Her bliver alle sosu-assistenter sendt på efteruddannelse 

Opdateret 16.7.2018

“Hvordan går det med smerterne i fødderne? Hvor ligger de på en skala fra 1 til 10?” Social- og sundhedsassistent Kirsten Christensen taler med Ellen Rishøj i hendes lejlighed på Ældrecenter Svanelundsbakken i Hjørring. 

Kirsten går frem efter et skema og noterer svarene på sin tablet. Efter en kort snak går samtalen over til at handle om hunde. En fælles interesse for de to.

Slut med gule lapper

Kirsten Christensen og hendes assistentkolleger har været på seks ugers efteruddannelse, og selvom Kirstens uddannelse kun var et år gammel, har udbyttet været stort. 

Læs også: Professor: Kontrol er ikke svaret på omsorgssvigt i ældreplejen

“Siden efteruddannelsen har jeg lavet min dokumentation inde hos borgerne. Vi bruger et fast skema og beskriver kun problemerne. Og vi bruger ‘Fælles Sprog III’. Tidligere skrev vi små gule sedler om det, vi skulle huske at skrive, inden vi gik hjem. Og vi kunne skrive en hel stil. Jeg er blevet bedre til at dokumentere sagligt og fagligt,” fortæller Kirsten Christensen, og kollegaen social- og sundhedsassistent Maibritt Jensen supplerer: 

“Jeg oplever mere nærvær og medinddragelse i dokumentationen, fordi jeg ikke skal koncentrere mig om at huske de små sedler. Det har givet frihed og mere tid hos den enkelte. Vi skriver mindre nu – men mere præcist. Og vi har længe talt om, at vi overdokumenterede.”

Videndeling og bedre prioritering

Maibritt Jensens assistentuddannelse er ni år gammel, og der er kommet mange nye opgaver til assistenterne siden da. 

“Jeg tænkte juhuuu, da jeg hørte, vi skulle på efteruddannelse. Det var en fantastisk mulighed, kommunen gav os,” siger hun. En af de store gevinster er øget faglighed. 

Læs også: Hospital giver sosu-assistenter mere ansvar: ”Vi investerer i en meget værdifuld faggruppe”

“Det gav mig fokus på, hvad det vil sige at have en autorisation. Jeg kan jo straffes, hvis jeg ikke bruger min faglighed rigtigt eller laver fejl, og der er altså en grund til, at assistenter sidder mere ved tastaturet,” siger Maibritt Jensen. 

Samtidig har det gjort hende bedre til at sige fra.
“Jeg har stået på gangen og doseret medicin. Nu siger jeg fra. Og kollegerne tilbyder at passe telefonen, mens jeg doserer. Det har givet mere ro og mere tid,” siger hun. 

Kollegaen Kirsten Christensen oplever også, at de er blevet bedre til at prioritere. “Jeg er blevet bedre til at sige, hvad jeg skal bruge tid til. Jeg er sikker på, at det betyder, at der er færre utilsigtede hændelser.” 

Maibritt Jensen er enig og håber nu, at flere kan få det samme løft:
“Det har været fantastisk. Nu sparrer vi og deler viden på tværs af afdelingerne. Så mangler vi bare at få hjælperne afsted. Det vil jeg slå et slag for, og jeg tror på, det kan lade sig gøre.”

Opdatering: Det er tilføjet til artiklen, at det drejer sig om social- og sundhedsassistenter på ældreområdet i Hjørring Kommune, der er sendt på efteruddannelse.