Børn og unge er stressede, men pædagogisk personale kan gøre en forskel

Under lørdagens folkemødedebat på Bornholm spurgte FOA, hvordan dagtilbuddene kan bidrage til at skabe et solidt fundament for børn og unges psykiske trivsel. Og hvordan dagplejen, vuggestuen og børnehaven kan give børnene en rolig og tryg start på livet.

Flere undersøgelser peger nemlig på, at børn og unge mistrives. Blandt andet er op mod hvert femte barn i en børnehave eller skoleklasse belastet af stress, og flere børn indlægges med stressrelaterede sygdomme, vurderer Stressforeningen.

Læs også: Undgå stress: Sådan kan du bruge naturen

Første 1.000 dage er vigtige

Forsker i børns mentale sundhed, Carsten Obel, mener, at det er vigtigt, at dagtilbuddene og det pædagogiske personale er med til at skabe trygge og rolige rammer, så børnene trives. For allerede som helt små, bliver børnene klædt på til at møde verden.

“De første 1.000 dage af et barns liv er helt grundlæggende for, hvordan barnet kommer til at udvikle sig og klare sig igennem resten af livet. Det er i de første leveår, at trygheden i relationerne grundlægges,” siger Carsten Obel.

Læs også: Genåbning af dagtilbud: Nogle vil få brug for mere tid

Gøre en forskel for børns trivsel

Han understreger, at dagtilbuddene og det pædagogiske personale skal kunne understøtte, hvad der er vigtigt for børnene, på det individuelle stadie børnene befinder sig i. Samtidig forklarer han, at det pædagogiske personale kan gøre en stor forskel i børnenes trivsel:

“Dagplejeren kan give kontinuerlig opmærksomhed, hvilket er noget, som nogle børn måske kan mangle fra forældrene. Nogle forældre er efterhånden mere optaget af smartphones, end af at kommunikere med deres barn. Det er blevet kedeligt at have små børn, og det kan aflede fra at give det basale nærvær,” siger Carsten Obel.

Barnet er hjælpeløst

Et mentalt sundt barn, som trives, har en klar rytme, hvor det spiser, sover og har normal afføring. Det er søgende og interesseret i blikkontakt og interagerer med voksne. Men hvis barnet ændrer sin rytme i de basale behov, så kan det være et symptom på, at barnet er stresset og mistrives, fortæller Carsten Obel.

“Et stresset barn, som mistrives, vil oftest være slapt, passivt og uinteresseret i omverdenen. Det trækker sig socialt,” siger Carsten Obel.

Læs også: OK24: Aftale er landet for pædagogisk personale ansat i region eller kommune

Han uddyber, at det værste et barn kan opleve og som stresser det, er at være alene med sin eksistentielle angst.

“Et lille barn er hjælpeløst, så angsten ligger i DNA’et. Her er det vigtigt, at det pædagogiske personale er i stand til at befri barnet for sin angst ved at give trøst og omsorg,” siger Carsten Obel.

Balancen mellem ro og stimulation

Børn, især de helt små, har som udgangspunkt et højere niveau af stresshormon i kroppen, fordi de skal bearbejde en masse nye indtryk for første gang, fortæller Carsten Obel:

“Der findes en positiv type stress hos børn, som er læringsbetinget stress.”

Det er vigtigt, at dagtilbuddene understøtter trivslen ved at sørge for en ramme, hvor der er balance mellem stimulation og ro. For at børn skal have mulighed for at genvinde energien, skal de sove nok og have rolige pauser.