de trives,” siger han.

 

For nylig skrev DR og Fagbladet FOA om en dreng fra Greve Kommune, der havde oplevet flere alvorlige svigt på et privat bosted i Nordjylland. Sagen fra Habitus er altså det andet svigt af sårbare borgere på kort tid, som Greve Kommune har oplevet hos private bosteder.

 

Læs også: Handicappet blev glemt i to døgn uden mad og drikke

Viceborgmester i Greve Kommune og formand for kommunens Social-, Sundheds- og Psykiatriudvalg, Liselott Blixt (DF), mener ikke, at de to sager er et udtryk for fejl i kommunens visitationsproces:

 

”Vi har nogle dygtige medarbejdere, som jævnligt besøger de anbragte borgere, så jeg har svært ved at se, hvad vi som kommune kan gøre anderledes.”

 

Fagbladet FOA har søgt aktindsigt i Greve Kommunes udgifter i forbindelse med anbringelsen af den handicappede mand på Habitus. Den viser, at kommunen i 2018 betalte lidt over 2,8 millioner kroner til Habitus for anbringelsen. I aktindsigten oplyser Greve Kommune, at de ikke er i besiddelse af oplysninger om inddeling af medarbejdernes faglige baggrund på HabitusHuset Danshøj. 

 

”Efter alle de her sager, vil jeg sige, at vi bliver nødt til at have de dyre enkeltsager på bordet i udvalget, så vi kan se og høre, hvad det drejer sig om,” siger hun.

 

Liselott Blixt påpeger, at landets 98 kommuner har begrænsede handlemuligheder, når de skal anbringe deres mest sårbare borgere. Deres primære værktøj til at søge tilbud frem er den offentlige side Tilbudsportalen. 

 

”Spørgsmålet er, om man ikke skal stille større krav til opholdsstederne, inden de lægges ind i Tilbudsportalen, for det er jo det, vi som kommune har at gøre godt med,” siger hun.

 

Læs også: Leder: Forkasteligt at tjene penge på at svigte handicappede og udsatte borgere

Når kommunerne søger efter bosteder – særligt til deres mest sårbare børn og unge – viser et dataudtræk, Fagbladet FOA har fået fra Socialstyrelsen, at langt størstedelen, der dukker op, er private tilbud. Det er problematisk, mener Liselott Blixt.

 

”Jeg mener, at det er en fejl, at vi lader det være op til private at lave tilbud til de mennesker, der har det sværest i vores samfund. Noget af det, jeg vil arbejde for, er, at vi får nogle flere offentlige steder,” siger hun.

 

Fagbladet FOA har forsøgt at få et interview med direktør hos Habitus Martin Godske. Han har ikke ønsket at stille op til et mundtligt interview, men sender i stedet en mail med svar.

 

Fagbladet spurgte blandt andet Martin Godske, hvad han tænker om, at flere beboere må låse sig inde for at undgå overgreb. 

 

”Det er altid ubehageligt, når ens nabo er bange, har det dårligt og har problemskabende adfærd. Derfor arbejder vi også systematisk med at minimere mængden af problemskabende adfærd for alle beboerne i Habitus’ botilbud. I Habitus bor primært voksne mennesker, der selv må bestemme, om deres dør skal låses eller ej,” skriver Martin Godske i sit svar til Fagbladet FOA.

 

”Vi arbejder hele tiden med at minimere problemskabende adfærd på vores bosteder. Men, man har jo i Habitus som i resten af landet ret til at låse sin dør,” skriver Martin Godske i en mail.