Dagplejer: Jeg lærte teorien bag min kunnen

“Hvis dagplejen skal bestå, skal personalet uddanne sig.”

Det mener Gitte Stollig, der er dagplejer i Sønderborg. For fire år siden blev hun tilbudt at uddanne sig til pædagogisk assistent. Det takkede hun ja til efter at have arbejdet som dagplejer i 16 år.

Gitte tvivlede ikke på sine evner som dagplejer. Men efter uddannelsen føler hun sig, at hun var blevet bedre, fordi hun lærte teorien bag sin praktiske kunnen. Samtidig blev hun bekræftet i, at det, hun gør, er rigtigt. Det har for eksempel gjort kommunikationen med forældrene mere faglig.

“Jeg kan bedre forklare, hvorfor motoriske øvelser er vigtige, hvorfor børnene har godt af at blive vendt på hovedet, eller hvor meget de får ud af dialogisk læsning,” siger hun.

I folkeskolen gik Gitte mest op i frikvartererne. Fag som dansk og samfundsfag fangede dengang ikke hendes opmærksomhed. Men det gjorde de på uddannelsen til pædagogisk assistent. Ud over at lære om stimulering af børns sanser og tilknytningsteorier fik Gitte og de studerende lov til at dykke ned i selvvalgte emner.

Gitte skrev to opgaver om seksuelt misbrug af børn, hvilke tegn man skal være opmærksom på og senfølgerne af overgreb. Hun fik tilegnet sig en specifik viden, som hun kan trække på, hvis det bliver nødvendigt.

“Jeg håber selvfølgelig aldrig, at jeg får brug for den viden, men den er god at have.”

Gittes klassekammerater havde pædagogisk erfaring fra forskellige områder. Institutioner, dagplejen og specialområdet. Det gav en alsidig debat i klasselokalet, som Gitte fik meget ud af.

“Derhjemme i osteklokken var der kun min og børnenes mening. Nu skulle jeg pludselig forholde mig til 31 andre holdninger. Det var udfordrende,” siger hun, men tilføjer, at hun var rigtig glad for det.

“Nogle gange skulle jeg nive mig selv i armen. Tænk, at jeg i en alder af 48 år kunne få lov at bruge et år på faglige input. Og få løn for det samtidig. Det er da luksus.”