Sygehuspersonale mangler uniformer og sengetøj efter brand

80 brandfolk kæmpede med at slukke branden på Holbæk Sygehus natten til onsdag. Storbranden raserede 4.000 kvadratmeter og hospitalets vaskeri blev brændt helt ned. Allerede nu mærker personalet manglen på tøj og sengelinned.  Mathias Øgendal

En brand har raseret 4.000 kvadratmeter på Holbæk Sygehus, blandt andet vaskeriet, der er helt nedbrændt. Allerede nu mærker personalet manglen på uniformer, linned, dyner og sengetøj. 

08. juni 2018

Personalet på Holbæk Sygehus skal tænke sig om en ekstra gang, før de smider dyner, uniformer, linned og sengetøj til vask. Sådan stod der i en mail dagen efter, at en brand natten til onsdag raserede 4.000 kvadratmeter på Holbæk Sygehus, herunder sygehusets vaskeri. For sammen med vaskeriet gik store dele af sygehusets dyner, linned og uniformer op i røg. 

”Der er gået rigtig meget vasketøj til i branden,” siger Thomas Bruun Jensen, der er driftchef for Koncern Service, der står for sygehusvaskerierne i Region Sjælland.

”Men vi er heldige. Langt størstedelen af det vasketøj, der er i omløb, ligger ude på sygehusene. Derfor har vi flere ting tilbage end det, der er gået til. Men det belaster selvfølgelig,” siger han. 

Kaster sig over tøjet

En belastning, portør og tillidsmand i Koncern Service Ole Wibholdt helt fysisk mærker. Han kører vasketøj til og fra afdelingerne, og allerede nu mangler der T-shirts til personalet og underbukser og dyner til patienterne. 

"Det er et kæmpe problem lige nu. Normalt får vi leveret 300 dyner, i dag var der cirka 80. Der bliver redt mellem 80 og 100 senge op på Holbæk Sygehus i døgnet, og hvis der ikke kommer forsyninger senere i dag eller i nat, så får de problemer. Det er en situation, jeg aldrig har prøvet før," siger Ole Wibholdt, der fortæller, at det præger personalet på afdelingerne. 

"Når man kommer med tøjet, så kaster de sig over det. De er desperate. Der var nogle afdelinger i dag, der manglede det hele; underbukser til patienterne, lagener til sengene. Jeg aner ikke, hvad de skal gøre, hvis de løber tør," siger Ole Wibholdt, der også mærker det på arbejdsbyrden for ham selv og de andre portører, der kører med tøj og linned. For mange af de metalbure, de kører tøjet i, er brændt. 

"Det betyder, at vi skal hente tøjet, køre det udenfor, smide det på jorden, køre ind igen og hente mere. Det tager selvfølgelig meget længere tid end bare at fylde bure op og køre det ud samlet," siger han og fortæller, at de lige akkurat har nok bure til at få det til at køre rundt.

Undgå at hamstre

Driftchef Thomas Bruus Jensen mener dog ikke, at manglen på tøj og sengelinned nærmer sig et problematisk niveau. For selv om der er nogle arbejdsgange, man ikke kan ændre på, for eksempel, at en ny patient skal have en ny dyne, er der stadig nogle ting, personalet selv kan gøre. 

”Vi har bedt om, at de lader være med at skabe mellemlagre,” siger Thomas Bruun Jensen og forklarer, at der i nødsituationer nemt kan ske det modsatte, nemlig at man sørger for selv at fylde lageret op på afdelingen for ikke senere at komme til at mangle. 

Spar på mellemlagre

Hvis man, fortæller Thomas Bruus Jensen, for eksempel har været vant til at have 50 lagner liggende på en afdeling, fordi man vidste, at der så var nok til to dage, så kunne man måske nøjes med 35 lagner, der rækker til en dag plus lidt af den næste, foreslår han. 

”Gør man det, sparer man på mellemlagrene, for så har vi flow i vasketøjet, og så kan vi sørge for, at alle har det, de skal bruge,” siger han. 

- Så du mener ikke, at sygehusets serviceassistenter, portører og sosu-hjælper og -assistenter kommer i problemer i de her dage?

”Ikke hvis de selv er behjælpelige med ikke at skabe mellemlagre. Så skal vi nok sørge for, at der er uniformer nok. Men hvis de gør det modsatte, kan vi godt risikere at løbe ind i problemer nogle steder,” siger Thomas Bruus Jensen. 

Seks måneders leveringstid

Sygehuset er i fuld gang med at erstatte de produkter, der gik til i branden.

”For nogle produkters vedkommende er vi fuldt oppe at køre på mandag. For andre kan det tage op til seks måneder,” lyder fremtidsprognosen fra Thomas Bruus Jensen. 

Den lange leveringstid gælder de specialprodukter, der produceres og bestilles pr. ordre. Blandt andet den lagentype, der hyppigst bliver brugt på sygehuset og personalets T-shirts, der har lang produktionstid, fordi de er indfarvet i en særlig farve. 

”I de foreløbige prognoser, vi har lavet, ser vi, at det handler om relativt få ting. Det er dem, man må udvise mådehold over for i de næste par måneder,” siger han og nævner, at man i en overgangsfase muligvis må bede personalet om at bruge den anden type lagen, også selv om de er vant til noget andet. Eller bede dem om at bruge polo-T-shirts i stedet for de almindelige personale-T-shirts. 

Langt fra optimalt

Om der kommer et nyt vaskeri på Holbæk Sygehus, er stadig uvist. Her og nu forsøger man at løse situationen ved at flytte vaskeriproduktionen til Nykøbing sygehus i en endnu ikke nærmere fastlagt periode. Det betyder, at 40 medarbejdere bliver transporteret de 130 kilometer mellem Holbæk og Nykøbing, og at vaskeriet i Nykøbing kommer til at køre i treholdsskift i stedet for i toholdsskift som hidtil. For vaskerimedarbejderne i Holbæk kommer den lange transporttid til og fra Nykøbing til at betyde en arbejdsdag, der bliver fire timer længere. 

"Situationen er langt fra optimal," siger Thomas Bruus Jensen. 

Holbæk Sygehus har stået for at vaske tøj og linned for sygehusene i Holbæk, Næstved, Ringsted og Slagelse samt psykiatrihospitalet i Slagelse. I alt vaskede vaskeriet cirka 50 ton tøj per døgn, lige som det tøj og linned, der gik til i branden, også løber op i cirka 50-60 ton. 

”Det betyder selvfølgelig, at vi skal have ændret på nogle rutiner og nogle transportruter,” siger Thomas Bruus Jensen. 

Politiet er fortsat i gang med at efterforske branden. De mistænker, at branden opstod i en gasdrevet tørretumbler i vaskeriet. 

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra sygehusledelsen på Holbæk Sygehus.