Sammenbrud nu også i kommunerne: Lønnen skiller

Så gik de også fra hinanden i kommunerne: Dennis Kristensen, formand for FOA, (i forgrunden) og Michael Ziegler, chefforhandler for Kommunernes Landsforening (KL). Arkivfoto. Jørgen True

På det allerstørste område for offentligt ansatte, kommunerne, brød forhandlingerne mandag aften sammen. Baggrunden er uenighed på flere områder, men lønnen er en stor knast.

Af Finn Danielsen

26. februar 2018

Opdateret 27.2 kl. 11.25

Efter sammenbruddet i forhandlingerne om nye overenskomster på statens område i fredags, måtte parterne på det største område for offentligt ansatte, kommunerne, mandag aften også give op.

Og ligesom i staten er det især uenighed om, hvor meget lønnen må stige for de cirka ½ million ansatte, der skiller.

”Når vi regner på de tal, vi har fået fra Kommunernes Landsforening (KL) ligner det en mikroskopisk forbedring af reallønnen. Det svarer ikke på nogen måde til vores krav om, at de kommunalt ansatte skal have en fair andel af det økonomiske opsving, som resten af befolkningen oplever,” skriver FOAs formand Dennis Kristensen i sin overenskomstdagbog.

Flere knaster

Udover lønnen strandede forhandlingerne på, at KL fastholdt deres krav om forringelser af seniordagene. Endvidere kunne parterne ikke finde en løsning på spørgsmålet om lærernes arbejdstid, og på den betalte frokostpause. Den sidste har ellers især har været en knast på statens område.

Efter at der nu sket sammenbrud i både stat og kommunerne, mangler kun en afklaring af forhandlingerne med regionerne. Denne forhandling finder sted tirsdag, og Dennis Kristensen er ikke optimistisk.

"Her har staten vetoret, så desværre er der stærkt begrænsede udsigter til et positivt resultat,” konstaterer han.

KL: For høje lønkrav

KL's chefforhandler, borgmester Michael Ziegler, mener, at sammenbruddet især skyldes fagforeningernes "urimeligt høje lønkrav".

"Det er ikke ansvarligt at kræve langt større lønstigninger end det private forlig," skriver han på Twitter.

Forligsmand vil mægle

Sammenbruddet betyder, at både arbejdsgiversiden og fagforeningerne nu skal overveje, om de vil sende lockout og strejkevarsler.

Forligsinstitutionen kan dog indtræde som mægler, og forligsmand Mette Christensen har allerede indkaldt parterne til et orienterende møde på torsdag.

Forligsmanden kan udsætte konfliktvarsler med op til to gange to uger, hvis hun mener, at mæglingen fører til, at parterne nærmer sig hinanden.