Flere ufaglærte ansættes til sosu-opgaver

Kommunerne søger med lys og lygte efter uddannet social- og sundhedspersonale. I mange tilfælde forgæves, og det betyder flere ufaglærte til opgaver, der i stigende grad kræver solid faglighed. Colourbox

Kommunernes problemer med at få uddannet personale til social- og sundhedsområdet betyder, at antallet af ufaglærte på området efter et stort fald nu igen er i stigning.

15. februar 2018

I løbet af bare et år – fra november 2016 til november 2017 - er omfanget af ansatte uden uddannelse på social- og sundhedsområdet steget med, hvad der svarer til næsten 600 fuldtidsstillinger. Fra 4.201 til 4.789 fuldtidsstillinger.

Andelen af ufaglærte er dermed øget fra 6,6 procent til 7,6 procent. Det viser beregninger, som FOA Politik og Analyse har udarbejdet på grundlag af tal fra Kommuners og Regioners Løndatakontor.

I slutningen af 00’erne var mere end 8.000 fuldtidsstillinger besat med ikke-uddannede. Frem mod 2013 blev det antal mere end halveret, men er siden steget igen.

Svært af få uddannede sosu’er

Der er dog store forskelle mellem kommunerne. For eksempel er hver sjette (16,1 %) sosu-medarbejder i Lyngby-Taarbæk Kommune ufaglært, mens bare 1,7 procent af de ansatte i Fredericia og Brøndby Kommune er det.

Hele 85 procent af ældrecheferne i kommunerne mener, at de ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ har udfordringer med at rekruttere uddannet social- og sundhedspersonale.

Det viser en rundspørge, som analyseinstituttet Epinion har lavet for FOA. Kun fire procent af kommunerne har ’slet ikke’ problemer.

Ufaglærte skal i uddannelse

Skive Kommune har en lidt højere andel af ufaglærte (8,5 procent) end landsgennemsnittet, men den andel kan forventes at stige, for kommunen har netop besluttet at droppe et princip om ikke at ansætte ufaglærte i hjemmeplejen.

”Vi har massive problemer med at rekruttere faglært arbejdskraft, og derfor har vi måttet lempe kravet om faglærte i en periode, foreløbig året ud,” siger Elsebeth Hummelgaard, der er pleje- og visitationschef i Skive Kommune, til Fagbladet FOA.

Kravet om uddannelse blev indført i 2014, fordi de ansatte ofte arbejder alene i hjemmeplejen, hvor opgaverne også er blevet væsentligt mere komplekse.

”Vi vil nu udnytte tiden til at opkvalificere vores ufaglærte gennem rotationsordninger,” siger Elsebeth Hummelgaard, og hun mener, at det vil kunne øge interessen for uddannelsen, hvis det i højere grad bliver muligt at give voksenelevløn.

Brug for flere på fuldtid

Formand for FOA-Skive, Patrick Olesen, ærgrer sig over, at kommunen dropper kravet om uddannede i hjemmeplejen. Det burde ikke være nødvendigt, for blot 6 procent af de ansatte i ældreplejen er på fuldtid.

”Arbejdskraften er der, det handler bare om at gøre brug af dem. En undersøgelse har vist, at 4 ud af 10 ansatte gerne vil op i tid, men nogle takker nej, fordi arbejdet er for hårdt. Derfor handler det også meget om mere attraktive arbejdspladser,” siger han.

Skive Kommune og FOA har i en arbejdsgruppe sammen udviklet forslag til, hvordan kommunen bedre kan rekruttere faglært arbejdskraft, og flere fuldtidsstillinger er en mulighed, medgiver Elsebeth Hummelgaard.

”Men fuldtid skal jo passe med de opgaver, der er. Vi er jo nødt til at lægge arbejdet på de tidspunkter, hvor opgaverne er,” siger hun.

Det er Patrick Olesen kun delvist enig i.

”Det er klart, at hvis alle opgaver skal løses mellem klokken 7 og 12, så skal der være mange hoveder på det tidspunkt. Men man kunne jo i stedet planlægge opgaverne, så de passede bedre med fuldtidsstillinger.”